Ekaterina

Min egen RSS-mand

I disse dage har jeg kastet mig i at overflytte min blog fra smartlog til min egen domæne. WordPress er et dejligt værktøj, men bevares! ikke uden besvær. Jeg har generet min blogguru og hans hjælp har været uundværlig. Men alt med mode. Han har hjulpet en hel del og resten er vist op til mig... Jeg er en fast learner, men alligevel er der visse ting som ikke helt vil læres... Jeg har sat mig lidt ind MySQL, PHP, RSS, WP, stylesheets og har kommet til en konklusion at jeg vil have min egen RSS og WordPressmand, en der kan overflytte min blog... En der kan forklare og gøre det med glæde.

Når nu vi alligevel er ved ønsker, så ønsker jeg mig samtidig en IKEA-mand, gardinstang-mand, bore -huller-mand, hænge-lamper-mand, lave-dejlig-mad-mand, mv. Jeg er flyttet i min lejlighed snart 6 måneder siden, og visse detaljer er ikke på plads. Jeg mangler f.eks. en reol fra IKEA og jeg er bange - bange for at tage hen i IKEA og ikke kunne finde de rette elementer eller dele i deres self-service lager, at vælge for mange, for få og forkerte... Bange for at komme hjem med de købte varer, pakke det hele ud og finde ud af man ikke kan samle dem.. fordi man ikke har taget de rigtige... Jeg kan ikke bore huller i badeværelset og derfor har jeg købt en beholder med sugekopper.. Efter jeg har placeret ca. 20 forskellige hårprodukter på hylderne, vil sugekopperne ikke rigtig forblive på væg, men glider derimod ned på gulvet. Jeg er træt at sætte mig ind i de praktiske ting, at skulle læse og finde koder, at dechifrere dem og gætte hvad de kan bruges til. Mine hænder er ikke lavet til at holde boremaskine eller målestok for at finde ud af hvor hullerne til gardinstangen skal bores. Jeg vil have en al mulig mand til de praktiske, uden han forventer noget..

Hilsen,

Single og evigt-datende nu med PMS.

Buddhist?

Jeg undersøgte lidt om Buddhisme da deres filosofi virker tiltalende.. og faldt over dette:

"For at blive Buddhist skal man love sig selv følgende fem ting;

1) At man afholder sig fra at slå nogen som helst levende væsner ihjel (også myg og andre insekter).
2) At man afholder sig fra at stjæle.
3) At man afholder sig fra at have en seksuel adfærd, som er til skade for andre.
4) At man afholder sig fra løgn, bedrag, og sladder.
5) At man afholder sig fra at indtage alkoholiske drikke og tage stoffer der kan sløre ens bevidsthed."

Javel?! Tænk at det er nødvendigt at understrege at myg og insekter er også levende.

Jeg ville hellere have uddybet hvornår sex er til skade for andre?

Jeg kan ikke undvære alkohol, selvom det er i små mængder. Jeg må på forhånd opgive at blive en god troende Buddhist og lytte videre til min samling af Buddha Bar...

Reboot

Mit emotionelle jeg trænger til en gang opgradering og genstart...

Det er lidt pinligt hvis man som eneste falder et tår i biografen til en børnefilm på søndag eftermiddag...

Jeg tit undres over hvor den Eka blev henne, hende som kunne se selv den værste tøsefilm med blik i øjet, som kunne udholde en maraton på Kieslowskis film hele søndagen. Nu er der kun dårlig filmsmag, tårer og lidt mascara på kinden der pynter mit moderlige ansigt.

Jeg savner min blå, blå cykel

Mænds maskulinitet og ego ligger i deres biler. Jo større deres biler er, jo større er selvtilliden og troen på deres penis' ualmindelige længde. Da jeg stadig har svært ved at lære at parallelparkere min trehjulede cykel og samtidig er en hidsig cyklist, leger jeg slet ikke med tanken om at opgradere mig selv fra en cyklist til en bilist.  Hvis mands maskulinitet ligger i deres biler, hvorfor kan jeg ikke udstråle min feminitet fra min elegante cykel, som er måske cyklernes svar på en Chrysler? Om sommeren, trods af min cyklens maskuline størrelse, lykkes det mig at udstråle at jeg er en kvinde på høje hæle. Der er ikke noget bedre end når vinden snuser sig under ens sommerkjole og når man adskillige gange har demonstreret Merilyn Monroe-nummer for et bredt publikum rundt omkring i de Københavnske gader. Men sådan er det desværre ikke om vinteren. Tingene ser anderledes ud når vi, kvinder, er pakket ind som små Michelin-mand for at kunne holde varmen på vores lettere trænede lår. I går cyklede jeg på arbejde og med stor optimisme ville jeg cykle igennem de små stier, som er en smutvej. Men desværre var nattens kulde lidt koldere end jeg troede og sneen var ikke smeltet på de stier. Efter at have prøvet at sidde fast i sneen utallige gange, som man nu ellers gør i en bil, besluttede jeg mig at overgive og tage sagen i min egen hånd. Det endte med at jeg trak min cykel på ca. en km på meget ufeminin måde. Heldigvis var jeg forsynet med lidt flade støvler så det var i det mindste praktisk. Endnu en halv times forsinkelse bidrog til min forsinkelses statistik på arbejde og atter en dag skulle slås ihjel, dog i lidt mere vågen tilstand.

Jeg har også lagt mærke til andre kvinder på cykler. Jeg er ikke en praktisk menneske og vil helst nyde luksus, men i de uger hvor jeg har Benjamin kan det ikke betale sig at anvende de offentlige transportmidler, derfor cykler jeg frem og tilbage på arbejde. Da mest af cykelturen er ret kedelig og ensartet, sætter jeg små mål for mig selv. De kan være alt fra at kunne overhæle en vis cyklist, eller nå over på et gult lys, eller cykle i 5. gear på valbybakken med en vis besvær. Men det der motivere mig mest til at være mest energisk er hvis jeg kan fornemme en hankøns cyklist bag mig. Jeg glemmer alt om mindreværds komplekser, min cyklens størrelse og min mangel på at vise mine feminine sider. Jeg cykler flirtende, hurtigt og målrettet. Overhælder de fleste (i rimelighedens grænse) og hel stolt når til min destination uden vejrtrækningsproblemer. Det værste jeg ved efter sådan en tur er at når velkommende "hankønsvæsen" stopper ved et rødt lys og jeg nysgerrigt begynder at observere. Til min store overraskelse går det op for mig at velkommende, lige som mig, er velpakket kvindemenneske og al den hård arbejde om at imponere er spildt!

Jeg vil have min sommer tilbage! Er træt af for meget tøj og sne og praktiske sko!

Update:

En lille stor mand

I går havde jeg det ikke så godt om aftenen og det kom jeg til at sige til Benjamin. Selvom han kun er 4½ år, føles det at han er manden i huset.

Hans bekymring var stor og han sagde;
"Jeg skal nok passe på dig, mor. Men du skal alstå også passe på dig selv!"

Kort tid efter kom han selv med et glas vand og tvang mig til at drikke den.  "Det er godt for dig mor, du skal drikke det hele!"

Jeg fik det meget bedre i løbet af aftenen og især efter han sagde jeg var en dejlig mor og han elskede mig op til luftet.

Han er en dejlig ung!

Afsløring

A diary of Naomi's shoes

Dagen startede mørkt. Vi lå i en sort æske og i bunden af skabet var vi velplacerede til at blive brugt, genbrugt eller misbrugt til lidt pænere og passende lejlighed. Nytårs fest er netop sådan en begivenhed. Efter vores ejers tre timers forsøg for at gøre sig fortjent til at blive os værdi, blev vi prøvet på for at blive kun bekræftet i næsten perfektion i sammensætningen af stil, farver og former. Kort tid efter blev vi atter pakket ind og i en sort taske fra vores dealer-butik blev vi i mørket transporteret i en stressende tempo ned fra d. 2. sal. Duften af sneen forklarede vores befindende i det mørke rum, og eftersom vi er nogle fine skabelser fuldført i ren lader og satin på ualmindelige høje og spidse hæl, kræves der en vis øvelse på at få balance - selv i det fineste vejr, derfor er min ejers beslutning kun forståeligt. We don't do walking og især i sneen.

Kort tid efter kunne vi høre ejeren råbe efter en taxa forgæves og efter en tur på rulletrapper og bippende travle lyd fra en nærliggende Metro var vi atter i varmen og ventede spændt på at se dagens lys. Fra Metro til S-tog, S-tog til taxa, fra taxaen til elevatoren stød vi ca. en times forsinket på 4. sal, hvor vi endelig blev pakket ud og på ejernes fødder kiggede vi frækt på de andre tøser, som satte de sidste præg på at blive nytårsklar. Sammenkomsten var meget hyggelig. Selskabet og maden ligeså. Efter super lækker middag i et selskab af fire skønne og glade piger og tre andre par høje stiletter, var vores ejer og resten af selskabet hentet af en taxa og igen på fods fragtede vi hende op på 4. sal. Der ventede en ualmindelig stor nymalede lejlighed med næsten ingen møbler, hvor væggene var iklædt fedeste billeder, der skabte stemningen som fyldte rummet. En velplacerede saxofon tværs over to bjælker på luftet gav stuen den rette stemning og afslørede ejernes passion for musik. Festen var hyggelig, men forventningen om antallet af deltager blev reduceret til det 4. del. Cocktails blev flittigt afprøvet af vores ejer, men uden den store besvær bevægede vi hende på den glatte dansegulv mens de fede jazzede rytmer, nostalgisk Depeche Mode og et par enkle Kim Larsens toner og tekster svævede i rummet. Vi blev beundret af de fleste og vores ego blev noget højre end vores hæl. Nyt år blev fejret på en altan på 4. sal og udsigten fra Gothersgade var fantastisk smuk i de forskellige farver fyrværkerier skabte i himlen.

Efter kort tid gik vores ejer utålmodigt frem og tilbage og efter et par sms-er aftalte hun at være helt andet sted, der hvor hun helst ville være. Ned fra 4. sal igen, hoppe i en taxa og i nattens mørke og kulden som en lille pige skyndte hun sig til Ideal Bar. Skuffelsen var stor da der ventede over en times ventetid udenfor sammen med ca. 300 andre festglade lettere berusede nytårs publikum. Desværre bar hendes forsøg at forføre og bestikke de to dørmand for at blive lukket ind ingen frugt, men til gengæld blev hun underholdt af et par fyrer fra Cameroon på engelsk med ugyldig snak om systemet om at stå i køen, accept og tålmodighed mod det Vesterbro-isk dørmænd bureaukrati. Selv den snak var alt for filosofisk på det tidspunkt, men fyrenes kort tålmodighed var som et svar på hendes bøn da de valgte at gå og finde mindre overbefolkede sted. Endelig efter 1,5 time stød hun indenfor og gensynsglæden var stor da hun spottede de venlige øjne som tålmodigt ventede på hende i den overfyldte og tilrøgede lokale. Allerede efter 10 minutters ophold i baren blev hun atter bekræftet i sin fordomme over for steroid-muskuløs dørmands mangel på empati, kommunikationsevne og trang til at brug vold på selv den sødeste menneske som udstråler alt andet end "bølle". Aftenen blev dog alt andet end udlagt af den episode. Tværtimod, det var dejligt at være i et godt selskab og al den ventetid værd. De blev der ikke længe og en lang gåtur på Istedgade i sneen afsluttede aftens festligheder i det offentlige rum. På 4. sal igen i indre byen ventede et par katte til deres søde ejer, men skuffelsen for katterne var stor da deres trofaste patron ikke kom hjem alene; sengen skulle deles men en kvinde istedet og der skulle kæles mindre med katterne. Men min ejer var glad for at imødekomme det nye år i det selskab, i de omgivelser, med den humor og stemning og ikke mindst de kønne øjne som intenst kiggede på hende. Vi blev puttet underdynen for at få varmen og efter et par timer blev vi stille stillet mod væggen for at reflektere året der gik, året der ventede med de stier som skulle betrædes.

Morgen startede sent og efter nogle hyggelige timer i god musik, smil og latter var vi atter pakket ind i vores sorte taske. Efter en kort tur i en taxa sammen med ejeren kom vi tilbage der hvor vi absolut ikke hører til, i en sorte skoæske.

Selvom vi oprindeligt var lavet til Catwalk til Naomis fødder, er vi glade for at blive solgt til netop vores nuværende ejer, som efter en øvelse elegant betræder og bærer os for at opleve de nye eventyre.

De gode gamle dage

Jeg rejser ikke til Georgien i år, men Georgien rejser til mig, føler jeg lidt...

Nogle dage siden skulle jeg til lægen, men var lige en halve time tidlig på det. Derfor besluttede jeg mig for at starte min dag med en latte på en café i nærheden. Lige efter jeg fik min veltrængte vågn-op drik, gik caféen i sort. Hel Valby var løbet tør for strøm og folk hyggesnakkede med hinanden, ligesom i Georgien; man kommer tæt på hinanden og fælleskab protesterer man mod de onde; samfundet, elværk, gud, vejret osv. Det var lidt specielt at opleve at de små stearinlyse hos lægen ikke var til hygge og pynt, men var stillet af nødvendighed. Computeren var nede, og lægerne spurgte ydmygt om hvem havde tid med hvem. Det var hyggeligt på en nostalgisk måde. Jeg var dog den heldige som fik elektricitet da det blev min tur.

Et par dage siden skulle jeg overstå eller rettere sagt gå i gang med min julegaveindkøb og derfor var destinationen Fields. Jeg tog metro, men igen, de billeder fra Georgien fulgte flittigt med mig. For første gang i Danmark, lagde jeg mærke til en politimand som var pyntet med et maskingevær i forbindelse med et valg i Irak. Jeg var fristet til at tage et billede af ham med min mobil, men frygten om bureaukrati, som sidder fast i min sovjetisk oprindelse, forhindrede mig til yderligere udfordringer. Bevæbnet politi er ikke noget nyt for mig fra Georgien, men det var lidt grænseoverskridende at se dem frit bevæge sig blandt almindelige mennesker pga. begivenhed som fandt sted så langt væk.

I min lejlighed har vi sommetider problemer med varme vand, så et par gange måtte jeg bruse mig i lidt kold vand om morgenen.  Efter sovjet kollapsede har der været perioder i Georgien hvor vi ingen vand havde. Folk samlede det i beholdere og brugte økonomisk i små rationer. Elektricitet forsvandt som vinden blæste og at se en hel udsendelse i TV-et uafbrudt var en by i Rusland. Senere hen fulgte folk med udviklingen og anskaffede sig nogle små fjernsyn som kunne køre på 12 V. Hver aften kørte der en Tv-serier, enten fra Venezuela eller Brasilien om de rige og deres urealistiske problemer. De serier var Georgiens svar på Glamour og Dollars. Ca. kl. 20 samledes hele nabolandet, ca. 10-20 kvinder og kvindelige sjæl hos den privilegerede ejer af sådan en apparat og med store øjne var de velplaceret foran 12 tommer Tv-skærm hvor diskussionen altid endte på den ulykkelige kærlighed og ulighed mellem klasserne. Hovedpersonerne var omtalt som nogle man kendte til daglig og de intriger omkring dem var hele den lokale georgiske samfundets problem. Og i øvrigt var udsendelsen ikke sponsoreret af Energi Georgien, men naboens bil batteri - akkumulator. Mændene tit benægtede deres interesse for sådan en kvindelig bras, men sjovt nok, fandt de ikke andet beskæftigelse på det tidspunkt end at være der hvor stemningen fyldte hele rummet og kvinderne alle stole omkring Tv'et. Det er sjovt at tænke på det samfund, på det nærvær og fællesskab. Det var banalt, dagligdags og primitivt. Men det var flygtet fra realiteterne. De var magtløse men med magt til at ordne verdens banale problemer i fællesskab.

I dag havde vi ikke vand på arbejde ca. en times tid og det er utroligt hvor meget sådan en begivenhed fylder. Folk begynder at være små desperate og magtløse fordi der bliver ændret noget, der sker noget de ikke er vant til. Men det positive er at der opstår et fællesskab. Man er fælles om at få problemet løst. Det minder en om der findes andre dyder end de luksuriøse som vi tager for givet.

For ja, i Georgien vand, gas, el er luksusvarer og der er mangel på dem. Med de episoder i Danmark mindes jeg om Georgien på godt og ondt.

Say my name...

Henry VIII, kong af England var en meget praktisk mand. Han giftede sig 6 gange, men tre af hans koner hed Catherine, to af dem Anne og en Jane. Nogle gange skal man ikke være lige så bange for at kalde sin kone ekskonens navn i sengen, fordi der er stor sansynlighed for at ramme  rigtigt.

Kærligheds regler

Regel nr. 1 - Afskaf alle andre spilleregler

Regel nr. 2 - Lad være med at holde krisekonferencer i telefonen med vennerne og veninderne, selvom du ikke har hørt fra manden mere end 12 timer

Regel nr. 3 - Tjek jævnligt om han er vågen når han siger søde ting til dig

Regel nr. 4 - Elsk, elsk, elsk...

Det kan ikke blive mere simpelt!

Kvindelogik

Når man kører med offentlig trafik i de dage hvor man har brug for medlindenlighed for sig selv og synes at det er synd for en at cykle det hele halve time i kulden, er der masser af ting man oplever i bussen. En af de ting jeg hader er når man læser aviser og er i begravet i sin egen verden, ringer der en telefon med en meget høj og irriterende ringetone. Efter den ringer ca. 2-3 gange og ikke bliver besvaret, går jeg lidt i panik, dykker i min taske og leder efter min telefon kun for at opdage at den har været helt stille. Selvom den forstyrrende ringetone ikke er i nærheden af den ringetone min mobiltelefon kunne indeholde eller jeg kunne finde på at bruge, bliver jeg ramt af pinligheden. Jeg kigger altid godt efter, hvad nu hvis min telefon fik lyst til at omdanne sig til et andet telefon mærke og selv valgte en tilfældig ringetone. Man ved aldrig med den slags og selvom jeg er meget logisk og til tider teknisk, dukker der min underbevidste blondine op til overfladen.

Den store hundeelsker

Ikke noget ondt om Sjællør og Sydhavnen, men nogle gange er jeg mere bange for hundejerne end selve hunde.

Guds gave

Når jeg har indset at jeg ikke er nogen Guds gave til mænd, er jeg nok klar til at finde mig en kæreste...

Indtil da, ja.. Jeg er nok mere en julegave...

Hummer

Og mænd kalder den en bil:

Den er mere en lastbil med ego på størrelse af en tank, iklædt i en mindre køn, en størrelse større, minivan uniform.

Dream Society

En fremtidsforsker, Rolf Jensen blev spurgt om at definere vores samfund... Evolutionen har gjort sin og fra samler og jæger er vi udviklingsmæssigt nået langt selvom det har taget lang tid. I dag lever vi i et samfund hvor teknologi udvikler sig med lyset hastighed og i de sidste par årtier har revolutioneret med vores viden. Men vi er nået længere end teknologi- og informationssamfund. Rolf Jensen definerede vores samfund som Dream Society. Som forbruger nøjes vi ikke længere med funktionalitet ved produktet men vi køber drømme, status symboler og forventninger om et bedre selvopfattelse. Et ur er ikke blot et ur der viser tid, men et ur er Rolex, Gucci osv. De realiserer drømme og de drømme kan købes. I dag markedsføres de fleste produkter med 20% funktion og kunnen og 80% med drømmen der følger med.

Jeg kan ikke lade være med at ikke sidestille de drømme og forventninger vi har mod produktet og livet generelt. Stiller vi mon samme krav til alt hvad vi foretager os? De hobbyer vi dyrker, de mennesker vi omgås, de sociale begivenheder vi deltager i og ikke mindst de krav vi stiller til kærlighed, til vores partner. Hvad gør vi for selvrealisering og for at opnå et "image" og hvad gør vi for vores egen velbefindende? Vi lever i et samfund hvor vi kan få næsten alt, vi kan købe os til meget og mon der findes samme forventning til kærlighed. Den skal kunne og indeholde det hele. Vi har ikke brug for kærlighed, kæreste og en mand/kone for at dække de basale behov så som sammenhold, god sex og en voksen kontakt på livstid. I de gamle dage havde mand sin rolle, han sørgede for familien og kom med brødet på bordet, og konen skulle være fødedygtig, god husmor og kærlig og omsorgsfuld mod sin mand. I dagens samfund har vi ikke brug for hinanden på samme måde. Kvinden kan selv tjene sine penge og mænd kan godt finde ud af at vaske sit tøj og lave mad. Vi søger en partner som er meget mere end det funktionelle og praktiske. Vi skal kunne dele fælles drømme, vi skal fuldføre og realisere os selv i dem. Vi stiller krav og vi forventer. De skal være gode til at "sælge" de drømme som vi gerne vil høre og realisere... Vi er kræsne og stiller krav til livet. Livet er for kort til at spilde og tiden er knap. Vi har travlt. Vi giver ikke chancer og hvis "solgte drømme" ikke matcher vores drømme og forventninger, gå vi videre på jagt med god samvittighed. Vi lever jo alligevel i en Dating samfund. Man "designer" en partner i datings helvede og gå målrettet mod de kriterier og mål der opfylder ens drømme om en fyr/pige. Hvis kærlighed ikke opstår øjeblikkeligt gå man videre med søgen, da der er ca. 1 million andre bruger på datingsider, og bilder sig selv i at man var ærlig fra starten af og har anerkendt at kærligheden ikke kom hverken ved første eller andet blik. For lang tid siden havde jeg en date med en fyr og jeg må indrømme at han ikke var lige min type, men et eller andet fangede mig. Under vores et par timers date opdagede jeg en del positive sider i hans personlighed som overraskede mig og jeg ikke troede han havde. Efter et par sms-er og breve inden vi mødtes, nåede jeg at dannede min egen opfattelse om ham og havde meget travlt med at sammenligne lighederne når vi mødtes. Tit overså jeg også hans reale "jeg" og min opfattelse af ham overtog billedet. Det er meget farligt når man har en forventning og hvis det ikke matcher er man skuffet. Hvad skete der med de gode gamle dage, hvor man intet kender til hinanden, og et blik eller øjenkontakt fanger en og tør og udforske og lære det ukendte. Eller man kender person i lang tid som venner eller bekendte og kærlighed vokser og udvikler sig med tiden efter man lærer hinanden bedre at kende. I datingsunivers har vi travlt med at sælge en drøm om os selv og måske er vi alle sammen fanget i en materialistisk og urealistisk indpakningen af os selv, de statussymboler og de drømme vi køber har manipuleret med vores sande jeg. Og hvordan skal vi kunne vise den sande og reale jeg frem hvor det er svært at finde den selv?

Har vores drømme overtaget vores realitet og stræber vi efter uopnåelige. Skal vi nedjustere vores drømme og finde de gamle dyder frem? Skal vi ændre opfattelsen af tiden og redefinere kærlighed? Bør den bare ikke være enkel, intet krævende og tolerant mod alt. Er den virkelig så svær at finde? Eller skal vi overhovedet lade være med at lede så målrettede for at finde den? Skulle den ikke dukke selv op? Jeg tror at den kærlighed vi ikke søger bevidst er den mest reale, mest overraskende, uden krav da den ingen forventninger har, den er uden forudbestemte drømme. Den må findes og den må dukke op når tiden er der... Jeg må drømme videre om en drøm...

Drømmefyr

Den alternative måde at  finde min drømmefyr er nok den nye spil "Lifestyle". Jeg har besluttet mig til at anskaffe mig spillet og allerede ved første date skal dette tages i brug. Hvis vedkommende besvarer fleste spørgsmål går de videre i næste runde, og det er straks værre... Her vil jeg tage min anden spil på ønskelisten - "Trivial Persuit", og hvis vedkommende kun svarer sportsrelaterede spørgsmål bliver de sendt hjem.

Og den nye hemmelige metode har jeg selvfølgelig ikke tænkt mig at afsløre for de potentielle emner...

Date...

Det lader sig til at jeg kommer til at date mig selv lidt endnu. Nogle gange er jeg en monster iklædt en premenstruel og neurotisk kvindeuniform...

Den ultimative date

I går havde jeg en date, en date med mig selv.

Langt om længe overholdte jeg min aftale og slæb mig selv i træningscenter. Hvor jeg har savnet det miljø, eller rettere sagt at være tilskuer og observatør til det. Jeg kunne ikke rigtig overskue at selv gå i gang med maskinerne og presse mig selv til det maksimale, derfor besluttede jeg mig for at tage en bodypump time sammen med nogle lettere øvede træningsentusiaster. Instruktøren var en kvinde, en blanding af en poptøse og en veltrænet mand med en tømmermand. Hun var frisk på en ufrisk måde og faktisk lidt for irriterende at høre på med lidt for kække bemærkninger efter min smag. Det var lidt for meget til en søndag morgen. Men ok, jeg fik hvad jeg kom for, en tæsk på min krop på en dejlig måde. Senere forkælede mig selv med Spa, dampbad og sauna. Efter illusionen jeg skabte om en kurophold i Finland, cyklede jeg til Nørrebro. Men efter en forgæves forsøg om en frokost hos Combo's cyklede jeg videre til Caribbian og fik min absolutte favorit skaldyrsalat. Jeg havde det fedt med at være i selskab af mig selv og begravede mig selv med søndags hygge aviser og underholdende artikler.  Men jeg var langt fra at have fået nok af mig selv, derfor med min impulsivitet endte jeg i lidt for lang kø om billetter i Grand for at se Nynne, en rigtig god tøsefilm for rigtig hyggelige tøser. Jeg fik grinet, identificeret mig selv med hovedpersonen og med håb om at finde min blinde nabo cyklede jeg videre til en rigtig verden med gåsehud af kulden.

Det var en dejlig date, den hyggeligste jeg har haft i lang tid. Hvis det ikke var for duften af mandeparfume blandet med sved, bløde varme læber og en smøg i sengen efter en dejlig sex (hvis jeg altså røg), så var jeg tilfreds med tilværelsen og kunne leve lykkeligt til mine dages ende, men der er visse ting mænd er væsentlige bedre til end vores indre bedre halvdel.

Krølle

Hvis det lugtede lidt af svitsede kød hjemme hos mig i morgens var det næppe fordi jeg var i gang med engelske bøffer...

Nogle gange må man lide for skønheden så i morgens var det ikke kun mine krøller der blev glattet, det var min øre også.

Aftale!

Når man bliver overhældet af en løbende kvinde på 50+ mens man cykler på sin cykel, siger min indre stemme; "det er fordi... og min cykel er alt for stor, og jeg vil ikke cykle hurtigt, og det har været en lang dag osv."

Men min ego fortæller mig at det er på tide jeg holder hvad jeg har lovet mig selv og hopper på den skide løbebånd og få bevæget min numse. Ingen undskyldninger, det sker på søndag. Og den her gang mener jeg det.

Venskab ved første blik

Den her weekend har været vildt hård, vildt dejlig og sandsynligvis husket i lang tid...

Fyraftenen i fredags startede med en frozen cosmo på Caribbian. Lettere beruset og opfrisket travede jeg hjem et par timer senere og gjorde mig mental klar til en forvent bytur med min georgiske ven og min sødeste veninde. Efter en lang gåtur på usædvanlige høje hæle i håb om at finde et dansested for "mere modne mennesker", endte alligevel med at hoppe i en taxa og køre til mainstream opreklameret diskotek Luux.  Det er efterhånden små 10 mdr. siden jeg sidst besøgte stedet.  Min erindring om den gang gennemførte luksuriøst image som stedet skabte, forsvandt ligeså hurtigt som min Apple Martini i min tørstige hals.

Stedet var fyldt op med masser af tilfældige mennesker som gad lidt mere end faldet sne over byen. Stemningen var lettere kaotisk ligesom den forestilling af en drag-show som kørte i baggrunden.  Musikken var ligeså dårlig som de efterligninger de lavede af J-Lo, Britney Spears, Christina Aguilera og da min viden om den slags musik er ligeså begrænset som min ovennævnte liste, er jeg ikke kvalificeret til at komme med flere navne eller vide hvem de prøvede at efterligne.

Efter et par timer og et par cocktails, måtte jeg atter anerkende at enten var jeg for gammel og ikke vidende om nutidsmusik eller var det også stedet som var for dårlig. Jeg vælger den sidste.

Dagen efter var jeg glad for at natten ikke blev vildere da jeg havde planer om at male mit soveværelse og færdigindrette min lejlighed efter næsten tre måneders indflytningen. Dagen startede ret tidligt og så flittig som jeg er nåede jeg at købe malingen og male det hele mens de samme tre CD nåede at køre på "replay" et par gange. Det var dejligt at få det gjort og med glæde kunne jeg velkomme Benjamin hjem efter en uge hos sin far.

I søndags måtte jeg klare de sidste par ting, men efter alt var overstået kunne jeg ikke sige nej til at møde min blogs hemmelige beundrer. Jeg var for træt, for nysgerrig og klar til at en mislykket bytur, en hård arbejdsdag og træt hoved skulle belønnes med noget positivt. Jeg hoppede på min trehjulede cykel og skulle møde en anonym læser. Jeg er normal meget fornuftig og gør ikke den slags uden en lang overvejelse og nøje gennemgang af konsekvenser, men to dage alene med mig selv i et selskab af Ketie Melua, Budhha Bar og Blue Foundation gjorde sit og jeg turde lidt mere end normalt, og heldigvis for det.

Efter blot 5 minutter havde jeg en følelse af at jeg havde fundet en ven for livet, en ven som jeg burde have kendt 20 år siden. Efter kort tid kunne man slet ikke se at vi havde undværet hinanden i så lang tid i vors liv. Vores venskabsbånd virkede næsten lige så stærk som dem med mange år i baggagen og vi var åbne som en bog, eller faktisk som min blog.

Det var en fantastisk oplevelse og vi begge var lige høj af at lære hinanden af kende. Hvis kærlighed ved første blik eksisterer, venskab ved første blik måtte absolut også findes. Det blev jeg bekræftet med i weekenden.

Det der gør venskabet unikt er den afslappede og ens holdninger vi begge har, kombineret med interesse i sko og veludviklet shoppegen. Man skulle tro at han var en mandlig udgave af mig, og hvis dette er et tilfælde så er jeg ikke bange for at sige at  jeg godt kan lide at høre på "mig selv".

Sprogløs

Efter gennemlæsningen af en del af mine tidligere indlæg og konfrontationen med mine utallige fejl konstaterede jeg at jeg er blevet sprogløs, men med en sprogøre...

Selv georgisk kan jeg ikke uden fejl, så mine dammer og herre! It's as good as it gets, men håber alligevel på at mestre en af sprogene flydende en dag...

En date

Efter et stykke tids pause fra dating.dk, kløede mine små fingre og besluttede at danse ved tastaturen igen. Jeg oprettede en profil og begynde "at sælge" mig selv som en god vare. Jeg skød løs med ord, smilede sødt med teksten, tilføjede et billede og et stykke frisk kød var atter sat til salg på dating.dk. Overraskende fik jeg masser af respons, delvis fordi der bliver søgt på nyeste profiler og min tekst skelner sig måske en smule fra andre kvindelige profiler.

Det hele blev meget uoverskuelig. Jeg fik ca. 20 breve om dagen og alle de profiler der skulle læses og vurderes fik mig stresset ved tanken. Jeg havde meget travlt på arbejde plus ingen Internet der hjemme, og derfor besluttede jeg mig at være lidt mere målrettet og skulle kassere den største del af "ansøgere" på et eller andet måde. Første kriterium var at de skulle være højre end 180 cm. Der røg ca. 80 % og lige pludselig kunne jeg overskue hvad jeg havde ryddet mig i. Efter skriverier med et par stykker, krympede min liste over mulige date-potentielle og jeg endte med et valg. Han lader til at være meget sympatisk og nem at være sammen med. Efter en lang gå tur, kaffe på Robert's og et glas vin på Bang & Jensen sagde vi pænt farvel og på gensyn.

Under samtalerne afslørede han at han var vildt god til at lave mad, og nu kender jeg mænd efterhånden rimelig godt. De er meget selvsikre og god til at sælge sig selv. Tidligere har jeg lært et par stykker af slagsen at kende og efter deres påstået om en god kunst i køkkenet, har jeg lært deres begrænsninger at kende frem for præstationerne. Og det rykkede ikke længere end en enkel ret og kunsten til at indtage den samme.Jeg er selv rimelig god til at lave mad, og lige så overbevisende i min tro om dette som mænd kan være, men nogle gange siger min bevidsthed at være lidt mere beskeden og forsigtig. Jeg indrømmer at jeg kan lave mad, men samtidig får jeg præstationsangst at lave den for nogen som er meget dygtig til det. Jeg vil helst se mandens kunst i køkkenet først for at vurdere hvordan jeg skal imponere næste gang. Vejen til mænds hjerte går igennem hans mave trods alt.

Gang bang

Jeg læste om det på nettet og blev fristet... Jeg tænkte at det var netop det der manglede til min samling. Alt skulle smides væk og erstates af den. Da jeg så på flasken, stød der et eller andet med bang og sidenhen kom den vidunder til at hedde Gang bang da det lå godt på tungespidsen og bang rimede på gang...

Forleden kom Benjamin til at spilde cacaomælk på min seng. Jeg gik straks ud i køkkenet for at hente Vanish.

                        
Men med fejl kom jeg til at bruge Gang bang. Jeg heldte væsken i rimelige mængder på min madrasse og gik i gang med at fjerne pletten. Min madrasse er i øvrigt lavet af latex, og et par minutter senere fandt jeg ud af at en kemisk rengøringmiddel var langt fra velkommen på den slags. Især når de var de forkerte af slagsen. Min madresse kom til at lugte rådden. Nu har jeg en madrasse af Latex udelagt af Gang bang.

Det er ikke kun Latex der er udelagt i øvrigt. Alle mine fantasier er røget med den lugt... Eneste ting man kommer til at tænke i min seng fremover er at falde i søvt hurtigst muligt og undgå lugten...

Så i kommende fremtid står der på ingen måde på Gang bang i min soveværelse..

Pro Forma Nostalgi

I dag fik jeg overskud til at være spontan. Jeg hentede Benjamin efter arbejde og besluttede at tage ham til biografen. Efter en lang uge var det rart at blive forkælet og nyde forventningen om en afslappende weekend.

Vi ankom til Palads og eneste film vi kunne nå at se til kl. 17 var Far til fire. Da jeg havde hørt så meget om de forrige danske perler og absolut allesammens kære lille Per og Bodil, var jeg positivt indstillet på at akkompagnere min søn i måske at etablere en ny tradition og vælge netop sin yndlings børnefilm. Der gik ikke lang tid før jeg befandt mig overraskede behagelig i ikke så overfyldt biografsal. Jeg blev opslugt af filmen og eneste der kunne distrahere mig var lyden fra diverse slikposer, popcornknæs og børnekommentarerne. Det var umuligt at ikke at falde for lille Per og spekulere om hvornår Onkels Anders kunstig påklistret skæg ville falde af. Filmen var fyldt op med utallige børneklicheer og overraskede nok var det trygt og bekendt. Jeg blev kastet tilbage et øjeblik i min egen barndom og fik nostalgi. Nostalgi af Far til fire film, de gode gamle dage, hvor man alle sammen fandt et behagelig sted i halvt overfyldt stue og slås med sine søskende om gode pladser i sofaen tæt ved fjernsynet. Pludselig gik det op for mig at Far til fire var ikke en del af min barndom, men danskhed har indebrændt sig så dybt under min hud, at i dags første gangs bekendelse med Lille Per og Bodil var en mindre detalje. Jeg elskede det hele. Fik også tårer når alt lykkes og ender forudseeligt. Jeg havde fundet min første favorit dansk børnefilm til min "fordansket barndom".

Et par timer efter blev Benjamin puttet i seng og endelig kom der tid til voksen TV. Jeg zappede forbi Clemens Direkte og interviewet med Katie Melua fangede mig. Hun er Georgier, som emigrerede til Irland sammen med sine forældre. Hun synger fantastisk godt og at høre hende snakke fik mine øjne at løbe igen. I aften var hun et symbol for hele Georgien, Georgien som jeg følte savn for og Georgien som er stolt af hende. Jeg følte en nostalgi igen og den nostalgi overgik alt andet jeg havde oplevet tidligere i dag. Jeg konstaterede at der må være to slags nostalgi; en ægte, som fremprovokeres ubevidst og overrasker en, den anden nostalgi, som er nostalgi-wannabe, er en ægte pro forma en og dem fremprovokere man bevidst for stemningens skyld.

Hvad Benjamin angår, sagde han allerede tre kvarter senere i filmen, at den var ved at blive kedelig og spurgte om hvornår vi skulle gå tilbage til cyklen.
Foreløbig venter vi til ny Far til fire film og måske vil han mindes om de gode gamle dage, hvor mor var spontan og en fredag efter lang børnehavedag cyklede vi igennem den smukke Gammel Kongevej, købte rosinboller hos bageren, popcorn og slikpose sidste øjeblik og løb op på trapperne i en halloween pyntet biograf for at hygge os sammen.

Internet II

Før var det altanen med udsigt og computeren op i vejret.. Nu har jeg fundet et sted i lejligheden hvor jeg frit kan nyde andre menneskers ubeskyttede trådløs netværk. Jeg sidder ved vinduet på min vaksetøjskurve og rejser mig først efter jeg har fået ondt både i numsen og i nakken...

Jeg vil nødigt undgå både at være forbryder og have fysiske miner, men min internet er atter nede pga. vores ejendom skiftede internet udbyder. Glæder mig allerede til at sidde i min sofa, sidde med lidt rødvin, se TV med et øje og arbejde/surfe og læse på nettet.

Motion

Nu er det snart 8 måneder siden jeg begyndte at sige "næste uge skal jeg til training". Men i næste uge skal jeg overholde det!

Jeg lover, på ære, altså helt ærligt, det gør jeg!

Og nu når jeg har besluttet mig til at træne intensivt i næste uge, kan jeg lige så godt snuppe den ekstra flødebolle som smiler frækt til mig! Kun en, det lover jeg.

Håndværker

Tilbage på pinden igen...

Turen gik fint og jeg endte i København selvom jeg forsøgte at tage et fly til Rom.

Test

ეს არის ტესტი...

Regn

Eneste jeg har set indtil videre er vinduesvisker i bilen.. Det regner uafbrudt og saadan har det vaeret siden jeg sat min fod i JFK lufthavn.

Vi koerte til Connecticut og bor hos min kusine og hendes mand. Hun bor 2 timers koersel fra New York City.

Her i huset er der en stor georgisk familie reunion; hendes mor fra Georgien og min anden kusine, som for tiden bor i Virginia er her ogsaa.

Programet er fuld booket. I dag om formiddagen er der shopping, kl. 13 skal vi vaere tilbage da vi faar gaester. Kl 18 skal vi til bryllups "proevemiddag".
I morgen skal vi paa pige-tur og ud i byen. Paa soendag skal vi til min kusines bryllup. Paa mandag skal vi til New York og paa tirsdag flyver jeg hjem.

Indtil videre har det vaeret vildt hyggeligt men tiden flyver desvaerre for hurtigt og om et par dage er det "life as usual" i min lille Danmark.

New York!

Start spreading the news,
I'm leaving today.
I want to be a part of it -
New York, New York.

These vagabond shoes
Are longing to stray
And step around the heart of it
New York, New York.

I want to wake up in a city,
That doesn't sleep,
To find I'm king of the hill- ah-
Top of the heap.

My little town blues
Are melting away
I'm gonna make a brand new start of it
In old New York.
If I can make it there,
I'd make it anywhere
It's up to you,
New York, New York.

New York, New York!

Vi ses om en uge :)

Uskyld - venskab

Det føles som en århundred siden. Vi var på toppen af en lille bjerge og fra bakke til bakke hoppede vi og opslugte naturens skønhed. Jeg var beruset af alkohol, af stemningen, af naturen og ikke mindst af intensivitet af vores skønne venskab.  Jeg var 18 og livet var foran mig, men det føltes som om livet havde opnået den lykke jeg ikke kunne drømme om. Alt var magisk. Erindringer svæver rundt i mit hoved i små fragmenter og mange detaljer er glemt, men jeg ved at venskabet var magisk og på det tidspunkt var det kun det der var vigtigst. Med vores grillspyd forsøgte vi at skære vores fingre så vi kunne blive evigt forenet som blødsøstre.  Det lykkedes desværre ikke, men vi følte at båndet mellem os var stærkere end hos søstrene.

Vi var i Nord-østlig del af Georgien. Turen startede komisk og specielt, men det var nok meget karakteristisk under de Georgiske forhold. Det var forår hvis jeg husker rigtigt. Min danske veninde og jeg blev inviteret på turen af vores fælles ven. Han var dybt forelsket i hende. Turen startede i hans brors gamle og forfaldet bil, som ikke ville starte uden et skub. Allerede efter en halv time løb vi tør for benzin og ventede på en forbigående bil i flere timer på en landevej, så vi kunne få noget benzin.  Den slags detaljer er næsten forudseelige når man rejser rundt i Georgien med georgiere. Det var også lige meget, da hele oplevelsen drejer sig ikke om at kunne nå fra punkt A til B, men at blive underholdt af stemningen og spændingen undervejs.

Lignede oplevelser var der masser af i de 7 måneder hun var i Georgien.  Hun var 9 år ældre end mig men alderen betød ikke så meget da vi skiftedes til at passe på hinanden når det var nødvendigt. Vores venskab endte ikke i Georgien da hun rejste hjem. Vi fortsat det på de vilkår der var og med fax og breve bevarede vi den samme barnlig og uskyldig stemning der prægede vores venskab. Snart var jeg på vej til Danmark til at være hendes brudepige og derfra startede mit livs rigtig eventyr.

Jeg var småt begyndt at være i sidst i teenageårene og den barnlige uskyld var ved at forsvinde fra mig. Desværre sket det samme for vores venskab og pga. en del andre grund er vi ikke i hinandens liv længere. Efter 6 år går der ikke en eneste måned, uge og til tider dage hvor jeg ikke tænker på hende og vores venskab. Det var meget enestående og det som jeg savner mest var den uskyld, hengivelse og naivitet som jeg føler jeg havde den gang.

Efter så mange år har jeg snakket med en som oplevede vores venskab på sidelinjen og den sandhed som jeg kendte om min veninde og om nogle begivenheder der sket undervejs i Georgien er nødvendigvis ikke korrekte. Jeg var åben som en dør og jeg troede på alt der blev sagt. Med min naivitet og tro har jeg aldrig betvivlet og stillet spørgsmålstegn til ting. Og måske var det også bedst på den måde.

Jeg er også overbevidst om at vores venskab var ulig fra starten af og var fordømt til ikke at lykkes.

I min voksenliv kan jeg samme tider længes efter de samme følelser i et venskab, samme intensivitet og hengivelse, samme uskyld men den slags venskab er ikke længere mulig for mig, da man bliver hærdet af oplevelserne, man er mere analyserende og kan ikke så nemt blive manipuleret, man er blevet klog og betror ikke sig selv til andre med samme naivitet. Man er mere rationel og praktisk. Man har andre forpligtelser og behov for at have sit eget privatliv som et individ.

Jeg tænker over mine nuværende venskaber og føler mig privilegeret at have så gode veninder som jeg har. Det er ikke samme uskyld i vores forhold, men dybde og følelser er der masser af.

Cykel

Efter 9 måneder var det på tide at køre min cykel igennem 3-måneders syn. En skøn eftermiddag i denne uge skyndte jeg mig fra arbejde for at kunne nå at aflevere den inden lukketiden.  Min skuffelse var svær at skjule, da butikken var overflyttet til Dybbølsbroen, det sted jeg cyklede forbi just 5 minutter før. Klokken var blevet mange og jeg kunne næppe nå at cykle tilbage.

Nu havde jeg besluttet mig at cyklen skulle synes og jeg måtte gentage proceduren dagen efter. Igen skyndte jeg mig fra arbejde og afleverede cyklen. At jeg skulle betale for en "udløbet" gratis syn er helt anden historie.

I går var det så dagen jeg skulle hente min nysynede cykel. Jeg fik en gratis hynde til bænken og Benji og alle andre medpassagerer kan glæde sig til meget mere behagelig tur.

Cyklen kører rigtig godt, måske lidt for godt! Eftersom jeg ikke har Benjamin i disse dage besluttede jeg mig for at tage på shopping på Fisketorvet. Jeg var godt i gang og cyklede i rimelig hastighed over en velfortjent grønt lys.  Ved krydset var der en bil der skulle dreje til højre, men jeg var i tvivl om han havde sat mig og min cykel. Han kørte i hvert fald med høj hastighed og jeg gik lidt i panik da han blev ved med det. Jeg bremsede med håndbremsen og lige pludselig befandt jeg mig under en væltede cykel.  Op igen og med hul på strømpebuksen og på knæet rettede jeg cyklen og mit tøj og lettere forvirret og pinlig berørt træk jeg cyklen resten af vejen mod min destination.

Heldigvis havde jeg mine nye super lækre knæstrømper på fra Rützau (som kæresten overraskede mig med dagen før), som kunne dække mine huller på knæet og næsten hel normal af udseende udførte jeg missionen.

Et par timer senere kom jeg hjem og eneste nyt jeg havde fra turen var et hul i strømpen og blod på knæet.

Moralen: Det kan godt lade sig gøre at tage på shoppingtur uden at bruge penge.

Moralen nr.2.: Lad være med at snakke i mobiltelefon mens du cykler.

XXL

I disse dage er der intet der kommer i normale størrelser. Når man køber tøj står der Medium på, men i virkeligheden er det Large. Jeg ved hvordan Medium passer mig... Jeg var 50 kg ca. 10 år siden og den gang brugte jeg Medium. 10 år og 10 kg senere passer det næppe at jeg bruger fortsæt størrelse medium, men pyt med det.. Modebranchen har nok fået dårlig samvittighed over de idealiserede forbilleder, de undervægtige modeller, som forblinder os med misundelse, og derfor manipulerer tøjproducenter os med størrelserne, de lyver over for os... Hver gang en størrelse Small passer mig får jeg en aha! oplevelse. Men efter en tur på vægten går det op for mig at intet er ændret, og spekulerer over  om det nu er et af de tricks for at få mig til at købe netop det tøj.

I dag kommer børn også i større størrelser. Benjamin er 4 år. I sommers bestilte jeg noget tøj fra Frankrig og jeg måtte gå helt op i størrelse 6 år før drengen kunne trække vejret i tøjet. Og det skal siges at Benjamin er hverken under- eller overvægtig. Han ligner en hel almindelig dreng på hans alder, i hvert fald i Danmark.

I går skulle jeg hente Benjamin fra børnehaven og på døren lagde jeg mærke til et skilt; "Vi har lus". Jeg aede Benji og for sjov kiggede lige hurtigt igennem hans hår. Der var et eller andet dims i hans krøller. Jeg tænkte at han igen havde hældt hel sandkasse i håret og stenen sad fast. Jeg ville fjerne "stenet" men uden succes. Jeg nærmere kiggede på den og til min store overraskelse var det ikke en sten, men en flået der havde suget sig fast på min drengs hoved. Jeg fjernede flået og tog en tur forbi vagtlægen. Der var ingen fare idet flået havde ikke nået at suge blodet.
Jeg rystede på hoved og håbede ikke at det var den slags lus de reklamerede på døren.

Der er visse ting man ikke ønsker at blive opgraderet til en størrelse større.

Fulde mennesker og børn

I dag hentede jeg Benjamins legekammeret fra børnehaven. Det hele gik smertefrit og ungerne opfører sig eksemplarisk. Mens de hygger sig besluttede jeg mig for at lave noget kreativt og begyndte at lave et par strege på et maleri jeg ville lave til stuen. Så kom Gustav og skulle lige kommentere:

"Den er godt nok ikke så flot!"

Jeg ved godt at jeg ikke er næste Picasso, og heldigvis skal jeg ikke leve af det. Jeg tager imod hans kritik, men maleriet kommer altså til at hænge på vægen lidt endnu.

Dørtelefonfis

I min nye lejlighed har vi en underlig dørtelefon. Den har flere funktioner. Når den gider at virke er den både telefon og en dørtelefon. Jeg har længe overvejet at få et fastnetnummer, men har besluttet at vente et par måneder for at se min behov. Dvs. at min telefon er til pynt og bruges kun til at åbne hoveddøren, troede jeg, men jeg skulle blive meget klogere.

Et par dage siden ringede det på min telefon/døretelefon. Jeg ventede ingen gæster og overraskede spurgte jeg i telefonen hvem det var. Kvinden præsenterede sig selv og ville snakke med Ulla. Jeg er nysgerrig af natur og da min telefon er ved vinduet tog det ikke længe før jeg åbnede vinduet for at kigge til den mystiske kvinde. Der gik det op for mig at hun ringede fra et andet telefon til en Ulla, hun fandt nummeret på Krak.  Vi var begge forvirrede og overraskede.

Jeg tænkte ikke videre på det da kvinden der solge mig lejlighed havde ingen fastnetnummer og hun hedder Birgitte. Men i går skulle jeg slå den Ulla op på krak alligevel. Gangske rigtigt ifølge krak har hun en adresse på min nye bopæl og der er telefonnummer til. Jeg ringede straks til det nummer og  min døretelefon ringede igen.

Fra nu er er jeg Ulla og har besluttet mig at ikke gøre noget yderligere ved sagen. Mine nærmeste får et nummer til Ulla så det bliver billigere for dem at ringe, for Eka bliver det business as usual, da hun fortsat skal ringe fra mobilen, man kan nemlig ikke ringe fra døretelefonen, men folk kan ringe til den.

Fodbold

Så er det på tide de vinder bold i aften. Man kan ikke blive ved med at snakke om 1981 og hvor god Georgien var for ca. 25 år siden.

P.S. Garanteret spilles der pt. ikke samme turnering og det er nok Georgiens landshold der spiller i aften, men ærlig talt kan jeg ikke se forskel.

Imens vil jeg nyde min kolde øl mens det varer i et godt selskab!

En terrorist?

"Your call is very important to us, please hold the line"

Det sagde telefonstemmen til mig hvert 10. sekund i ca. 15 minutter og det var langt fra en fornøjelse. Jeg var desværre nødt til at vente tålmodigt. Da jeg hørte en anden stemme fra et levende menneske, havde jeg samme følelse som Columbus da han opdagede Amerika i sin tid.

Da jeg kom tilbage måtte min taske gennemrudes og bagefter scannes. Jeg skulle igennem metaldetektor og til sidst måtte jeg løfte mine bukser op for at de sikrede sig at jeg intet våben havde med.

Jeg blev lidt nervøs og tænkte om jeg nu alligevel havde et eller andet våben uden jeg vidste det. Jeg fik en følelse af at jeg var mistænkt og nu måtte jeg opføre mig ordentligt så jeg ikke skulle blive afsløret. (Tætteste jeg kommer til våben er nok en sløret køkkenkniv og den kommer jeg selvfølgelig ikke til at tage med tilfældigt når jeg efterlader huset.)

Og i øvrigt, det var ikke sådan en jeg skulle gå med idag...

Skat?!

Hvor kom den fra?

Kom til at kalde en af vores kunder for "skat" i telefonen...

Mig: - "Hvad var dit navn, skat?"
Kunden: - "Jeg synes også du er sød!"

Så siger jeg bare at det har været en laaaang dag og næsten krabberød gemmer jeg mig bag min skærm for resten af dagen...

Bennekou

Den anonyme butik med den gule facade på Gammel Kongevej afslørede sin identitet i fredags. Efter arbejde tog jeg Benjamin under armen og sammen med kæresten og hans datter kom vi forbi butikken og skålede med dens søde og modige ejer.

Butikken er minimalistisk indrettet og tøj fremstår meget præsentabelt og luksuriøst. Man kan bl.a. købe Munthe Plus Simonsen, Designersremix, Rützou, Stella Forest, Yanuk Jeans mm. Jeg glæder mig til de får sko og smykker.

Og der var også noget for mændene - en stor fladskærm på væg med de seneste modeshows, så de altid kan komme med en god undskyldning hvis de kommer til at glo på den smukke ekspedient i butikken foran den store skærm.

Tilbage på overfladen!

Efter en hektisk men dejlig sommer er jeg igen tilbage på bloggen. Pausen var tiltrængt, men ikke uden dårlig samvittighed.

Mest betydningsfuld der skete er at jeg er heldig til at blive tilbudt en andelslejlighed på Frederiksberg af min kollegas veninde. Lejligheden trænger til en moderne-kærlig hånd, men indtil videre har jeg prioriteret de kosmetiske forbedringer.

Det var hårdt at male hele lejligheden efter en hel dags arbejde på bare to dage. Flytningen var veloverstået takke være søde mennesker der hjalp til sammen med et par meget underholdende flyttefolk, som tilfældigvis var med til at flyttede for mig for 3 måneder siden.

Efter flytningen var det hele pakket ud og sat på plads på to dage.  Da Benjamin kom hjem, lignede det noget man kunne bo i. Dagen efter hans ankomst tog vi en uge i Tunesien og sol og strand var lige præcis hvad min trætte og forældet krop trængte til.

Turen var rigtig god og det var dejligt at koncentrere sig 100 % om Benjamin, selvom det var lidt træls at aftenen for mig sluttede allerede ved 20 tiden da han faldt i søvn.

Det var min første tur alene med Benjamin til udlandet, hvis man ser bort fra Georgiens tur i sidste år. Det var dejligt at opleve noget sammen som var noget nyt for os begge.

Noget der gjorde indtryk på Benjamin var en tur på kamel, hvor vi red i næsten 3 timer op på små bakker/bjerge. Halvvejs stoppede vi i en lille landsby hvor vi blev inviteret indenfor for at få noget at drikke. Senere blev vi iklædt i deres traditionelle klæder hvor der blev fotograferet. Det var imponerende at allerede efter en time kunne man købe de turistbilleder da vi kom tilbage til vores startpunkt.

Vi besøgte også en dyrepark sammen med rejseselskabet. Der fik vi en tur på æsler og det var ligeså sjovt for mig som for Benjamin.

En dag tog vi en taxa til en by ca. 30 km væk fra vores hotel for at besøge en forlystelsespark. Jeg tog pengene med og et par timer gik hurtigt på  det lokale marked. Jeg købte et par ting og brugte næsten alle kontanter jeg havde medbragt i god tro om at mit visakort lå i min pung. Endelig åbnede parken kl. 15 og jeg ledte efter mit kort forgæves. Jeg havde lykkeligt glemt at jeg efterladte mit kort på hotellet og ind i taxa var vi igen for at køre over en halv time for at hente mine penge og komme tilbage. Og det er synd at sige at det er en fornøjelse at køre i taxaer i Tunesien, trods af at det er billigere at køre byen rundt end at tage et par stop med bussen herhjemme.  Adskillige gange har Benjamin skældt ud og villet stige ud af taxaen for at finde en ny der kørte bedre.

Lokale marked blev også tit besøgt. Da jeg har en medfødt shoppegen skulle vi ose os rundt og blive underholdt af den lokale markedskultur. Til tider var det anstrengende da man ikke kunne gå forbi uden at blive hivet ind i butikkerne. Efterhånden lærer man at smile høfligt og takke nej til de mange tilbud som de selv kaldte "special price for you, madam, no American price, your price, madam!" Til sidst gik der sport i at prutte om prisen og de selv blev overrasket da jeg var så hardcore til det... Tit købte jeg ting til 4.del af den pris de startede med.

Vi spiste mad ude hver dag og Tunesien er ikke et land hvor man får en kulinarisk oplevelse.  Generelt er betjeningen ret god og de er meget hjælpsomme, men som en enlig kvinde på en restaurant med et barn blev jeg til tider overset. Der var stor respekt for mandlige gæster og tit gik der mindst to tjenere rundt om dem hele tiden. Hurtigt lærte jeg også at lyve da jeg tit blev stoppet på markedet eller i byen og blev tilbudt på en drink i deres selskab. Jeg sagde at min mand var på hotellet og han var træt. Det var nødvendigt da de ikke tog "nej" som svaret.

I øvrigt blev vi begge lækre brune. Jeg spillede desværre for smart til at brugte en solbeskyttelse. Jeg kommer fra et varmt land og der er solkreme til tøsedrenge. Der lærer vi at en påsmurte yoghurt på brændt hud gør vidunder! Så slemt blev det heldigvis ikke og yoghurt blev brugt kun til at spise, men jeg har skiftet hud et par gange og farvedifferencen på kroppen jævnes med selvbruneret.

Turen var dejlig og Benjamin fik et par dejlige oplevelser. Hver aften spurgte jeg ham om hvad det sjoveste var han havde oplevet den dag. Svarene var ret underholdende. Bl.a. en dag efter vi havde været på en tur på kamel svarede han at det sjoveste var at købe popcorn i byen. Vi havde været i byen om aftenen og vi hyggede os med popcorn.

Efter hjemkomsten holdt vi yderligere en uge hjemme og stille roligt vendte mit overskud tilbage til mig. I går gik jeg i krig med min tapet som skulle pilles ned i halvdelen i min soveværelse og lige før midnat var det hele overstået.
Forhåbentlig får jeg isoleret den anden væg i soveværelset og derefter er alt det beskidte arbejde en fortid. Der venter kun det sjove - at indrette og finde de møbler der skal til at gøre mit hjem hyggeligere.

Note til mig selv: Næste gang jeg køber en lejlighed og flytter nægter jeg at skrive under med mindre der føler en mand med. En mand med flair på det praktiske og en håndværker i maven er ikke til at undervurdere og den tid må godt vente lidt endnu da min flyttekvota er opbrugt for den nærmeste fremtid.

Hummer... det kan jeg lide grillet!

Kære damebladeredaktør

Jeg har gennem adskillige år abonneret i perioder og læst de fleste af dameblade og skønt er jeg blevet oplyst om verdens ubrugelige fif, slankekure, madopskrifter, tøjbutikker, tidens trend, hvordan jeg burde se ud, hvor uperfekt mit liv er i forhold til Isabellas, som både dyrker sine grøntsager, har en blomsterhave der misundes i selve paradiset, har et dejligt hjem og samtidig tid til familien... Der kan ikke tælles på fingre hvor mange gange jeg har taget en test om "er han manden i mit liv", "er mit sexliv god", "elsker han mig". Yderligere har jeg læst om vejen til at score "ham den perfekte", om at "lær at forstå mænd", men jeg sidder stadig med en følelse af at jeg er blevet snydt! Snydt rigtig meget i de mange år! Jeg er snydt for viden... Jeg sidder her, føler at jeg burde vide alt om mænd, forstår dem, forstår deres jokes, kende til deres interesser, osv. osv., men i virkeligheden har jeg ingen indblik i deres verden, ingen forståelse for deres sære hobbyer, kender ikke til de fleste biler og modeller, de ure de drømmer om.

Forleden fandt jeg ud af at Hummer er en bil og ikke mad der kan fås grillet på Al Mercante.  Der sælges gule og blå fodboldstøj i Intersport i Malmö ikke fordi Brøndby er særlig populær i Sverige, men fordi det er deres landsholds farver. Jeg fandt ud af at FIFA ikke er et tøjmærke og UEFA har ingenting med Ufoer at gøre. The Harlem Globetrotters er en basketball hold var heller ikke noget jeg kunne prale af at vide.. Faktisk eneste Basketball hold jeg vidste noget om kaldte jeg MBA (red.: NBA) og til min overraskelse fandt jeg ud af at det slet ikke er et hold som sådan men nogle Nord Amerikanske basketball hold tilsammen.

Tænk hvis jeg havde al den viden om de ting mand interesserer sig om, hvor meget jeg kunne snige mig ind til deres hjerter og imponere dem. Vi ville have så meget tilfælles. Der er ikke noget mere hyggeligt (red.: i mænds forestilling) end at dele en øl sammen under en landskamp og i stedet for at kommentere hvor god røv den ene eller den anden fodboldspiller har, at man rent faktisk siger fornuftige ting om spillestrategi og teknikker.

Men takket være jer, er jeg aldrig blevet udsæt for den viden. Jeg har også prøvet min bedste til at opsøge mandeblade og efter et par hurtige kik har jeg konkluderet at eneste der står i dem er nogle halvnøgne kvinder, sære gadgets, biler og ure de fleste ikke har råd til at drømme om.

Derfor opfordrer jeg alle dameblade til at tænke sig om en ekstra gang, og hvis I virkelig prøver at hjælpe os med det perfekte hus, mænd og udseende, så giv os viden, viden der tæller...

En søndag...

Endnu en uge er gået med Benjamin og som altid synes jeg at det er hårdt at være alene om det hele, men det er virkelig dejligt at have ham hel til mig selv. Efter skænderierne  og opdragelsesforsøg er overstået har vi det meget dejligt sammen. 

Han får to forskellige input fra os begge  forældre hver for sig og han forstår at adskille de to "liv" fra hinanden. Han tilpasser sig til de rammer vi hver især har at tilbyde og han virker meget afbalanceret og meget normal i forhold til andre børn.  Inden skilsmissen var det en stor bekymring hvordan han ville håndtere det hele, at skifte mellem to hjem og to forskellige rammer, men indtil videre ser det ud til at han ikke har taget skade af det. Han er en meget glad dreng og giver og viser utrolig meget kærlighed. Samtidig er han ikke i tvivl om at han er elsket.

Vores typisk uge er travl, social men med masser af hygge, børnevenlige aktiviteter, udflugter og kulturelle oplevelser. I dag besluttede vi os for at tage forbi Planetarium og se Koralrevet. Det var en meget dejlig oplevelse for os begge.  Jeg blev meget inspireret til at rejse og opleve verden tæt på mig. Jeg blev slugt af naturen og indset hvor flot den egentlig er.
Jeg fik lyst til at dykke, men at lære at svømme er nok en god start.

Efter filmen fandt vi en café på Vesterbrogade og fik en hurtig frokost og læst masser gratis postkort og blade.  Vi fandt tilbage til cyklen, kom hjem og pakkede Benjamins tøj for at gøre ham klar til en uge hos sin far. Hver anden søndag er en hård dag da det ikke er så sjovt at sige farvel til ham. Efter en intens uge vaner man sig til hinanden og efterfølgende skal man undvære hinanden i en hel uge. Men Benjamin glæder sig da han også savner sin far og der venter ham nye oplevelser og legekammerater. Denne gang er det to uger han er væk og i mens har jeg travlt med at pakke hele lejlighed ned og flytte om et par uger. Alt skal være pakket ud og klart når han igen kommer hjem til mig. Han siger at han glæder sig til at flytte og viser ingen bekymring da han ved at alle møblerne og legetøj kommer med.

Endnu en kapitel bliver afsluttet efter flytningen og snart venter os et nyt sted, vores egen lejlighed og stabilitet, da vi ved at vi ikke skal flytte ud igen i den nærmeste fremtid. Vi starter vores nye livets eventyr med to ugers ferie og Benjamin og jeg forkæler os selv med en tur til Tunesien.  Jeg glæder mig til det og ser frem til de nye oplevelser.

I dag fik jeg en lang snak med min eksmand og føler jeg at følelsesmæssigt er jeg kommet langt i min skilsmisse proces. Der blev sat ord på følelser, på de oplevelser og det liv vi havde sammen og jeg føler at jeg er klar til at komme videre. Jeg har ikke rigtig haft tid til at sørge over vores separation tidligere men dagens snak var utrolig givende og belærende. Det er altid dejligt at snakke om tingene og definere følelserne med ord, kun der bliver man klog og forstår den anden og ikke mindst sig selv. I dag blev jeg omtalt som "eks" i telefonen mens jeg overhørte samtalen og der gik det op for mig for alvor at min nye rolle var defineret. Jeg er fortid, jeg er en historie og der ikke er "os" mere. Det er kun "vores barn" vi deler samt med vores venskab og gensidig respekt. Vi er ikke en del af hinandens hverdag mere og der skal gøres plads til en anden person i vores liv. Selvom der er ikke noget nyt i ovennævnte, så føler jeg at i dag fik vi virkelig snakket igennem og har bekræftet over for hinanden at uanset hvad forbliver vi venner og bliver glad for hinandens vegne. Og i dag er den løfte meget vigtig for mig.

Jeg føler at jeg kan åbne mig mere overfor min nye kæreste og give mig selv lov til at lukke ham ind i mit liv.

I morgen er det atter en dag og garanteret ser i dag fjollet ud, men søndage og pms gør sit og bloggen er en dokumentation og bevis for min særheder... 

Dinner for two

Og det blev hjemmelavet sushi

Gamle mænd, yngre kvinder

Forleden cyklede jeg fra arbejde og var iklædt en kort nederdel. Da nederdel var lige lovlig stram at cykle i var jeg nød til at trække den op for at bedre kunne bevæge mine ben.  På vejen blev jeg pludselig mødt af to meget stirrende øjne af en ældre mand. I hans bil havde han en kvindelig selskab, som jeg gå ud fra var hans bedre halvdel. Øjnene fulgte mig intenst og kunne konstatere at de stirrede på mine ben.

Han var mindst 30 år ældre end mig, havde en kone, men alligevel stirrede han på mig med intensivitet som nærmest væltede mig ud fra min 3-hjulede cykel.  Jeg mener, kvinder der er 50+ kigger ikke på samme måde på så meget yngre mænd og holder en kæreste i hånden samtidig?

Og hvorfor er det mon at samfundet tolererer mere at mænd er meget ældre end kvinder i et forhold, mens det er underligt at kvinder er sammen med mænd der er væsentlig yngre end dem selv?

PS. Det ville være en smule smigrende hvis manden i bilen så mere tiltrækkende ud.

PSS. Forleden blev jeg knust og skuffet da jeg fandt ud af at Brad Pitt er 42 år gammel. Der er hele 14 år imellem... 14 år...

Savn

Benjamin er atter hos sin far og i denne uge holder de en uges ferie i Jylland.  Jeg savner ham rigtig meget og glæder mig til på søndag...

Klik på billedet for at se det større.

Kjole

Efter et par timers anstrængelse ser resultat sådan ud:

Klil på billedet for at se det i større format.

Stoffet er købt hos Copenhagen-textiles og efter to måneders opbevaring blev den til en kjole.

Ulige uger

Selvtillid, charme og morgen hår! ...

Gælder til de uger jeg har Benjamin...

Uden kommentar

Fødselsdag

Efter næsten tre dags børnefødselsdag og 6 lagkage senere er jeg helt udkørt og har abstinenser efter noget syltet, saltet og stærke sager.

Benjamin blev 4 år i søndags og hans fødselsdag blev holdt hjemme hos mig sammen med hans far.  Det hele var meget hyggeligt og Benjamin havde en dejlig dag med masser af søde folk der holder af ham, mange gaver og lækker mad og lagkager.

Det meste af begivenheden forløb i min have og børnene plaskede i et lille bassin med rutsjebane, mens forældrene og børnevenlige sjæle snakkede løs om alt fra børneopdragelse til computer og teknik.  Der blev indtaget seriøse mængder lagkager og slik, og sunde sager var kun til at mætte øjne og kurere den dårlige samvittighed der opstød hver gang man tog en ekstra styk et eller andet sødt.

Benjamin var meget træt og kl. 21 gik han ud som et lys i mors seng i selskab af sin ny "stakforma"* som han kalder det (*red: Transformer).

Jeg kæmper stadigvæk med til at transformere hans legetøj fra en robot til et rumskib mens Benjamin giver mig instrukser i hvad jeg skal gøre...

I morgens blev de sidste 3 styks lagkage produceret og sammen med slikposerne til hele hans børnehavestue blev fragtet til børnehaven for at fejre ham for sidste gang i år.

Dæmonen

Min indre dæmon blev vækket af en heftig gruppe-press af kollegaerne i Tivoli i går og efter en hyggelig middag på Hereford Beefstouw blev både Det gyldne Tårn og Dæmonen afprøvet. Adrenalinen steg og det gjorde min stemme også med det resultat at jeg snakker med en hæs stemme idag og to af mine kollegaer som holdte mig selskab på hver min side kan ikke høre  henholdsvis i højre og venstre ører.

Jeg siger en officiel undskyldning til beboer i Tivoliområdet hvis min skrig har forstyrret deres nattesøvn og ro omkring ved 23-tiden.

Min spændingstrang i Tivoli for hele sæsonen er opbrugt og vildeste jeg tør at prøve for resten af sæsonen er Den lille flyver, Karrusellen eller Veteranbilerne.

Ferie

En uges intensiv ferie er slut og efter 10 min på arbejde har jeg indset at en uge er ikke nok. Jeg har brug for mere og det må jeg vente med lidt endnu.

Ferien har været suveræn og selvom vi ikke rejste til et varmt sted, blev hverken sol eller strand savnet. Vi fik rigeligt de varme stråler og halvbrun og lettere udhvilet cyklede jeg på arbejde i en kold morgen i morgens.

Ferien blev dedikeret til Benjamin og derfor har jeg set børn i rigelige mængder både hjemme og ude. Vi har haft nogle børn fra børnehaven på besøg, vi har været i Knuthenborg, vi har været i børnebiffen et par gange, spiste børnemad og børneslik, leget børnelege på legepladsen, sandkassen og børnebassin.

Efter børnetimen kom der voksen tid og det blev heller ikke brugt ufornuftigt. Min singletilværelse varede ikke længe og jeg faldt for min kæreste igen. Denne gang faldt jeg ret hårdt, dog uden at slå mig. Jeg har lært nye sider af ham og dem vil jeg ikke undvære.

Single men ikke desperat!

Jeg konstaterede i weekenden at der er mennesker som ikke er så gode til scorings regler, faktisk er de så dårlige at de har misforstået hvad det hele overhovedet drejer sig om.

I weekenden havde jeg planer om meget afslappende weekend. Eftersom jeg er blevet ret god til at lære at ignorere min samvittighed om hvad mine daglige pligter angår, var det på tide at jeg tog hånden om de mange små ting som har ligget forsømt i ugevis.
Men planer forblev til blot planer og lørdagen startede med at vågne relativ sent op da jeg kunne mærke brusen stige op i mit hoved eftersom jeg drak mig lettere beruset i champagne med forskellige selskaber i fredags. Når jeg snakker sent så mener jeg til kl. 10. De 4 år som mor har revolutioneret ved mine sovevaner og ufrivilligt blev jeg omdannet til et A-menneske. Det er meget sjældent jeg har ligget i seng med god samvittighed senere end kl. 8 og for at følge den mønster skal jeg befinde mig i min seng ikke senere end kl. 4 i lodret position hel alene og uden for nogen som helst alkohol påvirkning.

Jeg indså at det var en af de dage hvor jeg skulle tage det med ro endnu en gang og i stedet nyde vejret. Eneste jeg kunne overskue var at besøge min udenlandske ven fra Sonofon butikken for at klage og afklare div. Da jeg ikke var overbevist om mandens ekspertise i hvad han lavede par dage tidligere, undersøgte jeg sagen og besøgt en anden forhandler dagen inden, for at jeg ikke lignede selv en forvirret kylling fra et eksotisk sted ved mit besøg hos manden. Han var glad for at se mig og benægtede det han lovede par dage inden. Min telefon ville ikke virke i næste 30 dage på den nye abonnement. Jeg gjorde ham opmærksom på at Sonofon reklamerede med en anden pris på deres hjemmeside på den telefon jeg havde købt og uden det store besvære fik jeg pengene retur.

Så langt så godt...

Ved samme lejlighed ville jeg ændre min ny abonnement til et andet og det var han så hel med på. Det var hans computer til gengæld ikke og efter den gik ned tre gange fik han tid til at sladre lidt. Og hvad snakker man om med en fremmed butiksassistent?

I hans tilfælde var det alt andet end jeg havde forventet... Der blev stillet spørgsmål som:

Hvor jeg kom fra?
Hvor længe havde jeg boet her?
Hvorfor kom jeg til Danmark?
Var jeg stadig gift?
Hvorfor gik jeg fra min eks mand?
Tjente jeg godt? Og hvor meget fik jeg i løn?

Jeg syntes at samtalen udviklede sig i en retning jeg ikke havde lyst til at konversere med ham om. Hans forsvar til det lidt private spørgsmål var at han ville have at jeg arbejdede for ham. Jeg sagde pænt nej tak. Men han blev ved med at udspørge mig. Han snakkede hvor svært det var at være alene i Danmark, og Danskere er jo lidt mærkelige. Jeg skulle have en mand og den slags. Fair nok, tænkt jeg. Han har jo selv en kone og to børn og ville ønske samme lykke til dem han møder.

Endelig fik jeg ordnet det jeg kom for i denne butik og inden jeg skulle gå spurgte han:

Må jeg besøge dig i din lejlighed?

Mine øjne blev så store som tekopper og jeg måtte bede ham om at gentage spørgsmålet da jeg troede jeg havde misforstået det. Han gentog det igen til min store overraskelse. Han mente at jeg var alene og havde brug for en snak og den slags...

Nej tak!

Jeg sagde at jeg var single, og ikke desperat!

Jeg gik ud vildt forvirret og fornærmet af en lettere lugtende mænd i midt 40'erne og en mave så stor som Amin Jensen.

Jeg måtte trøste mig selv og fandt lige et par sandaler fra Stella Nova der kunne bære min tung og forvirret hoved med lettere elegance.

Bare en tanke

Hver gang jeg drikker et eller andet flydende væske der har mere en 0,1% alkohol i med mit arbejde, bliver jeg ualmindelig beruset.

Sidste gang vi var i byen efter arbejde fik jeg et par glas vin under middagen og allerede fra kl. 22 fik jeg hukommelsestab. Heldigvis blev jeg kørt hjem af min kollega og efterfølgende hældte jeg hel værktøjskasse på gulvet for at finde en skruetrækker. Hel unødvendigt, når de lå øverst i kassen og at jeg ikke skulle bruge dem...

Forrige gang var vi på et meget fint sted i Nordjylland i en weekend og fik ikke så meget vin til maden som sædvanligt, men igen jeg måtte tilbage til mit værelse kl. 22 og sov mens de andre dansede til den lyse morgen.

I dag er det ikke en udtalelse. Jeg fik mindre end et halvt glas øl og kunne mærke at øjnene dansede underligt, blev lidt svimmel og mærkelig i humøret. Heldigvis på en positiv måde. Jeg har indset at det er ikke sjovt at drikke på jobbet og måtte stille min halvtom glas tilbage på bordet.

Jeg spekulerer om de putter noget sjovt i vores glas her for at vi kan give slip på vores overflade og vise den "sande jeg" der gemmer sig i de pæne mennesker bag computerne. Eller håber de måske at de kan få os til at underskrive en livslang uopsigelig slav-kontrakt til vores dags ende?

Eller måske skal jeg tvivle i min bedømmelseskraft og kigge realistisk på de mængder alkohol jeg indtager med kollegaerne. Jeg syntes ikke glasserne var så store alligevel.. Men det er måske bare mig...

Mobil II

Jeg handler hurtigt..

Igår slog jeg op med kæresten, idag fik jeg telefon regning, sktraks undersøgte jeg  muligheder for ny telefoni og efter arbejde har jeg udskiftet en kæreste med en ny mobil samt et nyt abonnement.

I butikken lovede den rar mand mig at det var meget nemt at flytte sin abonnement fra Telia over til dem og efter hjemkomsten skulle jeg være i stand til at bruge mine nye anskaffelser.

Jeg glædede mig til at komme hjem og første ting jeg gjorde efter hjemkomsten var at åbne min nye pakke og gå i gang... Til min stor skuffelse handler Sonofon ikke så hurtigt og "Sonofon goddag" fortalte mig at der vil ca. gå en uge før jeg kan bruge min nye telefon. Jeg må vente, der er ikke andet for..

Midlertidig overvejer jeg min internet forbindelse... Nu er den hel gal, den vil ikke mere virke fra min altan-wanna-be. Sidste håb var gården, men det duer heller ikke rigtigt. Eneste der dur er at sidde på en betontræppe op mod vejen, næsten lige under min internet-udbyders bopæl. Og det er ikke så varmt skal jeg hilse at sige...

Mobil

Det er på tide at overveje at skifte til en af de smarte af slagsen, nemlig en mobilabonnement.. Det bliver nok enten fri snak eller fri fritid, eftersom min mobilregning for maj måned endte over de 1300...

(Jeg skammer mig!)

Skattekiste

Nogle mennesker har en skattekiste, jeg har en toilet...

Der er efterhånden en række af udvalgte "varer" der ligger trygt gemt ind i min toilet. 
Den her gang var det en neglebånds blødgørende pencel der røg med til samlingen. Jeg havde heldigvis nået at bruge den en enkel gang inden den bestemte at drage af sted til kloakrejsen, hvor der venter bl.a. en øjenskygge, en eyeliner, en mascara, en ørering, en læbepomade...

Hvis havfruer boede i kloakken, ville de nok have været glad for mine donationer..

Highlights fra ugen der gik

På grund af min uheldig udsigt og travlhed på arbejde får jeg ikke blogget lige så hyppigt som ønsket, men i dag efter flere forsøg og placeringen af bærebaren i forskellige stillinger lykkedes mig at genoprette forbindelsen på min altan-wannabe mens jeg holder bærbaren 30-40 cm op ud i luften. (Tilbud og forslage om et udendørs hængende-kontor modtages fra tømrer).

ekaterina.smartlog.dk hermed præsenterer highlights fra ugen der gik...

- Det lykkedes mig at have 4 passagerer på min nihola cykel; 3 børn i alderen fra 4 til 9 år var sikkert hyggeligt placeret i cyklen mens veninden varmede bagagebæreren og forsøgte at holde balancen for at forblive på cyklen. Turen gik fremragende og distancen mellem Frederiksberg have og Valby Langgade over Valby bakken blev cyklet i en rimelig hastighed uden at være øm i mine lemmer i flere dage efterfølgende.

- I tirsdags fik jeg besøg af min anden dejlig veninde og der blev tid til at opdatere hinanden på de nyeste sladder over sushi på Istedgade. Dejligt at hvilken venindens selskab eller sushi svigter. Det er en dejlig oplevelse hver eneste gang!

- I sidste uge fik jeg ændret nogle arbejdsopgaver som jeg ikke har været så glad for at udføre sidste 1,5 år og håber at det bliver sjovere at komme på arbejde fremover.

- I fredags var det dømt hygge med kæresten.. En cykeltur i byen, middag i Nyhavn i det gode vejr efterfulgt med is og regn. Man skal i undervurdere en halv ltr. hvidvins alkohol indhold efter en hård arbejdsdag, desuden ser kvinderne i en kort nederdel og høje hæle mindre elegante ud på en herrecykel, hvis saddel er højre end man kan nå i oprejsende position.. Det hjælper hellere ikke hvis kvinden i øvrigt ikke har cyklet på to hjulede cykel i 6 måneder..

- I lørdags var det endnu en dag med kæresten. En forsinket frokost, en tur/retur bustur til Malmø stød der på menuen. Malmø er en hyggelig by og de få timer vi var der, brugte vi blot for at shoppe og gå på gaderne. Kæresten skulle finde noget i InterSport butikken og det første jeg lagde mærke til var - fodboldtøj. Da jeg ingen interesse har i nogen slags for sport, røg der en sætning ud fra min mund: "Brøndby må være vild populær i Sverige". Jeg gættede lyn hurtigt at jeg sagde noget dumt mens jeg observerede min fodboldfan, fodboldspiller og sports interesserede kærestes ansigtsudtryk og i den tilfælde "tænk før tal" kunne godt have været anvendt. Jeg overbevidste mig selv at det var nok mere sødt end uvidende, men det er nok bare mig...

- Dagen i Sverige var heller ikke kedelig da jeg har naturlig (ustyrlig) træng til at snakke det sprog der snakkes i landet og eftersom mit svensk er meget begrænset og jeg behersker kun tre-fire ord på svensk, blev de ord flittigt (konstant) brugt suppleret med de danske ord, som var udtalt med lettere svensk accent til min kærestes stor irritation. I det mindste blev ordene "tack saa mycket" ikke tolket som "tak smukke" som det tidligere havde gjort.

- Efter hjemsendelsen hjemvendelsen fra nabolandet blev Lê Lê på Vesterbrogade besøgt og udforsket. Maden var rigtig lækker og betjeningen meget tilfredsstillende. Derefter gik turen til Vin Baren ved Grand biograf og efter et par timer og par glas vin sad vi på 13. række forsynet med slik og cola for at se Manderlay. Filmen var meget god, men jeg har konstateret at jeg ikke skal se en film i biografen senere end kl. 20. Det var i øvrigt anden gang jeg faldt i søvn i min kærestes selskab i en biograf og den her gang var det ikke filmens skyld, og i øvrigt heller ikke hans.

- I søndags fik jeg Benjamin igen og en stille uge som mor har atter aflyst en travl uge med aftaler og byture.

Internet

Jeg har fået et godt udsigt fra min altan-wannabe eftersom alle træer er blevet beklædt med flotte blade og blomster.

Men... Det betyder desværre at jeg må undværre internet i de næste to måneder...

Forklaringen og sammenhæng mellem natur og technologi er meget logisk; En af mine bekendte forsyner mig med trådløs internet og nu er forbandelsen forbindelsen ikke eksisterende da træerne er i vejen..

Jeg må tænke på alternativer inden jeg flytter til Frederiksberg i august.

Månedens synder II

Ny måned, nye sko. De er meget sommerlige og min optimisme om en skøn varm sommer fejler ikke noget, selvom det er gråt og koldt udenfor...

En dag, snart, bliver de alle luftet ud for at betræde Københavns smukke gader...

Røvere

Jeg er stadig i live...

Der er røvere der stjæler al min tid og energi. Efter weekenden vender jeg tilbage med masser af ny energi, tid, oplevelser og forhåbentlig inspiration til at skrive.

Indtil da er jeg på udkig efter vitaminer der både gør en 10 år ungre, klogere, smukkere, slankere og med energiniveau der er i nærheden af min snart 4-årig søn.

Fødselsdag

Tallet - 27 28
Humøret - glad og forelsket
Vejret - dårlig og jeg tager ikke ansvar for det, da det georgiske vejr må gælde for mig.

Resten af dagen byder på hygge og lavkage med Benjamin og senere med kæresten.

Lykke

Jeg har tit spekuleret over begrebet "lykke". Hvad er lykke, hvornår er man lykkelig, kan man opnå lykken ved at lege med skæbnen og er lykken kultur bestemt?

På det seneste har jeg følt mig lykkelig. Jeg har truffet beslutninger og ændret den cirkel jeg syntes forhindrede min lykke. Jeg er blevet positiv overrasket og følt lykken på en måde jeg aldrig har været i stand til at se før. Jeg har indset at lykken kommer ikke af sig selv og man skal "yde for at nyde". Indtil videre har alle mine forsøg for at opnå lykken båret frugt og jeg har forsøgt at nyde uden at sætte nye mål og have travlt med at opnå dem. Men er vi mennesker ikke skabt til at kræve mere, forvente mere og stræbes efter til at opnå nye resultater? Hvornår burde man standse og sige til sig selv at man har fået den mængde af lykke ens skæbne har tildelt en? Hvor høje skal ens ambitioner være og er det overhovedet sikkert at lege med og udfordre ens egen skæbne?

I de vestlige kulturer hvor de basale behov er dækket i Maslows pyramide, gå man videre til selvrealisering og det er der man arbejder for at opnå den optimale lykke. Men i virkeligheden er den slags lykke ikke mest svære at opnå da det er kun en selv der sætter grænser og definerer lykken? Skal man altid sørge for at have relativitetssans, og nøjes med mindre lykke fordi andre mennesker i samme situation er ulykkelige eller mindre lykkelige? Der er mange spørgsmål og jeg er bange for at jo flere mål man opnå for at blive lykkelig jo forvent bliver man og mister realitets- og rationalitetssansen.

Jeg hænger igen mellem to kulturer, den ene del af mig fortæller mig at jeg har ret til at stræbe efter selvrealisering, jeg har krav til en lykke hvor jeg skal sætte mit eget ego højt og opnå lykken personligt for mit eget jeg. Den anden del af mig fortæller at jeg ikke skal glemme min fortid, min baggrund og de problematikker der har præget min datidig dagligdage. Jeg skal ikke glemme at sørge for at sikre min familiens velbefindende i Georgien og at de behov der skal dækkes i deres dagligdag er langt nede i Maslows pyramide end for mig.. Kan jeg tillade mig til at kræve så meget mere når jeg ved jeg burde allerede være tilfreds og lykkelig over det jeg allerede har opnået?

Jeg føler at min definition af lykke er rykket siden jeg kom til Danmark. Før var jeg lykkelig over at jeg havde lidt lommepenge, kunne se mine venner tit, havde godt helbred, havde familiens støtte, en status i mit lille samfund og evnet til at drømme om bedre fremtid uden at forvente for meget. I dag er det ikke nok at jeg har et job der giver mig penge. Jeg drømmer om et job hvor jeg får udfordringer, lærer noget nyt og socialt har det godt. I dag betyder mit status ikke noget, bare jeg føler at jeg er ærlig over for mig selv og tilfreds med hvordan jeg har det og ikke hvordan andre synes jeg har det. I dag er det ikke nok at jeg har tage over hovedet, men jeg kræver at visse standarder er overholdt. I dag er jeg måske lidt mere materialistisk bevidst da jeg føler at tid er dyrebar i min hverdag og de materealistiske midler forbedrer mit tilværelse. I dag stiller jeg krav til mine relationer med mine medmennesker, jeg skal udfordres, jeg skal stimuleres og respekteres ikke fordi jeg kommer fra den familie eller kender en der er vigtig, men fordi jeg har den personlighed og resurser jeg har. Jeg vælger selv venner tværs over mine politiske eller sociale referencer.

Jeg følger mig lykkelig fordi jeg er der hvor jeg er, men ville jeg have været lykkelig i Danmark med mindre lykke eller rettere sagt med samme forventninger jeg havde til lykken i Georgien? Jeg tror næppe. Vi bliver influeret af vores omgivelser og lykken er dikteret af den kultur og social klasse vi lever i og det er vores skæbne at stræbe efter at opnå den. Kravene er høje i den vestlige kultur og den mentalitet som man har her "alt kan lade sig gør, bare man arbejder hårdt for det" - er i virkeligheden ret farlig, da det er svært at opnå den ultimative lykke hvor mulighederne er uendelige. Uden at være alt for konkluderende vil jeg forsigtigt tro at at opnå den ultimative lykke i den vestlige verden er umiddelbart sværere end i de mindre udviklede lande.

Lykke er et vidt begreb og kan ikke generaliseret, det er skræddersyet til den enkelte person, som igen er influeret af de normer der findes i den samfund den lever i. Det er vores opgave at finde og definere vores eget lykke med de midler vores personlige resurser tillader. Men lidt forsigtighed og beskedenhed vil ikke skade.

En dame

Nu er det sådan at jeg behersker det danske sprog på et nogenlunde niveau men der er alligevel situationer hvor jeg ikke kan mærke sproget på samme måde som en dansker. Der er ord eller udtryk som ikke har en stærk betydning for mig, hvori nogle ord kan hel vildt meget fornærme mig eller begejstre mig. Efter min erfaring har nogle af disse ydtryk og ord ikke samme betydning for en dansker og lyder hel neutral.

Flyttedag, igen igen igen

Jeg troede at jeg var færdig med at flytte for næste 1½-2 år, men sådan skulle det ikke være...

Jeg er så heldig at have en sød kollega som har en sød veninde. Veninden har købt en villa lejlighed og fordi hun har så et godt hjerte besluttede hun at sælge sin andelsbolig til mig, fordi hun mener at af alle de mennesker hun kender (og ikke kender) er det mig der har mest brug for boligen. Hun har givet mig første prioritet til at vælge og sige ja. Jeg kendte ikke kollegaens veninde i forvejen og hendes store varme hjerte varmer. Jeg føler mig heldig og får lyst til at være ekstra god mod medmennesker for at give al den gode og positive energi videre og forkælle dem ligeså meget som jeg bliver i øjeblikket.

Den nye bolig er på Frederiksberg, er ligeså stor som jeg lejer nu, dog med to værelser, nyt køkken og bad, meget hyggelige omgivelser og meget centralt. Udover det estetiske fordele er der også en økonomisk fordel og i alt kommer jeg til at sidde for mindre penge end jeg gør nu.

Jeg flytter igen i august og mangler et par stærke muskler til flytedagen! Fortsættelsen følger!

Solskin

Jeg har en altan-wannabe - en lille franskaltan i mit soveværelse. Det er godt og dårligt samtidig.  Det giver meget lys da "altan" er sydvendt og om formiddagen er der tit sol der kommer ind og flirter med en. Det er dejligt at kigge ud ligeså snart man er vågen, fornemme verden, se lyset og kom i gang med dagen.

Der er dog en lille ulempe. Fordi den er sydvendt er den meget manipulerende! Sidste par dage har jeg ikke lavet endet end at fryse da jeg ikke har været særlig god i min dømmekraft i beklædning. Jeg er optimist af natur og denne gang er det gået ud over min krop. Jeg sidder sommerklædt, cykel er parkeret nedunder, kigger ud i det grå sydhavn og kan absolut ikke lide hvad jeg ser! Det ser ikke spor varmt ud og min optimisme er ved at forsvinde mellem skyerne med vindens hastighed.

Kærlighedens nye klæder

Når man er nyforelsket, kan man leve af vand og kærlighed har jeg hørt.. Det er alt andet end vi gør...

De dage hvor jeg glædede mig til de uger hvor jeg ikke havde Benjamin er slut. Tidligere var de uger uden Benjamin til selvpleje og kulinarisk rehabilitering. Han har lettere kræsen tilgang til maden og i ulige uger i hans selskab bliver indtaget de traditionelle gode danske retter. Tidligere var de ulige uger suppleret med lige uger med sunde salater eller et styk brød på arbejde som aftensmad. Ellers var tiden tit brugt på vandreture i byen eller social samvær med dem man ikke nå at se mens man er halvvejs hjemmegående enlig mor.

Nu er tiderne ændret..  Min kæreste har samme smag i mad og vi hygger også tit med madlavning eller takeaway fra nye og spændende steder.. Forleden introducerede jeg ham for sushi og han var ligeså begejstret for det som jeg. Det er sund mad men det kan godt mærkes på tøjbudgettet hvis man spiser det hver dag, jeg kommer nok til at undvære et par nye høje hæle... 

Vi ser også hinanden næsten hver dag som er jo så dejligt, men de sociale øjeblikke med andre er i øjeblikket ikke så hyppige end tidligere.

I øjeblikket har dette forhold medført følgende: søvnmangel, kiloer som ikke er blevet tabt, mangel på social samvær med andre, koncentrationsbesvær, introduktion til nye spisesteder, snart nye feriemål for to nyforelskede...

Jeg har også fået en rigtig sød fyr som er opmærksom, nærværende og dejlig at være sammen med. Jeg er også i gang med at lære et nyt sprog eller dialekt, som er udbredt i Brøndby i slutning af 80'erne og i 90'erne. Det bliver spændende at se om jeg er ligeså lærenem som jeg var med det danske sprog :-)

Det er dejligt og jeg nyder det...

Roser

Idag fik jeg en dejlig overraskelse da der blev banket på døren...

Han må da synes noget om mig, tænker jeg lige så stille...

Denne månedens synder!

Foråret er i luften og jeg fik lyst til at købe nye sko til min samling. Min mission var at købe forårs sko, men i øjeblikket er det en umulig opgave da jeg falder for støvler og lige pludselig er det dem der ryger i indkøbskurven istedet for nogle flotte og frække forårs sko...

Støvlerne fra Sexy Kiss er købt hos apair en spontan eftermiddag...

Disse sko af Fly er købt hos One Off på studiestræde en varm forårsdag..

Næste gang køber jeg en digital kamera, da jeg er lidt træt af de dårlige billeder taget med min mobil..

Manolos? - Too good to be true

mk skrev kommentar i min blog:

"Hej til alle! snart vil der være mulighed for at købe Manolo Blahnik sko på østerbro kbh ø. Stort udvalg i udvalgte str. Butikken åbner medio juni. yderliger information kommer.. "

Tænker meget meget højt!

Når man bliver ramt af en pil, der skyder en på den lyserøde sky, er meget frustrerende og dejligt samtidig... Følgende symptomer medfølger; man sover dårligt, er mere end normal distraheret, tænker så meget (på ham) at en bliver så træt at man falder om på sofaen allerede ved 22 tiden.. Vågner kl. sent om natten kun for at skrive en sød sms til ham og split sekund  efter at modtage en tilsvarende!

Det er meget dejligt og skønt, og nogle gange undrer man sig over hvorfor man overser flere faktaene som er imod det potentielle forhold:

- Når det hele startede med en lille tur i Tivoli, som er så kliche som den kan blive..

- Når man allerede efter nogle dage falder i søvn (som den eneste) til drive-in bio halvvejs under filmen..

- Når han sammenligner i en af de hans første kommenterer ens tøjstil med trafiklys. Han påstod at det var kærligt ment og han synes om tøjstilen ..

- Når han siger at en aldrig kan blive hans nr. 1 pige da han har en datter...

- Når jeg kom til at kalde ham en "gayboy", og det har intet med hans seksuel orientering at gøre, han er bare meget bevidst om sit tøj og bruger dyrere ansigtscreme end jeg gør.

- I lørdags hentede han mig fra Vega efter en bytur med veninderne. Efter ankomsten i Valby faldt jeg i søvn på sofaen og nægtede at gå i seng... Halv time efter kravlede jeg i seng og hele næste formiddag brugte jeg på at løbe frem og tilbage mellem soveværelset og toilettet i stedet for at hygge mig med ham..

- Han skal altid på arbejde lige når det begynder at være hyggeligt.. Han arbejder om natten.

- Vi sender sms'er og ringer tit til hinanden samtidig og en dag risikerer vi at få en optaget tone begge to samtidig..

Vi har set hinanden næsten hver dag og nu skal vi på en prøve.. Vi kan ikke ses næste 5 dage og det bliver meget hårdt!

Det er dejligt og meget meget frustrerende!

Tag mig, ost!

Her kommer "de tre korte" til Tag mig, ost!.. Tak JR (http://www.mydesk.dk/) for de spørgsmål..

1. Har du nogensinde set et stykke ost i et mikroskop, i givet fald, fik det dig til at ændrer dine ostespisningsvaner?

1. Vil du være med, så læg en kommentar med beskeden "Tag mig, ost!".
2. Herefter vil du modtage 3 spørgsmål om ost fra mig.
3. Besvar spørgsmålene og post dem på din weblog.
4. Publicér disse regler under din egen besvarelse.
5. Bloggere, der i kommentarsporet beder om det, skal du maile 3 spørgsmål om oste.

Ude er godt...

Men hjemme er bedst!

Jeg er fuldstændig fejlplaceret idag... Jeg burde ligge i min seng og sove og ikke være på arbejde og underholde kollegaerne med røverhistorier om mine personlige fiaskoer i mit singleliv... I min semi-vågen tilstand har jeg udleveret mig selv rimligt og sådan noget glemmes aldrig når man er en af de få  kvindelig medarbejdere (3 i alt) blandt 14 mænd...

Lige pludselig uskyldige sætninger, såsom "Jeg bagte boller inden han kom", "Jeg drømte vildt i nat", "Kan du lide sushi?", Er du blevet single?" (til en mandlig kollega), "har ikke sovet særlig meget i nat", bliver misforstået og får hel anden betydning...

Jeg skal sove!

Jeg smadrer...

Der er kommet en lille "ødelægger" gen i mig i mod min vilje. I gennemsnit har jeg smadret et glas om dagen i sidste uge på arbejde og just da jeg tænkte at jeg var kureret i weekenden, kom den frem igen.  Idag smadrede jeg to skåle og til næste lønforhandlingssamtale har min chef en god ret til at nægte mig højre løn, da jeg er dyr i drift.

I mellemtiden mine planlagte opvask af vinglas og porcelæn, indtagelse af vin i fine glas hos nogen, museums-, Illums bolighus-, Ikea- og Idé møbler-besøg er midlertidigt udsat indtil jeg er "smadre-fri" i et par uger.

I stedet vil jeg overveje en gåtur på Strøget, at spise på McDonalds eller andre ufine spisesteder, Sko- og tøj indkøb (hvis butikkerne har åbent) og en cykeltur, hvis vejret er ellers godt i morgen mens jeg skal holde fri. Ellers bliver jeg nok indendørs med en kop varm kakao i en plastik krus..

Counter

Nu har jeg fået en counter på bloggen og der er gået lidt "big-brother syndrom" i det... Man er vel lidt nysgerrig... Jeg er overrasket over at se hvor folk kommer fra og hvor mange i løbet af dagen...

Selve ikonet for counter er fejlplaceret  under smartlog-logoet og forslage modtages hvordan jeg kan flytte smartlog-logoet nederst.

Bilen dytter to gange

Når man er cyklist og bor i København er man vant til at bilerne dytter til en af og til. I morgens fulgtes jeg ikke med min cykel da vejret var mere til varm cacao og hvid chokolade indendørs end cacaofarvet jakke og hvide støvler på cyklen. Jeg valgte at benytte mig af offentlig transport og iført min kæmpe paraply begav jeg mig til den øsende regn.

Ved Valbystation var der en bil der dyttede. Jeg gør min efterhånden øvede rutine når jeg hører sådan en lyd i en følgende rækkefølge;

- Jeg kiggede om jeg havde al tøj på, alt sad som det skulle og ingen nederdele der fløj i vejret efter vinden. Jeg var også klædt som det passede til vejret og begge mine sko matchede hinanden.

- Jeg kiggede om jeg var i gang med at cykle over for rødt, men siden jeg ikke havde min cykel med, forsikrede jeg at jeg ikke gik over for rødt;

- Da jeg ingen fejl fandt og var overbevidst om at jeg ikke var klædt ekstraordinært bemærkelsesværdigt, kiggede jeg på en vejskilt og det var god nok; Toftegårds Allé og ikke Istedgade eller Skelbækgade.

Mit ego voksede og jeg var overbevidst om det var fordi jeg må være lækker og falder let i billisternes øjne i morgentraffik og trist vejr...  Lettere selvsikker og selvglad hoppede jeg i en bus og siden den bus ikke kørte hel til destinationen - mit arbejdet, forkælede jeg mit lækker jeg med en taxa og var på arbejde lige præcis til tiden.

5 minutter senere kom min kollega ind på kontoret og sagde at jeg gik glip af en lift til arbejde i morgens. Han dyttede men jeg lagde ikke mærke til hele familien på en voksen og tre små børn som vinkede til mig for at får min opmærksomhed.

Jeg må få taget en synstest igen..

Sort

Næste gang jeg køber en hårfarve og prøver at eksperimentere skal jeg nok købe en fortrydelses farve med. Enten er min smag eller mit syn ændret. Tidligere har jeg tit haft sort hår og syntes at det har klædt mig, jeg prøvede at gentage succesen efter nogle år, men resultatet er mindre tilfredstillende... Jeg synes at det er blevet for sort og klæder mig overhovedet ikke.. Og hvis jeg skulle være helt ærlig, så ser jeg lidt ældre ud.

Reklamationsret

Dagens udsagn..

Reklamationsret på seperationen er ved at udløbe "and I have nothing to claim"...

Skod Valby?

Kære reklamemand!

Næste gang du prøver at sætte en reklame på en taxi, undgå venligst at placere teksten lige under trækkrogen så budskabet ikke bliver misforstået; "Skoda Valby" bliver læst som "Skod Valby" og det er trods alt min bydel vi snakker om...

Tak!

Jeg er en synderinde...

Jeg indrømmer at jeg overvejer at købe en computer/laptop i ALDI idag...

Jeg fik et tip fra en mand om det. Han ved hvad han snakker om da han ved hvad MB og px står for og kan stave det i en kompliceret matematisk formula (eller noget han har blidt mig i for at imponere mig). Det skulle være et godt tilbud og der føler meget med selvom jeg ikke ved hvad de smarte features skal bruges til..

Jeg skynder mig til ALDI nu og håber at alle andre ikke er blevet fristet til at synde ligesom mig...

Opdate: Nu er jeg en ejer af en Aldi-computer og var den heldige næstsidste i køen der fik den selvom jeg var der efter kl 16:00. Det er nok fordi det er slutning af måneden. Nu slås jeg med manualler og forskellige CD'er der følger med og efter ½ times koncentreret forsøg fandt jeg også ud af hvor stikket til strømmen skulle sidde. Nu mangler jeg at lokalisere 5 andre stik til bl.a. TV tuner, USB, mus, trådløs netværk og et eller andet jeg ikke ved hvad det er.. Sorry.. Jeg er ikke vant til sådan noget, tingene blev gjort for mig tidligere, da jeg var gift med en programmør...

Deja-vu

Mit liv har været et stort deja-vu hele ugen, på en god måde. Idag kom jeg hjem til endnu en gang åben dør men denne gang var det bagdøren. Jeg ved ikke hvad der er med mig og de dør. Jeg har mistanke om at nogen leger et sygt lege med mig indtil jeg mister forstand! Eller har jeg måske allerede gjort det og er så sindsforvirret at jeg glemmer eksistensen af dørene og opdigter onde feer ind i mit hoved...

På grund af utallige ting der skulle ordnes i byen idag spiste vi på McDonalds og Benjamin mødte en sød lille pige han legede rigtig godt sammen med. Jeg beundrer børnenes måde at kommunikere på, uden hæmninger, sprog eller alders barriere, det er misundelsesværdig og inspirerende... Jeg fik snakket med pigens far rigtig længe og fandt ud af at vores børn går i samme børnehave, men på forskellige stuer. Det var lidt underligt, fordi vi var på McDonalds i byen ved Tivoli og ikke på Frederiksberg, tæt ved børnehaven. Det var måske hellere ikke så underligt at de legede så godt sammen efterhånden og kaldte hinanden på navne efter meget kort tid.

Igår havde jeg lignede oplevelse på Frederiksberg Center. Benjamin legede rigtig godt med en pige og jeg endte med at snakke med pigens mor. Nu har vi udvækslet telefonnumre og børnene skal snart lege sammen igen.

Jeg møder nogle folk på gaden jeg ikke har set længe og får lyst til at genopdage kontakten.

Der er sket næsten sammen ting hos mig sidste par dage og det er absolut på en god måde.

Indbrud?

Forleden synkede mit hjerte lige et par centimeter ned da jeg kom op til min etage. Døren stod bred åben og sådan havde det formodentlig gjort hele dagen indtil jeg kom hjem kl. 18. Jeg skyndte mig at gå ind og gå på en detektiv patrulje; TV, DVD, Alle Sex and The City afsnitte og alle mine sko som stod frem var uberørt! Der var intet der var taget trods at vores indgang ikke bliver låst og der kan godt gå tilfældige mennesker ind og ud. Der havde både været Postmand Per og Reklamedrengen forbi.

Det er godt med ærlige mennesker når ens hjerne fejler en gang i mellem. P.S. Det er sidste gang Benjamin får lov til at lukke/smække døren inden vi drager af sted til den store verden.

Er han en bøsse?

Kære De Famøse Fantastiske Fem

En betvivlede mor til en dreng på snart fire år skriver og beder om jeres ekspertise. På det seneste er jeg blevet lidt usikker på min søns seksuel orientering og håber I kan hjælpe mig med afklaring.

Min søn er en meget glad, køn og dejlig dreng som har meget almindelig hverdag både hjemme og i børnehaven. Han leger både med piger og drenge og snakker om bedste venner og bedste veninder. Forleden snakkede han om sin kæreste og han hedder Gustav R. Jeg tænkte at det var bare nogle begreber han havde misforstået og jeg tænkte ikke videre på det indtil forleden i Tivoli. Vi prøvede masser vilde ting og til sidst prøvede vi "Den flyvende kuffert". Benjamin sagde lige pludselig at han ville være en prinsesse.

Når jeg tænker nærmere på det, så har jeg nok overset et par signaler tidligere. Allerede i vuggestuen en gang til en fest var han eneste dreng med en ballerina kjole på og han ikke kunne overtales til at få den skiftet. Han elsker at shoppe og især tøj. Han har forstand på mode og giver mig tit råd om jeg skal købe den ene kjole eller nederdel til migselv (og jeg ejer ingenting med superman eller spiderman motiver). Han elsker også sko og når vi gå i butikker hvor de har sko til både børn og voksne, går han direkte til "hans afdeling" og kommer og viser de fantastiske sko han har fundet og vi skal investere i dem. Han er også kunst interesseret og når vi er på museer lægger han meget mærke til design, farver og kan se at noget er pænt. Han elsker blomster og kommenterer tit at de er flotte og dufter godt. Han giver komplimenter hvis jeg har noget pænt på og så små detaljer som smykker bliver da også lagt mærke til.

Men jeg er i tvivl fordi han har også mange drenge sider i sig; han er vild, elsker det fysiske lege, er optaget af "seje" ting som biler, pistoler, sten, bayblades og snakker om at vi skal købe playstaiser (playstation). Han elsker puslespil, spiderman og superman. Han snakker om bryster og siger "ad" hvis piger kysser ham og det er vist meget normalt for hans alder.

Hvis I kender til adfærdsmønster og kan relatere og genkede det fra jeres barndom vil jeg meget gerne have tilbagemelding! Hvis han nu er bøsse, så har jeg et problem; jeg ved ikke hvor jeg kan købe drenge lyserøde sokker til 4-årig, italienske designer sko og hårprodukter til krøllede børn med de rigtige dufte.

På forhånd tak for hjælpen!

Benjamins mor.

Lost in winter

Det ser hel forkert ud at sidde her på kontoret iført min jakke, halstørklæde og stadig fryse når det ser sommerligt ud udenfor.

Bytur x 2

Trods af mit dårlige humør og mangel på humor igår, kom jeg alligevel af sted til byen.  Fantastisk mad, betjening og underholdning fra en tjener fra New York på Caribbian ændrede mit humør. Frozen Cosmo var lige prikket over i-et.. Aftenen fortsatte mod Palads og vi så dårligste film jeg til dagens dato har set i biografen. Efter et par drinks på Cucaracha tog vi til Rust. Det var en dejlig aften med fantastisk musik, cool dj's og et selskab af mine to dejlige venner.

Idag skulle jeg gentage succesen, men man må indste at trods af min ung alder (af små 27 sumre) er man ikke så ung som man håber og min fysiske jeg er i stor dilemma med min psykiske jeg. I dag skulle jeg nå meget og efter færre timers sovn end der er årtider om året, var jeg lettere træt. Men det er slet ikke grund til at melde afbud på en venindes fødselsdags fest. Heldigvis! Det var rigtig dejligt at se de mennesker og mange af dem har jeg ikke mødt før. Efter en lille introduktionsrunde gik det op for mig at jeg til min stor overraskelse var blevet en del af en enlig-kæresteløse-mødre-gruppe. Og der var meget der blev diskutteret. Da jeg er semi-ny som enlig mor blev min horisont meget udvidet med ny viden og lyttet blev der til. Enlige mødre er faktisk ikke så kedelige, ens liv er ikke gået i stå fordi man har et barn og børnefrie uger/weekender bliver brugt fornuftigt på nye bekendskaber. Myten om at enlige mødre bliver desperate på et tidpunkt er ikke praktiseret i vores lille club (endnu). Efter dejlig mad i rigelige mængder og alkohol til, drog vi videre til; ja, ikke mit favorit sted pga. mange fordomme, Søpavillionen... Robbie Williams jam spillede og jeg var glad for at vi kom til de sidste numre. Han sang fint, men der var for mange mennesker på relativ lidt plads der prøvede at hoppe til musikken. Vi var som sardiner i dåsen og trods af at jeg så vidt jeg ved ikke lider af nogle fobier, fik jeg klaustrofobi nok. Jeg træk mig ud fra mængden og vandrede rundt og gik op hvor der ingen mennesker var. Stillede mig ved baren og drak min kildevand. Jeg kunne mærke at jeg var træt. Jeg synes ikke det var sjovt og nogle af de kække replikker som jeg blev nød til at fyre af, såsom; "hvis du tager mig på røven en gang til, så får du denne flaske på panden", eller "jeg drikker kildevand så kan jeg bedre håndtere ansvage fulde mennesker som dig" skræmte enhver tilnærmelse væk.

Senere stillede jeg migselv ved siden af vagterne/udsmiderne og der var ingen der turde at nærme sig i frygt om jeg var en af de fyres kærester eller bekendte.  Jeg kiggede på folk, jeg var tilskuer til det sjove og hurtigt efter var jeg modig nok til at konfrontere min træthed og tabe ansigt som "hende der går først hjem-pige".  Jeg sagde pænt farvel til de andre enlige-mødre og uden undskyldinger hoppede jeg i en taxa for at køre mig til normalitet, til en kommende uge med ro, børne-TV og tidlige sovetimer. Det er godt man har et barn som undskyldning når trangen til søvn og afslapning trænger og ikke min alder...

The Rainy Day

The day is cold, and dark, and dreary;
It rains, and the wind is never weary;
The vine still clings to the moldering wall,
But at every gust the dead leaves fall,
And the day is dark and dreary.

My life is cold, and dark, and dreary;
It rains, and the wind is never weary;
My thoughts still cling to the moldering Past,
But the hopes of youth fall thick in the blast
And the days are dark and dreary.

Be still, sad heart! and cease repining;
Behind the clouds is the sun still shining;
Thy fate is the common fate of all,
Into each life some rain must fall,
Some days must be dark and dreary.

-Skrevet af Henry Wadsworth Longfellow

Min vinterjakke er for længst pakket væk, min ben vil helst vises i en kort nederdel og ikke pakkes i lange støvler, mit ansigt vil helst lege med solen... Lysten til at komme ud er forsvundet med det gode vejr, og nu kæmper jeg med min fladjern og dårlig humør..

Det skal nok blive en sjov aften i byen...

Home sweet home!

En af mine georgiske venner er just flyttet fra Géneve. Han skal arbejde for en stort organisation og derfor skal han bo her i to år eller måske mere. Det er sådan at han er en ny bekendskab/ven og derfor har jeg aldrig besøgt ham i Géneve og set hans omgivelser.  Jeg har hellere aldrig været i Géneve generelt og forestillinger om den luksuriøse liv blev aldrig bekræftet indtil for et par dage siden da jeg mødte ham for første gang i København.

Meget få minutter efter vores møde kom vi i snak om hans nye lejlighed som ligger bag Rundetårn og meget tæt på Kongens have. Han var gangske utilfreds med selve lejligheden da den ifølge ham var meget gammel, gulve var ikke vedligholdt, badværelset var pænt men der manglede mange små detaljer. Han havde kun set lejligheden i billeder inden han fik den til hans stor ærgerlse og følte sig lidt snydt af mægleren. Kort tid efter besluttede vi at gå op for at se den og selvom han undskyldte at det ryddede og han ikke havde pakket det hele ud.

Jeg fik et kultur chok! Lejligheden var en herskabslejlighed på over 160 kvm, med stuk, brede flotte gamle velhodte vinduer, yderst charmerende og gulvet som nok var originelt fra ca. 19 århundrede var mest charmerende jeg til dagens dato har set. Brede planker, som så næsten nye ud, meget velholdt og behandlet. Eneste der afslørede dens alder var nok ujævne mellemrum mellem plankerne. Han ryddede overhovedet ikke og ALT var pakket ud. Køkken var nyt og moderne og badværelset endnu bedre. Jeg havde svært ved at finde de detaljer der manglede. Han havde flyttet alle hans møbler med og jeg har aldrig set så velindrettet lejlighed selv i boligblade, og tro mig jeg har set mange da jeg abbonnere på dem med jævnlig mellemrum og er mange-gangs modtager af velkomstgaver, som i øvrigt er ubrugelige og lever aldrig op til den kvalitet billederne reklamerer med...

Efter jeg fik set hans lejlighed kunne jeg ikke lade være med at tænke på min egen. Jeg havde jo fortalt ham at jeg var flyttet til tilfreds stor lejlighed med tre værelser på 73 kvm., kun 3-4 km fra centrum, jeg havde pakket det hele ud og var nogenlunde kommet på plads. Jeg havde indrettet min lejlighed godt og var glad for at den er pæn og velholdt. I et kort øjeblik tænkte at alt er relativt. Mit ydmyg hjem lever op til mine forventninger og hans lever ikke en gang til hans egne. Efterfølgende par timer brugte jeg til at sætte ting i perspektiv for ham og forhåbentlig en dag lever hans lejlighed op til hans forventinger og til den dyr pris han betaler for den. Jeg må drømme videre om at en dag jeg kan få råd til at mine forventniger til drømmeboligen og min økonomi er i symbiose med hinanden.

P.S.: Han er ikke single og vi ER venner...

Rundfunk Volume II

Som I alle kan regne ud tyder alt på at jeg overlevede den stor TV-debut. I hvertfald næsten debut... Hvis man regner den gang med da jeg som 16-årig var i Georgisk landsdækkende TV umidelbart lige efter min ankomst fra mit studieophold i USA. Og den her gang var jeg ikke så flov over resultatet. Selvfølgelig kunne jeg have sagt ting på en anden måde, har smilet anderledes, ladet mikrofonet sidde der hvor den skulle og lade være med at banke på den midt under interviewet. Selvfølgelig kunne jeg yderligere have trænet tre uger inden udsendelsen så jeg så slank og smuk ud, lavet ansigtløftninger, laserpeelinger, fjernet mit overskæg, reduceret næsen, trænet mit accent væk, fyldt mine læber med silikon (jeg må stoppe her inden fantasien sætter grænser..) Men sandheden er jo at det ikke var de 4-5 minutter værd, desuden ville jeg nok ikke være mig selv og visse ting har jeg måske ikke så let ved at opgive.

Tilbage til interviewet; jeg kunne snakke selvom det var med et accent og ordene smuttede fra mig hele tiden. Dog var hele forløb meget afslappende og jeg følte mig ikke så nervøs igen. Jeg kom ind i studiet lidt over en time inden optagelsen og fik hilst på dem alle.  Det var især dejligt at se Sara, som jeg snakkede en del med i telefon under hele forløbet. At forføre er meget vigtigt når man er en journalist. De forfører en til de får sandheder, får en til at føle tryg i deres selskab og få en til at åbne sig som en bog. Sara er rigtig dygtig til det. Det var fantastisk at snakke med hende hver gang og endnu bedre at se hende IRL.. Hun har et evne til at snakke med fremmede og jeg var overrasket hvor mange fakts hun havde samlet under de korte telefon-interviews.

Tiden gik hurtigt og alt var overstået inden jeg nåede at se hvor kameraerne var, hvem jeg snakkede med og at tænke hvad jeg skunne sige. Jeg fik en lille smagsprøve på virkeligheden bag kameraerne og smagsprøve fra et tv-køkken, den chokolade sufflé smagte himmelsk!

Ud på gaden var jeg lige efter Rundfunk sluttede og jeg blev endnu en gang bekræftet med mit helt almindeligt liv da jeg forsvandt i mængden af helt almindelige mennesker ved Hovedbanegården på mine ualmindelige høje hæle kurs mod min trehjulet cykel for at cykle tilbage til arbejde og gøre de sidste ting klar til dagens seminar.. Det var en god dag!

Hvad er klokken

Der er meget at lære når man er 3½ årig, f. eks. når man skal vide hvad klokken er skal man ikke studere ratiator-termostaten.

Massage

Morgenbrød (næsten) hverdag, kagedag, lækker frokost, Tivoli Guldkort, sodavand ad libitum, is og lavkage ved fødselsdage og det seneste - massage, kan forblinde enhver med misundelse.. Sådan er mit arbejdsplads...

Når der tilbydes, skal der også tages imod. Jeg meldte mig til massage-hold hver anden uge og jeg må sige, intet var fortrudt indtil igår. Første gang massør Sam var forbi foregik alt som det skulle under den ½ time; jeg tog al mit overtøj af som krævet, kravlede ellers på den høje massagebord, blev dækket af ellers meget ydmyg længde af håndklæde og Sam gik igang stille og roligt med at afspænde min ellers meget anspændte krop af nervøsitet og generthed. Det var en dejlig oplevelse og jeg dufteden af risalamande af al den mandelekstrakt olien indeholdte.. Jeg følte mig som ny født og den følelser strejfede i min hukkomelse da vi nærmede os til den næste session igår.

Jeg gik ind i mødelokalet, der hvor Sam havde indrettet sin mobile massageklinik. Jeg gik i gang med at smide overtøjet af uden at spørge om det absolut var nødvendigt at ligge uden BH... Jeg kravlede op på massagebordet og så gik Sam i gang under lettere spirituel musik, som var en god blanding eller remix af supermarked musik og latino rytmer. Massagen var ret godt at starte det med. Jeg blev masseret på ryggen og efter et par tryk blev jeg bedt om at vende om. Jeg dækkede migselv med håndklæden som blev lettere flyttet ned og så gik Sam i gang med at eksaminere mig. Han trykkede på arme, på siderne og så kom han ved brysterne. "Er det ømt her under?" - spørger han proffecionelt. "Ja" - svarer jeg med en tanke om, selvfølgelig er det ømt når du trykker sådan. Han tog det som en god varer og gik i gang med at aflappe de øme punkter..

Der strejfer og dukkede mange tanker i mit hoved. "Det var ikke en aftale og sådan var det ikke sidste gang" - var den hyppigste af dem. Til sidst gik han til mine ben og prøvede at løfte dem op og strække dem i underlige stillinger. Det var også  dejligt hvis jeg ellers ikke havde den semikort nederdel på. Normalt er jeg ikke så blufærdig, men der er trods alt grænser for hvordan jeg vil ligge i mødelokalet på arbejdet, halv nøgen i en kort nederdel og lange højhælede støvler og i hvilke stillinger.

Sam, det var en dejlig massage og jeg følte mig nyfødt for anden gang, men jeg tror jeg skal sov på det og overveje hvilke forestillinger og assosiationer jeg skal have når den næste session nærmer sig.

Kagedag

Det er sådan at jeg glæder mig til at gå på arbejde om torsdagen. Det er den eneste særlig dag om ugen, bortset fra fredagen, hvor man glæder sig til weekenden.

Idag er det jo torsdag og forventningen for dagen startede allerede om formiddag.. Langt om længe kunne jeg høre "lyden" fra vores madleverandør  og jeg skyndte mig til kantinen for at kigge på dagens vidunder; torsdagens kage... Min skuffelse var svær at skjule... De havde sendt Toms frøer.. Jeg mener, hvad skete der med den lækre svampede, bløde, søde chokoladekage jeg havde drømt om at forføre?

Jeg må indrømme at jeg er ikke en stor chokolade- eller slikelsker. Det er meget sjældent jeg bliver så lækkersulten at jeg tømmer huset for slik. Tit bliver slik smidt ud efter jeg har serveret samme skål for flere gæster flere gange i flere måneder...

Min kærlighed for slik eller mangel på samme, hænger nok sammen med min barndom. Min far er en kaptajn på søs og efter hans lange rejse i udlandet kom han altid hjem med flere kiloer af udenlandske slik og tyggegummier. Og min mor, som skulle rationalisere de slik så det kunne nydes over længere periode, skjuldte hun det forskellige steder i små mængder. To dage efter min fars ankomst gik jeg og min lillesøster på skattejagt, tit med et godt resultat...  Det endte altid med at vi spiste så mange af slagsen at vi ikke gad at lede efter mere i flere uger efterfølgende. Og nogle gange når jeg ser Quality street, er der en vis nostalgi forbundet med det, samtidig med en anelse vammelsesfornemmelse og det fornemmelser bredder sig nok over al slags slik, pånær vingummier.

I dag hvis jeg skal nyde en chokolade, så skal det være i små mængder og af en god kvalitet...

Men jeg ville helst have nydt den kage jeg aldrig fik idag...

5 minutters fame

Så er det vist officielt nu at jeg medvirker på mandag kl. 17 "live" i Rundfunk på TV2.

Og jeg tror at eneste der er "live" på det tidlspunkt er vist selve udsendelsen, jeg er nok rimlig død af skræk...

Når..

... man har lært teksterne fra "Otte er et næsehorn" udenad

... man kun hører tre CD'er på skift af navnet "Børne Hits 1", "Åh, Abe" og "Papegøje"

... man nynner "Tre små kineser" på vej til arbejdet og synes i øvrigt at det er en fantastisk sang

... man læser "Peter Plys", "Stor Stå Haj", "Jungle bogen" eller "Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved" som den sidste bøg inden sovetiden

... eneste man ser i TV er "Cirkeline", "Løvernes Konge", "De Utrolige" eller "Peter Plys"

... man siger "Det er sejt" lovlig meget

... ens dansk bliver begrænset og forvandlet til børnesprog

... man synes at det er på tide at spise kød, sovs og kartofler

er det fordi Benjamin bor hos mig den uge og moren savner voksen kontakt...

Selvmords frøer

Jeg lover at det er sidste indlæg om frøer.

Jeg må konstatere at med en nærmere undersøgelse af sagen, kom jeg til en konklussion at der var ingen mord der fandt stad, de frøer/tudse var blot lettere deprimmerede pga. vejret og deres utilfredshed kulminerede i med et selvmord.  

Nedestående plakat forklarede det hele og jeg er ikke længere overrasket over at de tudse er fredede. Hvis de udnytter alle de 4 hjernecelle de har til disponering på at vandre rundt i asfalterede byvej midt om natten, så, ja, enden er klar!

"Pas på! En af Danmarks fredede dyrearter den grønbrogede tudse går for tiden over vejen. Vis Hensyn"

Lykken

I dag har jeg virkelig følt at lykken har meget lange arme og det har virkelig nået til mig og rørt mig...

I dag så jeg lykkens mange ansigter og jeg kunne definere den selvom det er svært at se den når med de masker på...

Skal jeg blive eller skal jeg gå...

"Jeg gik mig over sø og land,
da mødte jeg en gammel mand.
Han sagde så og spurgte så:
Og hvor har du vel hjemme?"

En af mine bekendte stillede følgende spørgsmål til mig forleden: "Havde du ikke Benjamin, ville du blive i det her land eller vende tilbage til Georgien?"

For mig er svaret meget enkelt: Jeg vil blive...

Men jeg kan ikke lade være med at have en dårlig samvittighed over at jeg er så afklaret. Når jeg stilles det spørgsmål, er der en vis forventning fra "spørgsmålsstillers" side at det må være hårdt for mig at stå "alene" i et fremmed land i en svær situation uden støtte fra sin familie og kære. Jeg har det dårlig samvittighed over at indrømme at jeg ikke savner min familie til daglig og jeg kan sagtens leve mit liv uden dem i længere periode. Samtidig kan jeg også nogle gange blive små irriteret over at der ligger det pres på mig, som udlænding, at jeg skal tage stilling til det spørgsmål ret tit. Jeg skal forklare mig hvorfor jeg bliver hængende og hvorfor jeg blev. Måske benægtelse af min kultur og ikke savn på denne giver en bekræftelse til danskerne i deres nationalfølelser...  Det er så bekræftende hvis jeg siger at jeg godt kan lide at leve i Danmark, jeg kan ikke forestille mig at flytte tilbage og at jeg synes at sidste 9 år har jeg haft et godt liv her.

For mig er det en selvfølge efter 9 års ophold at jeg kan lide at være her, ellers er de 9 år meget lang tid i helvede og som i øvrigt er selvvalgt. Hvis jeg syntes anderledes, ville jeg nok for længst have rejst tilbage.  Jeg synes hellere ikke at det er længere imponerende at jeg tænker som en dansker, det er jo blot en resultat af min omgivelser. Jeg føler mig meget integreret, accepteret og respekteret, har altid haft danske venner og følt at jeg var en del af et "dansk liv" og jeg er ikke blot en lurer fra sidelinjen. Jeg kan ikke lade være med at sammenligne min situation med en dansker fra provinsen. Det er jo meget almindeligt at man rejser til hovedstadsområde for at læse eller arbejde og selvom arbejdet og studiet er færdigt, vælger de færreste at flytte tilbage.  I de år man har udvandret fra fødestedet, danner man et liv, netværk, hjem, tilpasser sig til omgivelserne og selvom de grunde man flyttede for ikke er der længere, er det svært at vende tilbage.  Man skal skabe det hele en gang til og det er svært især hvis man har det godt hvor man er henne.  Ens hjem bliver der hvor man selv have skabt det med et tilværelse hvor man godt trives i.
For mig kan integrationen opdeles i følgende faser; 

• Savn på den gamle kultur og omgivelserne
• Kritik af den nye pga. savn af sit gamle
• Forståelse og accept af den nye kultur og tilværelse
• Kritik af den gamle kultur
• Sammensætningen af positive sider fra begge kultur og respekt for dem begge..

Jeg synes jeg har gennemgået alle de faser og der er meget jeg tager afstand til fra begge kulturer, men jeg er en resultat af dem begge. Jeg er hverken dansker eller georgier. Jeg er dem begge. Men det som jeg betragter mit hjem er det hjem som jeg, en person sammensat af begge kulturer, har det godt i.  Og det er Danmark. Mine normer og rammer er meget tilpassede til den kultur jeg befinder mig i og det har jeg også fint med, da jeg selv valgte at blive influeret af de omgivelser.

Forår

Man er ret kuldskær når man kommer fra et land hvor det er en smule varmere end Danmark, især om sommeren. Faktisk overstiger temperaturen de 45 C i de varme sommerdage, og asfalten bliver så varm at man kan stege et spejlæg på hvis man ser bort fra sundhedsstyrelsens standarder.

Idag kunne jeg mærke for første gang, trods det grå vejr, at jeg ikke fryser. I dag er det første gang jeg har cowboy bukser på uden strømper- og lange underbukser under. Idag kunne jeg nyde vinden og føle at det var en frisk morgentur på cyklen.

Det er forår for alvor!

Score-tricks II

Som I allerede ved, har jeg været på det singles marked ca. 4-5 måneder og jeg er meget utifreds med de regler der mødte mig undervejs efter 6 års pause fra markedet... Jeg er ærlig og åben som en bog og hvis jeg føler noget siger jeg det direkte. Hvis jeg har lyst til at snakke med nogen eller sende en sms, gør jeg det bare uden at tænke nærmere hvem det var der sidst ringede eller sendte en besked.  Men den åbenhed skræmmer umiddelbart mange. Mænd tror at hvis vi kvinder siger at vi kan godt lide dem og har daglig kontaktbehov, tror de at det næste der kommer fra os er en dato i kirken og en shoppingtur i BabySam... Sådan er det ikke drenge! Jeg skal ikke generalisere, men jeg tror at de fleste kvinder er tættere på deres følelser og har behov for at føle nærvære, tryghed og blive bekræftet. For os/mig kontakt og åbenhed er en bekræftelse.  Hvis jeg siger og giver udtryk for at jeg godt kan lide en, er det fordi det føles sådan på det givne øjeblik og jeg lægger ikke planer om at giftes med dem og vil flytte sammen, især når man lige har mødt vedkommende. Jeg behandler folk på den måde jeg vil behandles, men jeg kan dog acceptere at forskellige personer har forskellige måder at vise deres følelser på.

Men når de allerede bliver skræmt i starten i et forhold og det ny bekendskab ikke forlader det mødesteds fire væg, skal der overvejes ny taktik.  I går kom jeg til at tænke på en sætning man kunne sige, hvis chansen er der en dag :-)

"Jeg ved ikke om jeg kan lide dig, for jeg ikke kender dig, men jeg kan godt lide migselv, eller den side af migselv som manifesterer sig når jeg er sammen med dig"

Men så kommer der nok nye problematikker:

• Kan fyren lide den side af mig jeg snakker om, den monster han har skabt?
• Kan fyren lide at være i et selskab af en kamælion frem for et menneske?
• Og hvad vil han sige hvis jeg også fortæller ham at min stjernetegn er tvilling?
• Og i øvrigt kender han til Freud og hvad synes han om narcissister?

Der er mange spørgsmål, men kærlighed har ingen svar...

Neighbourhood II

Det skete igen i går aftes da jeg hentede min vasketøj.. Jeg undrede mig over hvorfor jeg ikke kunne komme ind i min lejlighed. Efter nærmere omtanke gik det op for mig at det var min underbos lejlighed jeg prøvede at komme ind i. Jeg tror ikke hun var hjem..

Og jeg får en skilt snart på bagdøren: "Her bor jeg!"

Neighbourhood

Nu er det snart tre uger siden jeg flyttede til Valby, og jeg må sige at jeg ikke er skuffet... Indtil videre virker folk meget åbne og snaksagelig...

I de tre uger har jeg mødt flere naboer end på Frederiksberg på 3 år. Min føste bekendskab med naboen startede lidt uheldigt, men vigtigst af alt har jeg hilst på hende.

Det hele startede på selve flyttedagen, den. 11. marts. Det var fredag, vejret var fint og mine dejlige venner havde hjulpet med at flytte de milliard ting jeg har samlet gennem årene. Flyttefolk var også meget festlige og pengene var godt givet. Alt var veloverstået ved 21-tiden og den flytte-team endelige slappede af og hørte musik efter 3 timers hård arbejde.  Gæsterne gik ved midnatstiden og jeg som er rastløs og leder af oprydnings- og rengøringsvanvid i en lettere grad, gik jeg i gang med at pakke de kasser ud. Jeg fik samlet Benjamins seng i hans værelse, og de første ting kom på plads. Jeg hørte lidt musik, og det var meget stille af slagsen, nemlig Budhha Bar... Lide midt af det hele hørte jeg en sur bank på døren og på den anden side stød der en lettere forvirret, frysende kvinde i sine pyjamas. Hun var sur! Hun skældte mig ud og spurgte om det var absolut nødvendigt at lave al det praktiske arbejde kl. 2 om natten. Jeg forklarede med mit udmyg stemme at min søn skulle komme hjem om en dag og det hastede lidt for at gøre min lejlighed lidt beboelig. Så kom hun med en sur bemærkning: "Kunne du ikke have ventet med at have gæster i aften?".. Altså, jeg havde ingen gæster, det var folk der hjalp mig med at flytte.. Skulle jeg måske smide dem ud lige ummidelbart efter? Og jeg hørte også musik, det var også et problem! Fair nok at brokke sig, men stille musik, som jeg selv havde svært ved at høre i det andet rum, plus spillet af min elendig mini anlæg som ingen power har.. Jeg har ikke set eller hørt hende siden, bortset fra en dag hvor jeg kom hjem fra byen kl. 2 om natten og jeg hørte lidt musik inden jeg faldt i sovn.. Igen meget stille musik, spillet lavt.. Hun bankede med kost tror jeg på hendes luft..

Heldigvis har jeg mødt andre søde naboer.. Min overbo, som flyttede i weekenden og en anden sød dame fra en opgang ved siden af.. Jeg mødte hende første gang i gården mens solen skinnede og Benji legede i sandkassen.  Der må siges at jeg har ret dårlig stedsans og tit er det nødvendigt for mig at kigge på numre og navneskilte når jeg gå i en opgang... Det går også fint mest af tiden især fra foringangen, men bagtræpper, de er min mareridt. Alle døre ligner hinanden, og der står virken navn eller numre på. Forleden skulle jeg ind ved bagindgangen og der er flere døre som ligner hinanden. Lige på den ene side er der en toilet, ved siden af den er der en fællesrum med fælles lejetøj og ting til haven. Jeg fik åbnet dem alle og min nabo fik et grin lige mens jeg desperat prøvede at finde hjem.

Idag var jeg igen ned i gården og fik snakket med en anden nabo. Ham har jeg lagt mærk til før. Det er så hyggeligt at få hilst på de forskellige og har en nabo forhold med nogen af dem, især den sidstnævnte :) Glæder mig til sommer hvor man sidder i haven og griller og hilser og snakker..

At bo i Valby er meget bedre end jeg først havde troet.

Seriemorder søges! - II

For det første fik jeg at vide at de frøer var rimelig store tudse.. For det andet, at de ikke var allesammen udslettet. Jeg mødte en lille famile i morgens som tog den sidste triste kig på massakren inden de gik/kravlede videre til søen...

Beklager billedets kvalitet, det er taget med en telefon. Billedet forestiller sig en stor tudse med sit barn på ryggen, eller en moden hun-tudse med sin ung elsker... Det er op til jer at fortolke kunsten.

Score-tricks

Efter 4-5 måneders single-tilværelse har jeg lært noget i det Københavnske natteliv; der er to slags by-tur for mig: 1. At have det sjovt, danse og snakke lidt med folk, og ikke score/blive scoret. 2. At have det ikke så sjovt, ikke danse der musikken er dårlig, ikke snakke med folk da de virker underlige og ikke score/blive scoret...

I lørdags lærte jeg endnu en ting...

Jeg var på Jazz House sammen med min veninde og det var en af de aftener hvor jeg ikke hyggede mig og havde det ikke lige så sjovt som jeg ellers havde ønsket. Min veninde gik hen til et par fyre for at snakke og jeg slappede af i en røde sofa ved siden af to tilfældige piger som snakkede og kiggede lidt omkring. Der kom en svensk lignede fyr, ikke så gammel, måske par 20, max 24. Han var sammen med nogle venner og begyndte først at smile til de piger. Der da ikke skete de stor armbevægelse fra de to piger begyndte han at forstærke sin charmetaktik.. Han poserede i Arnold Schwarzenegger stil og viste sin imaginær gummimuskler. Pigerne var stadig ikke s imponerede og sagde at de var kæreste og var lesbiske.. Det sidste nævnte var en joke gik han udfra og han blev ikke forhindret i at gå videre mod sin mål... Han lavede nogle sjove jyske dialekte og charmerede de piger. Han gættede deres alder som 23, men han blev rettet da pigerne var 27-29 år.. Nu var han godt i varmen, pigerne var underholdt af ham og begyndte at konversere.  Fyren var fra Århus og det var pigerne vist også.. Til sidst når han nu havde charmeret dem så meget, tænkte han at han kunne charmere dem endnu mere og han gjorde følgende: Han tog sin imaginær bussemænd* fra næsen og begyndte at kaste efter pigerne...

* Ja, det er rigtigt, bussemænd er de grønne partikler der befinder sig i næsen, tit i forkølelsesperiode...

Tilbage til dem.. Alt så fint ud, han var charmerende (i pigernes øjne), pigerne var søde, de snakkede, grinte og havde det sjovt.. Sådan scorer man vist i disse dage.

Tilbage sad jeg i min hjørne af sofaen, så træt ud, smilte ikke og var lettere irriteret da musikken ikke var god.  Hvis det er den måde man scorer i disse dage, pakker jeg min toilettaske sammen, tage min leopardjakke på og tage hen til Bankoaften om onsdagen. Jeg mener, hvad er galt med gammeldags metode hvor man smiler sødt, spiller kostbar og fyrerne kommer til en og indleder en intelligent samtale hvor man snakker om kunsk og filosofi?

Eller er jeg måske blevet for gammel til den slags bytur og skal overvej en ansigtløfte?

At være singel er en kunst og man lærer nye ting hver dag.. Jeg lærte i hverftald hvorfor jeg ikke scorer/bliver scoret.. De nye score-tricks er ikke for mig og jeg venter til de gode gamle dage er tilbage!

Seriemorder søges!

I dag var jeg en vidne til et brutalt mord! På vej til arbejde plejer jeg at cykle på Trekronergade og videre helt hen ved Valby parken: Ved den lille sø i nærheden blev den perfekte udsigt spoleret! De var alle vegne, hele danske besætning af frøer... Der var ca. to meter mellem dem og der var ca 15-20 stk. af dem... Det var helt underligt at se! Lignede et hærværk. Mon det var en frøseriemorder der har haft travlt i nat! Morderens psykologisk profil er endnu ikke tegnet, men jeg gætter at der er tale om en lettere sindsforvirret, opmærksomskrævende, sociel  ukompetent, usund person med langt hår, blød på tøjet og mudder under neglerne.

Hvis der er vidner til episoden, bedes de at kontakte dyrenes beskyttelse eller politiet..

P.S.: Det var ikke mig der har gjort det; drabt dem og placeret dem i to meters afstande for at kunne finde min vej hjem igen. Jeg har nu efterhånden godt lært min nye rute og cykler uden at fare vildt i området... 

Walking in my shoes

Note to my self:

Næste gang jeg beslutter mig spontant at cykle 30 km i det gode vejr, så tag noget mere fornuftige sko på end dem her:

Og i øvrigt, is nydes bedst på den side af vejen hvor der er sol, ikke i skyggen på vej hjem...

Efter påskeferie..

Min påske blev forlænget og det er jeg ikke spor ked af. Benji kom hjem til mig efter 8 dage hos sin far og bedsteforældre i Jylland. Det var dejligt at se ham. Jeg var lidt ked af at jeg ikke havde et par fridage sammen med ham, men så sket der en heldig uheld, han fik skoldkopper... Det er synd for drengen at han fik dem, men det ser ud til at han ingen gener har af dem. Han lejer som han plejer og det er rart at få dem overstået mens han stadig er så lille...

I tirsdags var vi ude hele dagen og kom hjem kl. 19 efter en hård dag i byen. Vi var i adskillige børne- og voksenbutikker og han var ikke spor ked af det. Han har nemlig en shoppe gen når han er sammen med mig og er både tålmodig og en (pålidelig ?) kilde til at give sin mening om tøjet er pænt og værd til investering. Der var flere der havde kommenteret drengens tålmodighed og ro og et par stykker konstaterede at der var nok en designer gemt i ham så "hjemme" han følte sig i skobutikken... Jeg var stolt, men fik alligevel lidt dårlig eftersmag; har jeg virkelig udsat ham for så meget shopperi at stakkels dreng blev immun over for det? Har han indset at uanset om han kan lide det eller ej, går mor alligevel i butikker og han er tvunget til at komme med? Er han mere voksen for min skyld og vil ikke gøre mig ked? Jeg håber at det ligger i hans personlighed at han kan lide at shoppe.

I går var vi også på Statens Museum for kunst og der var han også meget tålmodig. Han kiggede på farver og billeder og kommenterede de "sjove" af dem.  Han var dog mest underholdt af at køre museets klapvogn, som han ikke havde brug for selv.. Der var også en vagt der kommenterede at meningen ved klapvogn var at der skulle sidde et barn i, ikke at et barn skulle køre den rundt.  Bagefter sad vi i museets café og fik en sen frokost.  Vi tegnede og farvede på caféens papirdug og snakkede om udsigtet.

Dagen endte med en tur i Kongens Have med lege og løb på legeplads...

Jeg har undværet internet i 9 dage og jeg er stadig velfungerende, velvidende og midt i 20+ something enlig mor med godt humør, vind i håret og forårstøj, fra Valby og stadig tilfreds med tilværelsen...

Et år+1 dag !

Nu har jeg blogget i et år og en dag!

Utroligt at tiden er gået så hurtigt og mit liv har ændret sig merkant siden de første indlæg..

Skuffet!

Hele dagen har jeg ventet på en udviklings/lønssamtale med min chef, og nu er den udsat til næste uge.. Hvordan kan han sætte en ½ time til et møde med min anden kollega, når det i virkeligheden har taget 1½ time?

Jeg er ikke sur, men skuffet og frustreret!

Træt!

I dag kan jeg gå i seng med god samvittighed!  Sidste to uger har været kaotiske, travle, hårde men dejlige.. Jeg har klaret meget og mine energier er opbrugte.. Jeg trænger til påskeferie og tiden kan ikke gå hurtigt nok.

Jeg flyttede i weekenden og allerede i søndags kl 13. var næsten alt pakket ud. Sidenhen har jeg ryddet op, gjort rent, har haft første gæster, har Benjamin boende hos mig for første gang i vores nye lejlighed, igår begyndte jeg at skrive en ansøgning til et nyt studie. Jeg var oppe kl . 5 i morgens for at skrive det færdigt og afleverede det i morgens...

Nu er det hele overstået og nu trænger jeg til at sove i ugevis for at rehabilitere...

En gang havde jeg en drøm...

Det er nu efterhånden mange gange jeg startede en uafsluttet indlæg, da jeg midvejs fortrød at poste det af gode grunde... Idag har jeg mod, idag har jeg behov og idag må jeg gøre det... Der er sket mange ting i mit liv på det sidste siden jeg sidst skrev noget personligt om mig selv. Efter 4 måneder hvor alt startede, to lejligheder, to flytninger - hvor en af dem stadig venter, forskellige nye bekendskaber, en arbejdssituation, en uddannelsesplan og en selvindlærings process senere har jeg nået frem til at lære migselv godt at kende. Det er blevet mere klar for mig hvad jeg vil, hvad jeg skal og hvad jeg burde... Det er nu jeg er blevet konfronteret med konsekvensen af min beslutning, det er nu jeg har fået mod til det og det er nu jeg er klar til at bevæge mig frem ad. Det er nu jeg kan tillade mig til at glæde frem til mit nye liv og det er nu jeg føler mig at beslutningen var ikke blot truffet, men truffet rigtigt.

I dag var det sidste gang jeg havde Benjamin hjem hos mig i vores fælles hjem, hvor vi en gang var en famile af en mor, far og et barn. I dag sluttede den æra for alvor og selvom forventningsglæde for mit nye liv i mit nye hjem venter og giver mig sommerfulge i maven, sidder jeg en søndag aften med en klump i halsen, med en følelse af at jeg, vi, har truffet en beslutning for vores vegne, men også for Benjamins vegne. Han havde intet at sige i denne process og han skal blot være vores beslutningens marionet... Sidste 4 måneder har jeg flyttet ind og ud hver søndag i mit midlertidig hjem, mit ydmyge værelse på knap 10 kvm på Vesterbro. Det var en løsning og beslutning vi traf dengang; Benjamin skulle bo i vores gamle hjem indtil vi solgte lejligheden og indtil vi fandt et permanent hjem. Vi forældre, flyttede derfor tilbage på Frederiksberg de uger hvor vi havde Benjamin. Reglen var simpel og Benjamin accepterede det meget hurtigt. Han følte at han havde et hjem og det var enten mors eller fars tur at bo sammen med ham. Nu sidder Benjamin i samme situation som vi gjorde blot en uge siden; han skal flytte hver søndag i mors eller fars lejlighed.

Der er mange skilsmisse familier der skiftes til at have barnet en uge ad gangen og jeg føler på nuværende tidspunkt at han vil have godt af det. Der er nok nogle negative sider af denne ordning, men heldigvis aftalen er at snakke om det hen over vejen og lave/ændre aftalen til det hvor alle trives bedst med. Benjamin med nuværende ording vil opleve begge forældre på ligefod og han vil have dem begge i hans liv, også i hverdagen. Han kommer til at savne os begge lige meget og han vil opdrages, skældes ud eller roses af os i hverdagen. Han vil have begge forældre, men hver for sig. Han får sit eget værelse i begge lejligheder og vi vil forsøge at gøre det så nemt som muligt for ham. Jeg vil ikke have at han får samme følelse af som jeg havde med to lejligheder og intet hjem. Efter flytningen er overstået går jeg ud og køber masser nyt tøj til ham, så han har lidt hver steder. På denne måde vil det ikke være en flytning med kufferter hver søndag, men blot et farvel og en lille taske med favorit legetøj eller noget han kommer til at savne fra det andet hjem. Han vil få to hjem hvor der er plads til ham, hvor han er elsket og hvor den anden forælder venter på ham med ny energi og gensynsglæde.Der er meget jeg skal tage hensyn til med flytningen. Heldigvis skal der ikke arbejdes så meget i min nye lejlighed i Valby som jeg forventede. Jeg skal pakke det der er tilbage på Frederiksberg, der skal males et par værelser og skab i Valby og på fredag er det hele overstået. Følelsesmæssigt klarer jeg også afkald på min gamle lejlighed bedre end forventet. Jeg har indset at den gamle lejlighed blot symboliserede nogle drømme og var bevis på viljestyrke, af nogle fælles drømme, men glæden af realiserede drømme varer ikke længe og de forbliver ikke til drømme længere, men forvandles blot til hverdag og tages for givet. Man længdes efter nye drømme og hvis man ikke drømmer sammen, om fælles drømme og udvikler sig med drømmene, eneste man har tilbage af en familie, et hjem, et fælleskab er blot nostalgisk drøm om drømmen, uden kød, uden indhold men blot en drøm...

Jeg drømmer videre med nye drømme, i min nye lejlighed og i mit nye liv. Den drøm er mere forsigtig, mere sårbar, mere følelsom, erfaringsrig og selektiv. De er mere definerede og forventingsfulde.

Lad min drøm blive til mere end blot en drøm; til realisering og start på noget nyt, alene eller sammen med nogen, men vigtigst af alle har jeg stadig en drøm...

Ny i trafikken

Pas på, Eka (på 27 år) er ny i trafikken..

Jeg troede ikke man kunne vælte på en tre-hjulet cykel, men det kan lade sig gøre (næsten)... Jeg var ved at dreje i en høj fart og hvis man ikke har noget tungt i cyklen kan man godt komme til at flyve højt op i luftet.. Jeg fik heldigvis balanceret igen uden at vælte og pinlig berørt med lyst til at sige "Jeg er ny på denne cykel" cyklede forbi en menneskemasse ved Sjælør station..

Så kan jeg lære det, kan jeg!

Solskin

Dagen igår kunne ikke starte på mere perfekt måde end det gjorde. Benjamin erklarede sin kærlighed til mig; "Du kan tro, mor, jeg elsker dig!"

Det er så bekræftende og de ord er mere dyrebare end nogen anden fineste og dyreste ædelsten!

En travl arbejdsdag og uvejr endte igår også i perfektion, med en fantastisk solskin og varme, blandet med masser af hygge og lidt til..

Solen skinner også idag og jeg glæder mig til weekenden!

Pause

Jeg holder en lang pause og vender tilbage når overskudet og lysten er tilbage fra den lange kreative ferie...

Gmail

Jeg har 50 gmail invitationer. Er der nogen der kender nogen der kender nogen der vil have en eller to?

Skriv venligst i kommentar eller send en email til ekaterine@gmail.com.

Dyd

Det siges at tålmodighed er en dyd, og hvorfor er det lige netop den som jeg ikke besidder?

Perle II

Så var vi hos ørelægen i morgens og perlen er ude af systemet.. Det gik rimlig hurtigt trods af Benjamins modvilje, spark og gråd...

Lægen var vist ikke så imponeret af Benjamin da han ikke gav hende lov til at kigge i den anden øre, men det er vist ret godt at hun ikke er børnelæge til dagligt...

Manolo Blahnik

Jeg skulle lige ændre billedet på mit tidligere (nedenstående) indlæg, men det originale indlæg blev slettet, istedet blev det rettede indlæg posted som helt nyt.. Jeg forstår det ikke...

______________________

Nogle trøste-spiser, nogle trøste-shopper. Jeg gør nok det sidste...

De kommer nok i næste uge fra USA og glæder mig allerede!

Sko

Min rigtig god ven konstaterede i weekenden at jeg leder af en svær grad af skofetichisme. Mon der findes et sted for afvænning... Vi blev enige om at det sted måtte findes i den nordlige Sverige hvor man bliver tvunget til at gå i træsko indtil man er hel rask... Tvivler det hjælper, men et forsøg værd..

Mine seneste indkøb består af:

 - Et par flotte sorte Vicini købt hos Kenza;

 -  Et par super flotte Vicini, også købt hos Kenza;

 - Et par hvide høje Gardenia støvler, købt hos Magasin;

 - Og et par beige støvler fra Aldo.

Alle indkøb er sket i denne måned...

Livet...

Mit liv er rimlig enkelt på en kompliceret måde...

Perle

...De kan bruges til mange ting; tøj, smykker, dekoration....

Men Benjamin besluttede sig til at proppe det dybt i øret. Almindelig læge kunne ikke tage den ud, så i næste uge skal vi besøg en ørelæge.

Ved ikke om jeg skal grine eller græde :) 

Læge

Man kan godt sende et brev til sin egen læge efter to ugers forgævs forsøge for at bestille en tid telefonisk.. I går ringede de til mig, så Benjamin kan komme til sin 3-års undersøgelse inden han bliver 4 år.. Næste gang vil jeg finde en læge der tager imod tidsbestillinger elektronisk, da jeg ikke gider at gå deltids de uger Benjamin eller jeg er syg for at kunne ringe til lægen.

Sejt

Hvordan diskutere man stil med 3-årig når han påstår at det ikke er sejt at have en hue på fordi han har solbriller på i en koldt vinterdag, tilgengæld gør det ikke noget at han har sut i munden og elleve taller der løber ned fra næsen?

Stormen efter stilheden

Der er noget galt når ens børn er meget stille og ikke generer en hele tiden.. Det er meget tvilvsom at de laver noget fornuftigt, istedet de laver nok noget de ikke må...

Den her gang gik det ud over en lyserød gris på størrelse af en lille pude som er/var fuldt op med små syntetiske kugler på størrelse af grovsalt...(Ville meget gerne beskrive hvad grisens indholdt er lavet af i detaljer hvis Benjamin ikke makulerede det stof hvor det stød det på). Benjamin er meget glad for at klippe med saksen i øjeblikket.

Man kan selv regne ud hvordan stuen så ud. Benjamin var dækket af tusindvis af små hvide kugler på ansigtet, tøjet og på gulvet lå der en lag af "syntetisk sne". Efterfølgende halv time blev brugt på at støvsuge både Benjamin, gulvet og grisen. Alle har det fint efter omstændigheder, bortset fra grisen som har tabt sig lidt. Som kompensation på skaden har grisen fået en plaster på såret og når der ikke er mere ventetid på skadestuerne bliver den syet af en meget kvalificerede kirurg.

Resten af dagen skal bruges på en hyggetur på Fields sammen med veninden og hendes søn (og der har man netop muligheden for at afsætte børn i Capella Play i et par timer).

Sms II ...

Det sket igen og den her gang var det mindre skadeligt (eller det tror jeg)...

Tømmermænd

Kort opsumering og status:

"Festen" er ved at blive overstået og tilbage er der kun følelsesmæssig tømmermænd og tomhed inderst inde i sjællen...

Håber dagen imorgen bliver forventnigsværdig..

Frisør

Efter 3 timers "tortur" i en frisørstol og vasken efterfulgt af en dejlig massage (dog af en elektrisk massagestol), er mit udseende total ændret.. Jeg har ikke krøller mere, og har fået a la Frk. Rosendahl frisure. Jeg er selv tilfreds med mit nye udseende.

PS.: Frisører er ikke særlig gode til matematik, men vil meget gerne være god sælgere... Han ville sælge mig et fladjern til 1300 kr. og give mig 5 % rabat på hårprodukter som jeg købte. Dvs. hvis jeg endte med en regning på 3000 kr. ville jeg har sparet 35 kr. Jeg endte med at spare de 1300 i stedet for.

Sms..

Note to myself...

-Lad være med at sende en sms til den person jeg omtaler i sms-en... Istedet brug 10 sec. mere og finde det rette nummer.. Pinligt!

Manolos

Til alle sko-elsker:

Jeg har fundet en butik i København hvor de sælger kollektionsprøver på kendte mærker og Manolos er en af dem... Dem der har små fødder er specielt privilegerede. De har større udvalgt til str. 35-37½. (Damn, jeg ikke er født i Kina.)

Butikken hedder Kenza på Vingårdsstræde 9, 1070 København K. www.kenza.dk (I følge deres hjemmesiden findes butiken også i Vejle og Aalborg)

Vinter

Hvis denne vinter er en undskyldning for den dårlig sommer vi har haft i år, er jeg rigtig glad for at bo i Danmark. Det er meget mildt i vejret og ikke så dårligt at cykle når det er næsten +11C. Frøken blæs kunne godt have dæmpet sin temperament, men ellers klager jeg ikke...

Skilte

Næste gang jeg ignorerer et stort rødt skilt med en hvid streg i midten og cykler videre, kan jeg lade være med at gøre det lige ved politistationen hvor der er stor politimand-trafik på vej til arbejde...

Man kan godt føle sig dum (eller uskyldig hvis politimanden har en god dag) når han peger på en skilt og spørger hvad det betyder. Det er godt man har lidt accent -- hvis det nu skulle gå hel galt, kan man altid sige at man er ny i landet...

Vega II

Koncerten var fremragende! Hun (Lisa Ekdahl) sang fantastisk, men tiden gik for hurtigt og koncerten føltes meget kort selvom hun spillede i næsten 1,5 time.

I øvrigt smager pandekager rigtig godt kl. 2 om natten, også kl. 7 om morgenen..

Vega

"Nightingale

Kunst

" a pair introducerer a fair - en anderledes concept store med design, mode, galleri, happenings og café..

Med åbningen af a fair præsenteres samarbejdet med den kontroversielle billedkunstner Kristian von Hornsleth. Han introducerer sin nye kollektion SICK'n SLICK, der ironiserer over modens fiksering på sex, ungdom og død. Kristian von Hornsleth har designet menstruations-gennemblødte jeans, selvmordsskjorter og anal-sexuelle golf-polo-trøjer, voldtægtssmykker og t-shirts med kunst. Derudover præsenteres en helt ny serie malerier med titlen: I learn geography when we are bombing new cities."

Han har humor, rettere sagt sort humor :-)

I've seen you around

Sidste uge gik jeg i en kiosk ved Istedgade for at købe et par grøntsager. Jeg spurgte om jeg kunne betale med dankort, men de tog ikke kortet, på Vesterbro er der kun cool-cash der dur :-)

Han kiggede på mig og sagde med en kræftig accent: "Tag hvad du har lyst til, kom igen imorgen og betal!"

Flere dage efter går jeg og spekulerer over om det var tillid, genkendelse eller desperation for at sælge noget... Hvis det var genkendelse - hvad kan jeg sige? - Det er ikke et kvarter jeg har lyst til at blive husket eller genkendt.

Alexander

Man lærer noget nyt hver dag..

Jeg så Alexander og blev lidt fornærmet da filmen omtalte Medea, en datter af Kong Aeetes, som en grusom, ond kvinde der drabte sine to børn. Medea kommer fra Colchi, ved det Sorte hav, (et område i Georgien) og i følge vores skolebøger har hun ikke drabt sine to børn, som historien beskriver. 

Ellers var filmen meget god og underholdende.

Vega

Næste gang kigger jeg på billeten...

Jeg var i Vega for at høre Blue Foundation og Under byen. Vi havde masser af tid (troede vi) og tog afsted absolut sidste øjeblik. Vi kom til Vega og Under Byen var i gang med deres ekstra numre. Koncerten startede kl. 20 og ikke kl. 21..

Vi fik dog alligevel hygget meget og nød det hele fra Blue Foundation. Musikken var fantastisk og stemningen endnu bedre!

Sko...

Jeg skulle i Opera og høre Valkyrien. Vi havde 20 minutter til at gå på Strøget. Vi gik her, og kom ud med dem her:

Det tager ikke lang for at blive forelsket i sko, som man mangler...

DK-GEO II

Jeg vil slet ikke høre noget om at dommeren blev bestikket igår eller at hans mor var fra Georgien... :-)

DK-GEO

Jeg vil ikke drilles hvis Georgien taber i aften. Jeg går ikke op i fodbold og hepper på det hold som vinder :-)

Cykel

Håbet om at være en billist i København af mange grunde er opgivet.  Jeg har derfor givet migselv en julegave som bliver samlet specielt til mig inden jul...

Jeg bliver en flot cyklist af mange grunde...

http://www.nihola.com/

P.S. Smartlog er blevet ret dårlig efterhånden, man kan ikke linke eller skrive i html kode ligesom før..

Mig & dig

En sten som er mere dyrebar end 1 karat diamant, en sten som er mere værdigfuld end alle ædelsten jeg har set, en sten som er flottere end guld, en sten som er stærker end stål, en sten jeg har fået af min dejlige veninde.

Hun har fundet den ved Skagen, helt op nordpå, reddet fra magtfulde bølger som mødes fra hver sin side. Sten har en streg i midten, ser ud til at de to dele er sat sammen med en meget stærk lim og er umuligt at skille dem fra hinanden. De to sider af sten er meget forskellige, men passer perfekt sammen.

Det symbolisere vores venskab og den lille hvid smukke sten siger mere end ord kan gøre.

Livet på Vesterbro

Efter en hyggelig men hektisk flyttedag i søndags er jeg kommet på plads i min nye lejlighed/værelse. Det lykkedes at indrette hyggeligt trods af pladsbegrænsningen. Det bedste af alt er at jeg er total isoleret fra omverdens grusomheder, passiv underholdning, plat og mindre belærende tv programmer. Eneste højteknologiske vidunder der findes i mit hjem er en lille radio og en symaskine.

Det er stadigvæk underligt at være alene med sigselv, at selv have 100% indbflydelse på sin egen dag, at sidde isoleret i en stille lejlighed midt på Vesterbro, ved Istedgade og tænke at livet er en stor tikkende bombe som bevæger sig i lysens hastighed udenfor. Man kommer til at tænke på det ligeså snart man træder ud fra sin egen dør. Opgangen virker lidt skummel. Lyset virker ikke. Første ting der møder en udenfor opgangen om morgenen er en stærk lugt af tis, div. indpakninger af spændende medicin der ligger frit på gaden, derefter håndværker der har været i gang før fanden har fået sko på og deres "replikker" der få smilet frem på læben, man går hellere ikke videre uden at lægge mærke til en grønthandler der har indrettet sin egen "niche" butik i en container.  Illusionen om stille morgen ophæver ligeså snart man drejer ad hjornet på Reverdalsgade. Man møder en travl menneske-masse, nogle på vej til arbejde og banegården, og nogle uden destinantion og udstyret med en øl i hånden.

Hvis man stadig er træt og ikke vågen, bliver man opfrisket af en Opera der spilles ved indgangen til banegården ved Istedsdage for at skræmme narkomaner og hjemløse væk.

Så gå min morgen for alvor i gang.

Kontradanse

Efter en white russian og en lang snak med Kat, måtte jeg stå op fra min seng og skrive dette ned...

Min mor blev, jeg går; kvinden i Georgien og kvinden i Danmark, er lykken en illusion eller er illusionen en lykke,  såsom stabilitet og tryghed er illusionen om kærlighed eller kærlighed er en illusion om stabilitet og tryghed... Disse kontradanse flyver rundt i mit hoved... De gør mig  forvirret uden at give flere svare...

Hvad gør det ene mere rigtig end det andet eller er det overhovedet muligt at definere og satte dem i bokse, sætte dem i et system og følge dem til den rigtige beslutning.  Hvad er egoisme og hvad er tolorance...

Hører soundtrack fra Kieslowskis Bleu og tænker på de ord:

"Love is patient, love is kind. It does not envy, it does not boast, it is not proud. It is not rude, it is not self-seeking, it is not easily angered, it keeps no record of wrongs. Love does not delight in evil but rejoices with the truth. It always protects, always trusts, always hopes, always perseveres. (1 Corinthians 4:7)
And now these three remain: faith, hope and love.
But the greatest of these is love."
- (1 Corinthians 13:13)

Disse er ord som var meget betydningsfuld og noget som jeg kunne relaterede til for 5 år siden. Masser er sket siden.. Ordet "love" var et synonym med en person. Det var en dejlig og tryg symbiose, som med tiden betydeligt voksede hver for sig...
Håb om at "faith, hope and love" stadig eksistere for mig er blot et håb, og uden ansigter, uden tidslinje, men blot en forudsætning.

Hvorfor kræver vi så meget hele tiden, hvorfor er et menneske indrettet sådan at det er sværere at se lykken mens den er der end efter den er forsvundet. Hvorfor har vi svært ved at definere "lykken" og hvorfor har vi trang til at tvivle. Det må være en kulturel og samfundsmæssig fænomen. Kan man være lykkelig i grader? For mig er man enten lykkelig eller ikke lykkelig.

Kvindeliberalisme er godt for kvinden, men er det godt for ægteskabet? Er evig  ægteskab overhovedet egnet til denne samfund, samfund hvor alle opfordres til individualisme og selvstændighed? Samfund, hvor alle har travlt, er sat i faste rutiner, mål og ambitioner. Samfund hvor der ikke er uddelt en fast rolle, opgave til en ægtefælle men skal være stor enighed hele tiden om at flytte rollerne frem og tilbage.

I Georgien har kvinder sin rolle i samfundet og hendes opgaver er vel definerede. Hvis livet er surt, er der altid familier, naboer, venner, kollegaer, bekendte man bruger til at brokker sig og lette hjertet til og de mennesker er i ens liv hver eneste dag. Desuden har man så travlt for at "overleve" det barske og uforudselig fremtid, at man ikke har ret mange timer dagligt til at gå og filosofirer om tingene.  Det er ikke så nemt at bryde cirkel og små provincielt  samfund ikke tillader at nogen falder fra.  (måske fordomme..)

Men i Danmark med de få timer man har til overs efter 8-10 timers daglig arbejde, er det kun en ægtefælle man kan bruge til at lette sit hjerte til dagligt. Derfor en ægtefælle skal  udføre alle de roller/funktioner man får udført fra andre steder i de provencielle samfund. De skal være - elsker, kæreste, ven, mand/kone, mor/far til  barnet, skal  deles om det hustlige, være socielt engangeret, allesammen på en gang... For at kunne enes om mange ting, kræver meget og ikke mindst at de er  meget ens.

At være mellem to kulturer giver mange kontradanse og konflikter ind i mig. Jeg tænker på min mor og hendes tolorance. Hun accepterede sin rolle og selvom livet ikke duftede af roser mest af tiden blev hun der.  Lykken for hende har nok været sine børn, et hus, en respekteret mand, status i samfundet, materielle midler, tryghed, stabilitet og håb om et bedre liv. De fleste af de ovennænte ting har nok kostet hende sin egen personlig, kvindelig lykke. Lykken "i teorien" og på "papiret" har betydet mere og passet bedre ind i hendes samfund. Egoisme har ikke manifesteret i hende sidste 29 år i hendes ægteskab.

Jeg gør tingene på min måde, men respekterer hendes valg.  Jeg frygter at hun vil aldrig kunne forstå mit valg, da det virker at jeg har luksus problemer. Kunne forestille mig at for hende er der kun illusion om lykken og kærlighed. De følelser skal være i starten, men de forvindler til teorien og udskiftes med kedelig hverdag og "udførelsen af kvinderoller". For mig er det vigtigt at jeg ikke bliver fordi jeg skal, men fordi jeg vil.

Jeg vil afslutte med følgende ord som jeg vil holde fast i:

"If I have the gift of prophecy, and know all mysteries and all knowledge; and if I have all faith, so as to remove mountains, but don't have love, I am nothing."

Jul på Vesterbro

Alt tyder på at det bliver jul på Vesterbro (håber dog ikke på selve juleaften).

I går har jeg fundet mig et lille værelse jeg skal bo i når jeg ikke har Benjamin. Lejligheden bliver delt med en anden sød pige og jeg glæder mig allerede at indrette det med de få møbler jeg gider at slibe med i den her overgangsperiode. Lejligheden ligger meget centralt, bag ved Istedgade og jeg glæder mig til at "bruge byen" i min semi-single tilstand.

Der bliver nok også nogle aftener hvor jeg sidder alene og giver mine tanker fri løb, men jeg vil kun tænke på de positiv og de triste tanker må forsvinde i vinterkølen.

Håber at jeg finder snart en stor lejlighed jeg skal bo i sammen med Benjamin efter vores fælles bliver solgt på Frederiksberg. 

Lejlighed

Det er ikke så nemt at finde en 3 værelses lejlighed på Frederiksberg, Vesterbro og Valby under 8,000 kr. Jeg er ikke så desperat endnu, men jeg er ved at blive lidt nervøs :-)

Kender I en der kender en der kender en der har en lejlighed til fremleje/leje min 1-2 år?

I know Fendi...

Hvordan får man de få minutter til at gå mens man venter på bussen?

Jeg valgte at gå i en lille (mindre attraktiv butik) på Peter Bangs Vej for at fordrive tiden. Det ligner en genbrugsbutik, men for at ikke forvirre kunderne, har de lavet en skilte på døren: "Alle vores varer er nye". De har mindre sortiment af billige tasker og noget tøj, som  ja, ligner noget man kan får hos enhver Kirkens genbrug eller andre genbrugsbutikker. Jeg kiggede på en taske, og på en skilt stød der "Fendi - pris 795 kr".  Hun så at jeg kiggede på den og gik i gang med hendes hjemmelærte sælger-tricks.  "Ja, det er  en ægte Fendi," bekræftede hun med en lettere udelandsk accant, og tilføjede at det var et meget dyrt italiansk mærke. Jeg smilte høfligt og sagde, ja det er de der kopier de masser-produceres i østen. Hun benægtede det og sagde at hun selv købte tasken og den var meget dyt.  Der stød ikke noget på selve tasken om Fendi, men det gjorde det til gengæld på skilten, samt teksten: "Made in China".

Hun tilføjede yderligere at alle tasker bliver lavet samme sted men nogle sælger det 10 gange dyrere, men kvalitet var det samme. Jeg smilte endnu en gang, takkede for kikket. Jeg gik udenfor i det milde vejr og ventede de sidste to minutter inden min bus stoppede ved busstopstedet.

Gmail

Jeg har lige 3 gmail invitationer tilbage. Skriv til mig hvis du ønsker en ny email konto. Min email er: ekaterine@gmail.com

Tidsperspektiv

Inspereret af Liselotte.. Tak Liselotte :-) For 10 år siden ville jeg… -være 16 og udvækslingsstudent i USA, verden åbnede for mig -tro at jeg skulle læse noget med kemi og biologi -være halvejs til at blive voksen For 5 år siden ville jeg… -bo sammen med Jakob og gifte mig med ham -få mit første arbejde (mener ikke studiejobs osv..) -rejse sammen med min mand og svigerforældre til Georgien for første gang siden jeg flyttede til Danmark og have et stort bryllup (400 personer var inveteret) For 3 år siden ville jeg… -være nybagt mor til Benjamin -invitere min mor og bror for første gang til Danmark -invitere min søster og niece -sælge vores lejlighed i valby -flytte til en stor lejlighed på Frederiksberg -finde et nyt job For 1 år siden ville jeg… -læse på Niels Brock igen -have det godt økonomisk -få vores første bil -have en mindre krise i ægteskabet Indtil videre har jeg i år… -været i Georgien i 3 uger sammen med Benjamin -sendt Benjamin i børnehave og indseet at han er blevet stor -brugt meget tid sammen med mine søde veninder -købte mine første Manolo Blahnik sko -har været i tvivl i vores ægteskab og indseet at det ikke går I går… -nød min cykeltur til arbejde -nød Benjamin og har lavet lækker mad -skulle jeg underskrive seperationspapirer -gik i seng og var ked af det I dag… -har haft en dejlig morgen med Benjamin -har været uoplagt på arbejde -har skrevet indlæg nr. 101 :-) -glæder mig til at komme hjem og lave god mad -glæder mig til min veninde kommer og overnatter -vil jeg forberede migselv lidt af gangen mentalt til imorgen I morgen… -vil jeg vide mere om imorgen -vil jeg håbe at være mere afklaret -vil jeg nyde livet -gøre mindst en god gerning -vil bruge tiden med Benjamin og vil glæde ham

Too good to be true

Jeg var ned på mit kne.. havde en ring med sten i hånden.. kiggede hende i øjne.. jeg havde frokostpause.. hun er gift.. vi blev afbrudt af min kollega... midt i hun viste mig sine smykker hun havde taget med på arbejde efter en tur hos en guldsmed i weekenden. Hun er stadig gift med sin mand og vi forbliver kun kollegaer. Det kunne dog godt misforståes hvis man ikke vidste hvad der foregik :-)

Weekend

Benjamin har været hos sin farfar og farmor i weekenden og det har han virkelig nydt. Jeg fik en meget glad og energisk dreng hjem. Jeg har savnet ham rigtig meget, men det skal jeg nok vænne mig til. Nye tider venter os og der skal tages stilling til meget. Selvom det kun var to dage han var væk, er der sket en hel masse med hans sprogudvikling. Jeg kiggede på ham i aftes og nød det; det hele, larm, hopperi, snakkeri, løb i alle værelser, knus, kram, kys - liv i lejligheden igen! Han talte meget kærligt til mig og jeg havde masser af overskud til at lege og hoppe med ham. Man ser ikke dagligt det udvikling fordi man er sammen med ham hele tiden. Nogle gange skal man stoppe og nyde det øjeblik man har med ham, for det kommer ikke igen, ej varer det hellere ikke længe fordi han udvikler sig hele tiden!

Snyder spejlet?

I lørdags prøvede jeg for sjov at veje megselv på min meget gammel og upræcis vægt. Den viste for lidt (ca. 61 kg) og jeg tænkte at det var på tide jeg tog mig sammen til at smide den ud. Senere på formiddagen cyklede jeg til træning efter to ugers pause. Jeg forventede det væreste og turde næsten ikke at veje migselv. Overraskende nok viste det lige præcis 61,4 kg. Jeg har tabt mig ca 6 kg uden selv at være klar over det. Nu forstår jeg ekspedientens underlig blik fra sidste lørdags efter jeg spurgte "er det en af de spejl der manipulere med udseende?" Jeg kunne selv ikke forstå at jeg så så tynd og høj ud. P.S. Jeg endte i øvrigt også med at købe det tøj der fik mig til at se "tynd" ud.

Onkel Mikkel

Til Benjamins stor glæde var onkel Mikkel der i morgens da han vågnede. Han var så lykkelig at se sin onkel igen. De spiste morgenmad sammen og Benjamin skulle selvfølgelig spise det samme som onkel Mikkel. Benjamin fik en gave senere, og han gav udtryk for at det var lige det han kunne bruge. Kort tid efter sagde han: "jeg har også en gave - en "nappe" (mappe) til dig..." og løb ind til kontoret. Han kiggede rundt og fik øje på uåbnet pakke af printerpapir, tog den og løb til sin onkel. Ja, det var en gave fra Benjamin. Han ville meget gerne glæde sin onkel :-)

Cavalli

Efter to timers koncentreret arbejde ved symaskine lykkedes det at få dette resultat: Stoffet er Cavalli og købt hos www.cph-textiles.dk

Moralen

Aldrig gør rent i sidste øjeblik... Her lørdag eftermiddag venter jeg på mine gæster og sidste øjebliks rengøring er endt i snavset kaos, støvsugeren svigtede, brændte sammen og sidste halve time før gæsternes ankomst er brugt til at samle støv med en kost. Note til migselv: Skal købe en ny støvsuger i næste uge.

Jeg og mig..

Jeg og mig er vokset fra hinanden. Skal jeg blive eller gå? Skal jeg ændre mig eller skal jeg lade være? Skal jeg gå på kompromis eller skal jeg være oprørsk? Skal jeg følge strømmen eller skal jeg modstå? Hvad skal jeg tage med og hvad skal jeg efterlade? Jeg tænker højt og snakker sort...

Is it hot or..

is it me... Det må være min lange sweater jeg har på. For en gang skyld har jeg det for varmt på arbejde, og det føles rart. Om sommeren er det meget varmt og om virteren er det meget koldt. Det lykkedes for en gangs skyld at indstille klimaanlægget rigtigt. Jeg nyder det friske luft der suser ind fra mit vindue.

Mysteriet

.. om min kondi er løst. Det er ikke så svært at cykle på arbejde hvis der er luft i min baghjul.

Musik

Rengøring kan være ret afslappende, hvis man hører god musik. Jeg plejer min sjæl, forkæler migselv og giver mine tanker frit løb mens ord og fantastiske toner lejer med og plejer mine ører. Det var det jeg havde mest lyst til idag.. At være alene, at have musik i mig i mit hjem. Jeg glemmer at slappe af til dagligt. Der skal ske noget hele tiden men idag kan jeg samle energien i et selskab af Blue Foundation, Beth Orton, Tindersticks, Radiohead, Swan Lee, Under Byen, Simon Gylden, Dead can Dance, musik som jeg elsker men har sjældent tid til at høre i det travle hverdag... Jeg glæder mig mindst til at hører lyden fra støvsugeren, men det er uundgåeligt :-)

Kat-walk

Kulturnatten og dens forskellige kulturelle underholdningsmuligheder blev ikke til noget i år. Det var ved at ende meget ukulturelt takket være de meget "kulturelle" og "høflige" vagter (med steroid-muskler) der vagter Natcafeén og har så fin tone og ikke kender noget til forskelsbehandlingen. Aftenen startede meget hyggeligt i Julies, Ann-Hellens og Kats selskab på Christianshavn. Senere på aftenen tog vi til byen for at danse. Vi kom på Natcafeén og det var ok i starten. Vi gik også ovenpå og fik dansegulvet næsten for osselv. Dejligt at have så meget plads efter man bliver nærmest kvalt af mennesker nedunder. Vores veninde Y. kom senere og prøvede at komme ind i meget overfyldte Natcafeén. Jeg gik ud og stød ved døren sammen med hende. Vagten var meget uhøflig og vi følte meget diskrimineret. Det hjalp ikke at vi ikke havde "lambada" tøj på og langt lyst hår. Efter et stykke tid kom vi ind, men min veninde blev stoppet og beordret til at aflevere sin taske og jakke i garderoben. Den måde hun blev spurgt og respektløs behandlet var lidt for meget for hende. Jeg hentede også min jakke og besluttede at gå. Men der var Julie og Ann-Hellen stadigvæk i baren. Jeg stød ved indgangen for at prøve at få øje på dem. Men blev mødt endnu en gang af en meget vred vagt der begyndte at råbe at jeg skulle ikke have jakke på og skulle gå. De følger at de besidder stor magt (i alderen 30+) som vagter og med deres steroid-muskler prøver de at narre folk. Jeg gik til en anden indgang og prøvede at komme ind for at hente de andre, men blev afvist af vagten da han fik at vide i hans ørersnegl at jeg blev smidt ud og kunne ikke komme ind selvom jeg havde billeten til diskoteket. Vi efterlød Julie og Ann-Hellen og gik. Vi stoppede ved vores efterhånden stammested, Kat . Sidste tre gang jeg var i byen var det også på Kat og det ender altid at være meget hyggeligt, selvom vi tilhører til det absolut ældste publikum. Vi blev modtaget meget godt ved indgangen og var meget velkomne. Dørmænd præsenterede sigselv og snakkede med os. De ønskede os en god aften. Vi mødte vores lille ven, Sebastian og hans kæreste, som vi havde mødt en anden aften. Vi blev underhodt af hans fantasiske evne til at lave en bøsse-parodi og danse meget højt op i luftet, mens Y. spillede lesbisk og beskyttede igen sine to vindender, Kat og jeg. Kat og jeg nakkede også russisk med nogle, underligt på Kat... Senere Y. fik en kærlighedserklering på russisk af en lettere beruset russisk pige, men hun afviste det da hun stadig er til fyre. Vi endte at have det sjovt og hyggeligt.

Arbejde

I visse dage er man bare glad for at komme på arbejde...

Singin' In The Rain

var lang fra en "glorious feeling" i morgens.. Det regnede og jeg var ikke forberedt med ordenlig tøj. Jeg startede med at cykle, men kunne hurtigt indse at det var lidt mere klogt at tage bussen. Jeg har dog stadig ca. 10 min. gårtur fra bussen til arbejde og der kunne jeg virkelig ikke flygte fra regnen. Prøvede at hoppe i taxa ved bustopstedet, men det var for besværligt for ham til at vende tilbage lovligt, så jeg opgav. Jeg måtte gå og der var intet at gøre, kun at prøve at være optimistisk og nyde regnen, tænkte den gang man var forelsket og en gåtur i regnen ikke var det stor hindring, alle de romantiske film man har set som er ved at gå galt, men efter en tur i torden, storm eller regn får de alligevel hinanden. Mine fantasier forsvandt mere og mere jo mere våd jeg blev og jo mere jeg frys. For at afslutte min dejlig tur i regnen, der hvor jeg var ved at være tryg og under et tage, altså ved arbejdet, kiggede jeg lige på asfaltet og var lige ved at træde i en død fugl som var nok kørt over en bil. Ikke et kønt billede og jeg fik et kæmpe chok. Jeg fryser nok resten af dagen og ligner en våd kylling.

Futurama

.. er eneste der duer i øjeblikket. Anne og Lotte, Bamse og kylling, Power Puff piger, Jungledyret Hugo, Teletubbies og andre børnevenlige (og forældre uvenlige) film, serie mm. er lagt på hylden og forglemt af min 3-årig søn. Futurama er eneste han vil se og det vil han hele tiden hvis vi gav lov. Det må være meget drenget med effekter da han ikke snakker engelsk og fanger ikke mange af de sjov replikker og humor der bliver sagt.

Forkælelse

Har lige fået en gave af en søde mand og jeg glæder mig til at studere den nærmer.

"If I look like shit, I probably feel like shit"

Der er ikke noget værre end at have en tømmermænd og sidde på arbejde onsdag morgen. En meget sundt aktivitet endte med en dejlig middag og vin til. Faktisk meget vin til... I mod min vilje stod jeg op og tog på arbejde alligevel, da man ikke kan være bekendt at bruge "tømmermænd" som undskyldning over for sin chef. Jeg har omfagnet toiletbrættet adskillige gange siden jeg kom på arbejde og har svoret at jeg aldrig vil drikke igen.. Lad os se om det holder..

Sko

Hvad gør man når man får tidligt fri og det begynder at regne? - Man går i en butik og kigger på nogle sko som man altid mangler. Inden de sidste regndråber havde rørt byens fortorve, var jeg et par støvler rigere og mange penge fattigere.

Undskyld, men..

jeg må også godt være her... Efter 8 timers intensiv regnskabskursus, forsøgte jeg og min cykel at tage en metro fra Nørrebro ca. kl. 15:30. Det lykkedes at transportere min cykel ned til paronen, men til min overraskelse kunne jeg ikke anskaffe en billet ned ved paronen. Jeg gad ikke at tage min cykel op igen for at købe en billet ovenfor, derfor parkerede jeg min cykel ved en de metro-ansætte efter hendes accept. Alt lykkedes vel og inden for 5-6 minutter var jeg allerede ved at gå ind i toget. En meget irreterende mand hendvendte sig til mig og begyndte at snakke hvorfor jeg absolut skulle tage min cykel med. Det var regnvejr, jeg var træt og ikke påklædt til en sådanne efterårs vejr, men det så han sikkert ikke, da han var godt fuld på det tidspunkt. Jeg generede ingen, det var ikke rigtig myldretid og der var masser af plads. Det er så typisk, det er første gang jeg nogensinde har taget min cykel med i metro, (og vist to gange i DSB-tog sidte 7 års tid). Det kom ham ikke ved, jeg havde billeten og god ret til det. Nogle gange vil det hjælpe hvis min kropsstørrelse var ligeså stor som min temperament, men ok, er også tilfreds med det jeg har...

Besøg

De næste par dage har jeg fri fra arbejdet og på programmet står der koncentreret samvær med min georgiske veninde og hendes datter. Sproget skal snakkes, accenten skal trænes væk og mine gamle roller som en georgisk pige/kvinde/mor velkommes tilbage. Det er dejligt at vise min verden til den som jeg har kendt så længe og uanset tid og sted forbliver vores venskab der hvor vi slap sidste gang vi sås. Det er et "unconditional" venskab.

Hygge-tur

Mislykkedes... Dagen startede med mindre tømmermænd og indhentning af et par timers søvnunderskud. Efter manden var kørt til klaver, tog vi en bus til byen for at blive underholdt. Det plejer at være hyggeligt med en lyn-hurtig Tivoli besøg, Strøgettur, spisning i det Københavnske café-liv og hvis energien holder en gå-tur i Kongens Have. Dagen var ung og vejret så fint ud. Bussen kom til den endelige destination og Benjamin og jeg steg ud af bussen med forhåbninger. Jeg gik over til banken for at "købe" penge, men til min overraskelse var min pung inkl. dankort og alle andre nyttige kort væk. Mit temperament var ved at koge over, men efter et par minutter havde jeg accepteret min søndagsskæbne og dagen tog en hel anden retning. Mobilen blev brugt adskillige gange og kortene spærret. Et besøg til Politistation var også tid til. Til min trøst blev vejret dårligt og dagen endte med hjemmehygge med varm kakao og Disneyfilm. Hvis I ser en rød gucci pung med et billede af en meget køn dreng på ca. 3 år, send det videre til mig. Alle oplysninger inkl. mit personnr. og fritidsinteresser skulle stå på de kort der var i pungen inden forbrydelsen.

Digte

Jeg har gået sidste par uger og tænkt på min yndlingsdigt skrevet af en meget kendt georgisk digter, Galaktion Tabidze. I Georgien skal man lære mange digte udenad i skolen. Jeg kan huske at det var utrolig svært at lære så meget udenad og det var ikke til gavn for nogen. Efter en måned var de jo glemt alligevel. Det var svært som 14-16 årig at gå i dybden af de mange digte og filosofere om verden, om forfatters tanker, gå bag ordene, at påskønne de velskrevede linjer med mange svære ord som var utrolig svært at udtale eller huske. Georgisk sprog er et meget rigt sprog. Tingene kan siges på mange måder og synonymer, antonymer, idiomer er tit brugt for at forstærke og udtrykke følelser. Ligesom i Grønland findes der mange flere ord for "sne", ligeledes findes der mange ord for kærlighed, himlen, vind, venskab osv osv... Himlen er ikke kun blå eller grå eller mørk, de kan være følelsesmæssige, solen er ikke kun sol, men synonym for livet, kærlighed, varme, livet. Sproget er ikke kun brugt på den måde i litteratur med også til daglig brug. F. eks. man hører en georgisk kvinde kalde sit barn eller elsker for "skat", "mit liv", "min glæde", "min kærlighed", "min perle", "mit håb", "min brilliant", "min sol- og månenskin", "min livs eleksir" osv osv. Jeg kan huske lige kort tid efter jeg lærte dansk, kunne jeg sagtens følge med i aviserne, kunne tage en bog og forstå næsten alle ord. Jeg var meget overrasket at det danske sprog var så enkel som den var. Jeg har dog stadig problemer med at forstå gamle skrifter eller Kirkegaards originale sprog, men det tror jeg ikke jeg nogensinde lærer flydende. Jeg læser Galaktions digt, "Uden kærlighed", igennem og kan se hvor flotte ord der er valgt. De ord beskriver jo bare nogle simple ting så som at der findes ingenting på jorden eller himmlen uden kærlighed, men den måde det er formidlet er helt fantastisk. Jeg ønsker jeg kunne dele med jer, men kan desværre ikke oversatte det så det ligner en original. Der findes ikke oversættelser til nogle af de ord på dansk. Det er dejligt at genlæse de dejlige digte igen som voksen og gå i dybden af dem. Jeg kan stadig huske nogle udenad, men det får en helt andet betydning at sige dem når man kan forstå de enkelste ord og tænke bag ordene.

Cocktail

kærlighed: at elske og blive elsket lidenskab venskab at være realistisk at hygge at være glad for det man har at give at kunne modtage at turde nye beslutninger Er ingredienser til den cocktail jeg vil nyde at "drikke"

Indian sommer

Jeg nyder hver eneste øjeblik i disse dage, hver eneste hvisken fra sensommer-vinden. Vinden som frækt leger med mine bare ben, vinden som puster på min kjole og suser under min nederdel, vinden som aer mit hår. Solen som smiler til mig og sørger for at varme mig. Jeg nyder det og tænker at sommeren mon viser sin sidste tegn i år, om det er nu der skal samles de sidste kræfter og energien til at klare det lange efterår og vinter der igen venter på os.

Kære far

.. til den ca. 110 cm. høj dreng på ca. 6 år; Næste gang du sætter din søn ud af bilen midt i trafikken og beder ham at løbe langst cykelstien, stoppe ved trafiklys, kigge efter biler der kommer sysende fra Sdr. fasanvej og krydser Peter Bangs Vej, vil du nok ikke tjekke om han rent faktisk kan håndtere det hele alene, om han er tålmodig nok til at vente til lyset bliver grønt, om han ikke løber så hurtigt med en skoletaske på størelse af hamselv at han midt i det hele falder og slå sig. Næste gang kør 5 min tidligere hjemmefra og giv drengen en hyggelig farvel og et knus. P.S. Selvom drengen ikke kunne vente til det blev grønt lys for ham, kom han godt over vejen (den her gang), løb af sted og forsvandt fra vores øjenvidde.

DHL-løb - update

Jeg kan desværre ikke deltage i den opreklamerede DHL-løb i morgen. Har en god undskyldning - uheldigvis for DHL skal jeg i skole netop om tirsdagen.

En gang havde vi en sofa

Og nu bor vi i en sofa... Efter langtids overvejelser blev vi enige om at anskaffe en hjørnesofa. Den er monster stor og fylder halvdel af vores stue, men meget god at sidde/ligge i.

Gmail

Jeg har 10 invitationer på Gmail. Er der nogen der mangler sådan en?

Videnstyring eller videnforstyrring

Efteråret er ved at nærme sig og det kommer ikke alene. Skolebøger, lektier, sene og lange dage (et par stykker om ugen), projekter og projektgrupper, samt forberedelser til eksamen er det efteråret byder på. Jeg glæder mig til at lære og kunne bruge det til at komme videre. Ok, det er Niels Brock vi snakker om, så ingen store forventninger men forhåbninger. Det er alligevel dejligt at have nogle stykker papirer som bevis på min viden, og ikke de personlige vurderinger og referencer fra mine tidligere chefer hvis jeg nu en dag skulle søge noget andet arbejde.

En god undkyldning?

Hvordan forklarer man det? Klamt og tragisk!

Tandlægen

Det var tidligt om morgenen, jeg var træt, jeg gad ikke, jeg frygtede det værste, men heldigvis gik det godt i forhold til hende. Ingen huller, ingen stor regning, ingen smerte, ingen ekstra besøg hos den rare tandlæge.

Manolo Blahnik - Final opdate

Endelig kom de Sko jeg har ventet på i tre uger. De er lige så flotte som på billedet. Posthuset har modtaget dem d. 13. men sendte en seddel til mig d. 26. august.. Det tog altså 2 uger for at levere pakkesedlen fra Posthuset som ligger 100 m fra mit hjem. Post Danmark, det er godt at I lever op til jeres reklamer :-) Glæder mig til at lære gå i dem, de er mega høje.

Blogradiofesten

Tusind tak for en super arrangement. Det var meget hyggeligt at møde jer alle IRL. Det var dejligt at I gjorde en undtagelse og jeg kunne tilmelde mig i sidste øjeblik. Mange tak Tante Lilla :-)

En engel blev født

Mine tanker går også til Ulrik og Frederikke. Jeg kondolerer på det dybeste. Ord kan næppe trøste i sådan en sorg.

Et lille digt

Everybody diminishes in some way as though a city slowly disappears as though high mountains flatten out and the sky diminishes constellations fade... So I used to think so it seemed to me and so I loved no longer I didn't know that this unhandsome tree would yet shake down such lovely fruit for me. - Skrevet af Besik Xaranauli, oversat af Kevin Tuite

DHL-løb

Min impulsivitet har manifesteret igen. Jeg har tilmeldt mig til DHL-løb d. 7. september i fælledparken. Der skal løbes 5 km i alt og det bliver spændende at se hvordan det vil gå for mig. Jeg løb lidt i sidste år ved Damhussøen, men ikke mere end den rute på 3,6 km. Desuden var det kombineret med at gå. Sidste 2-3 uger har jeg trænet ca. 2-3 gange om ugen på en fitness-center. Det har givet mig mere energi. Jeg er stadig træt men på en dejlig måde. Jeg må få gang i løbebåndet på centret og få min puls lidt op så det ikke ender i en pinlig affær. 5 km er ummidelbart ikke ret meget, men når jeg ikke løber, kender jeg ikke mine begrænsninger :-)

Manolo Blahnik.. Opdate

Skoene er endnu ikke kommet, hvilke har givet mig hovedpine sidste mange dage. Dels fordi jeg er i tvivl om jeg overhovedet kommer til at eje de sko jeg elsker over alle skoene i hele verden og dels fordi det er rimelig mange penge at miste. Det hele har virket lidt utroværdigt fra starten. Jeg købte dem på Ebay og personen som solgte dem har ikke ret meget historie eller feedbacks. Hun har ikke solgt eller købt noget via Ebay. Jeg har dog snakket med hende i telefon og hun virker meget sød og hjælpsom, men det er jo ret nemt at spille sød hvis man får en "god sum penge" for det. Heldigvis min tvivl om fup blev aflivet da hun gav mig en tracking nr. på pakken. Jeg har prøvet at track-e pakken og eneste oplysning jeg har fået er at pakken har forladt UK. Så ved jeg at i det mindste at der blev sendt en pakke. Jeg fik at vide at GLS-Pakketrans håndtere alle pakkerne der kommer fra UK. Jeg har prøvet at ringe til dem og gav dem den tracking nr. jeg har fået fra sægerene/Royal Mail i UK. Åbenbart giver Pakketrans andet nr. til pakkerne ligeså snart pakken er i deres hænder. Fedt nok, men hverken sælgeren eller posthus i UK har fået det nr. Jeg har prøvet at ringe tilbage til Pakketrans og de kan ikke hjælpe mig med mindre jeg har fået det nr. Og afsenderen (Royal Mail), skal følge pakken indtil den er afleveret til modtageren. Så ringede jeg tilbage til Royal Mail og de siger at det er ikke deres ansvar lige så snart pakken bliver overgivet til udenlandsk pakkefirma. Jeg er lidt forvirret. Jeg håber ikke at pakken er blevet gået tabt, ellers venter mig en kamp frem og tilbage om hvem hæfter på hvad og hvem skal vide hvad... Jeg venter næste par dage og hvis pakken ikke er kommet, gå jeg i krig :-)

Frozen-Bubble

Har lige fået installeret Linux på computeren. Den er ret fed og nem at bruge. Er helt opslugt af en af de spil som følger med systemet -- Frozen-bubble. Normalt spiller jeg ikke spil på computeren, men jeg måtte prøve den da den er hel vild enkel. Har lige brugt sidste 1,5 time på det istedet for at gøre rent. Oh, well, det må jeg gøre nu :-)

Drømmetydning

Jeg var i min mormors hus sammen med nogle folk jeg kender fra Georgien. Pludselig kiggede vi ud og der var en ung fyr som kørte en sort "truck"-agtig bil, vist Toyota. Han var rimlig gal og kørte ind i alle de biler der var parkeret stribevis på en parkeringsplads ved huset. Han begyndte også at køre i husene. Min mormors træhus er ret lille og vi forsøgte at løbe til naboens hus, som er noget større og mere stabil til lignede katastrofer. Det sikreste var at opholde sig circa i midten af huset, tænkte jeg. Den psykopat kørte i flere huse og biler. Der var ingen der kunne stoppe ham. Overraskende nok kom han ikke til noget selv. Historien fik en twist da vores blå bil var også parkeret på samme parkeringsplads. Jeg troede ikke der vil ske noget med den da den var parkeret mellem andre biler og det var ikke så nemt at komme til den. Jeg kiggede fra vinduet og kunne se at psykopaten havde alligevel kørt i den. Forsiden var udlagt. Jeg tænkte straks på forsikring og hvem dækkede hvad. Jeg tænkte at det var rimlig nemt at bevise at det var psykopaten da havde skylden. Jeg tænkte også om præmien, om det ville stige, men kender ikke regler, så jeg kom ikke videre.. Alt det var en drøm jeg havde i nat. Drømmen blev mere absurd til sidst, hvor selve djælen vist sit ansigt og psykopaten var en efterkommer af djævlen. Først var det en tvivl om det var faderen eller moderen, men tror at det endte med at hans mors ansigt forvandlede i djævlen. Det var i hvert fald meget uklart.. I Georgien går man op i drømme, prøver at tolke dem og anvende eller passe på dagen efter. Tit hvis jeg drømmer noget dårligt, kan jeg få migselv til at tolke det i selve drømmen, da det betyder at drømmen "mister" sin dårlig kraft hvis den bliver forklaret i samme drøm. Syret! I morgens da jeg vognede, tænkte jeg på drømmen. Da jeg kørte i bussen tænkte at jeg vil advare min mand om at passe på idag og køre forsigtigt (selvom han altid gør det ) :-) I bussen mødte jeg min kollega og på vores 10 min. gå-tur fra busstopstedet til arbejdet snakkede vi om ting og sager. Jeg spurgte om hvor hans bil var henne. Han sagde at han kørte galt i den 2-3 mdr. siden og det kunne ikke betale sig at få den repereret. Så købte han en hvid Golf. 5 dage senere lånte han bilen til sin familiemedlem og den person kørte galt i den. Nu venter han på forsikring for at få afgjort hvis skyld det var og hvem betaler.. Det var lidt ærgerligt for ham men stor letelse for mig. Min drøm fik betydning og det gik ikke udover mig (hvis jeg nu absolut skal være overtroisk). Som jeg siger, jeg tror ikke på Gud eller er ikke overtoisk, men "passer på" og beder en gang i mellem, i tilfælde af "hvad-nu-hvis-der-skulle-være-noget-andet-mellem-himmel-og-jord".

God argumenter

I morgens kom Benjamin til mig. Han så meget sød ud og hans stemme var meget beskeden. Han sagde: "Mooar, jeg skal have noget slik, fordi jeg har ondt i maven". Jeg kunne ikke lade være med at grine i migselv da jeg hørte det.. Han må have misforstået noget; "Man får ondt i maven hvis man spiser for meget slik" - plejer vi at sige til ham. Han blev ved og ved. Til sidst sagde han: "kom nu, det er bare noget slik, mor". Det var meget sjovt, en på 3 år begynder virkelig at argumentere på hans egen sød og uskyldig måde. Jeg tror at han måske så en slik-reklame midt i hans morgenmad, mens han så TV. Det er gået meget hurtigt med ham lige siden han startede i børnehaven et par måneder siden og det er dejligt at følge med i hans udvikling. Hans nye udtryk, nye ord, nye argumenter og hans nye måde at udtrykke sig og forklare tingene på tilføjer en vis humor til dagligdagen. P.S. Han fik selfølgelig ikke slik og spiste op sin morgenmad og en blomme til :-)

Manolo Blahnik

Kvinder og sko... Dem mangler vi altid. Jeg har forelsket mig i nogle Manolo Blahnik sko og i går blev jeg også en heldig ejer.

Blogge for sjov eller sjov for bloggen

I går havde jeg nogle familie på besøg fra Holland. Det var rigtig hyggeligt at gense dem. Efter prime-børne timerne var forbi, fik vi voksne en hyggelig snak om dit og det. Vi snakkede lidt om blogger-verden og blog som medie. Min gæst kom med en meget interresant bemærkning. Han læste en artikel i Holland om blog-kulturen. Umidlebart eksisterer der en kategori af bloggere som laver sjov og ballade, rejser og får oplevelser primært for at kunne skrive det i deres blog, for at gøre det mere interresant. Det er noget underlig noget at tænke på. Hvad kan man ikke gøre for at få høj læsetal. Hvis jeg laver noget sjov og har en oplevelse, er det ikke fordi jeg dagen efter skal imponere mennesker med det. De blogs jeg læser er nødvenligvis ikke om store rejser, oplevelser osv. De fleste blogs jeg læser beskriver alm. hverdag med ualmindelig evne til at gøre det spændende. Jeg nyder at læse en velskrevet blog hvor der ikke spares på sarkasme, ordlege og god formuleringer. Hvad synes du, opsøger du oplevelser for at gøre din blog spændende og hvad slags blogs læser du?

En hård uge på en daglig måde

mandag - hel almindenlig dag tirsdag - eftermiddag med T. (Combo's og café-, gåtur på Frb.) onsdag - skadestue, rengøring torsdag - gæster fra Holland, K., E., M. og L. (de bliver til fredag formiddag) fredag - gæster: A-R. og J. lørdag - heldags firmaarrangement med ledsager og børn søndag - grand-prix og det vi finder på spontant. Undrer mig hvofor tiden flyver væk:-)

Klippekort til skadestuen

Klip nr. 1 er brugt. Jeg blev ringet op af børnehaven igår ca. kl. 13 med en besked om at Benjamin havde slået sig og fik en finger i klemme på en cykelvogn. FIngeren blev vist også kørt over og neglen var ved at falde af. Jeg tog straks taxaen og ringede til manden. Det var jo første gang vi skulle på skadestue med Benji, så derfor skulle vi alle være tilstede. Benjamin var meget ked af det da jeg kom der og vi kørte straks til Frb. hospital. Vi var udstyret godt med slikposen da ventetiden kan være lang til sådanne begivenheder. Heldigvis havde de en venteværelse til børn og da vi var eneste børnefamile tilstede fik vi det helt til osselv. Der blev læst bøger og snakket og efter ½. time var Benjamin hel fortroelig og begyndte at lege. Kort tid efter var han meget glad og hel optaget af legen, og det hjalp selvfølgelig ikke på ventetiden da han ikke så ud til at have det så ondt. Efter 1½-2 timer kom der en venlig læge ud og vi gik på hans kontor. Han rensede såren med sæbevand og vi blev sendt til røntgen fotografering. Benjamin var meget dygtig og nærmest posere med sin finger mens billederne blev taget. Efter billederne blev fremkaldte gik vi ned til lægen igen. Alt så som det skulle og heldigvis skulle vi ikke fjerne hans negl. Han fik en forbinding i stedet for, som han skal gå med i 3 dage. Alt i alt, det var en behagelig oplevelse trods alt og det er godt at det var i mildere form første gang. Han kender stedet nu og ved at det ikke er så slemt at tage til lægen. Det bliver nok ikke sidste gang vi skal besøge stedet. P.S. Det var en lang dag for Benjamin og han sov fra kl. 18:00 til kl. 7:00 næste morgen.

Benjamin siger

Benjamin 3 år: - Er du blevet "slippet" far?(betyder - klippet) - Moccacykel (motorcykel) - Pøpse (pølse) - Bopser - bukser - Bunan - banan - firsbær - kirsbær - siks - kiks - "onde minne" - Onkel Mikkel indtil ca 3 mdr. siden. Efter han hørte en sige "politissemand", som han gentog i halv time og prøvede os til at grine, opfandt han "politissebil" da han så en politibil. Det er nok hans første joke. far: Hvorfor er du en dreng, Benjamin? Benji: Fordi jeg har ører. Far: Hvorfor er Ana-Rosa en pige? Benji: Fordi "han" hedder "hun". Han er i øjeblikket meget optaget af snegle og siger at vi skal passe på dem og ikke træde på dem. Benji: Hvor er snegl henne? Mor: Det ved jeg ikke. Benji: Den er gået tur med marienhønne. Før rejsen til Georgien siger Benjamin: Vi rejser med flymaskine i morgen (det sagde han i flere uger inden rejsen). Far kommer ikke med. Mor kommer med. Far bliver hjemme fordi han skal støvsuge og gøre rent. Hver morgen bilder han os i at børnehaven har lukket, for at kunne sove mere. Men han er meget glad for at gå der. Nye ord, han har lært i børnehaven fornyelig; nemlig, faktisk, altså, gerne, heller, bliver flittigt brugt i tider og utider.

McDonalds på georgisk

Nu kan man læse instrukser på legetøj i Happy Meal på Georgisk, hvis man nu ikke forstår de andre 33 sprog.

Kedsomhed og ny "obsession"

Den meget omtalte regn og grå vejr har også været til stede i min daglig dag på det sidste. Træthed aflyste sygdommen, kedsomheden - den travlthed, sovn - energien, ked - glæden, sms-er aflyste samvære med veninden, alder banker på og mangel af energien bekræfter det. Sommeren er forvundet og tilbage er kun det svage håb om de varme dage, glæde og energi. Har fundet mig en hobby imens: www.ebay.co.uk (Er lidt farligt, der man kan falde over for alverdens ting) Håber der snart kommer gang i arbejdslivet og daglige opgaver holder mig beskeftiget.

Oprah (syg)

argggggggghh! Nu må sommeren godt komme og varme mine knogler lidt! Første gang i flere år er jeg blevet lidt (korrekt sagt: meget) syg. Det startede med en syg mand i weekenden og på en forsøg for at skåne ham fra vores lettere fræk og rastløs søn, opholdte jeg mig udendørs i regn i Tivoli uden paraply. Og ja, jeg burde huske min mors ord fra barndommen om at man ikke må gå ud i det dårlige vejr og blive våd, man må ikke vaske sit hår om morgenen og forlade huset med våd hår, man må ikke have bare fødder i regnen, piger må ikke sidde på en sten eller kold genstand.. osv osv... Alle de råd, moderlig overbeskyttelse blev lykkelig glemt der hjemme og selvbestemmelse over sit liv manifesterede længe siden. Kort sagt, sidste tre dage har jeg været ret syg, ond i halsen og feber bekræftede min "uforsigtighed" (hvis man sikkert spørger min mor). Har spist kun yoghurt og drikket te. Havde cravings for al mulig mad, men hverken evne eller apetit til at spise noget andet! Eneste måde jeg kunne underholde migselv var liggende i "sove"- eller "se TV"-stillingen. Jeg har gjort begge ret meget og set alle de serier, talkshows som til daglig er ikke tilgengænlig eller interresant for mig. Jeg tudede flere gang til Oprah og det er ret pinligt! Jeg kunne ikke styre mine følelser og jeg er hverken gravid eller har PMS. Jeg havde lidt ondt af migselv og det faktum at der var nogle der havde de "perfekter kærester", "perfekte drømme" kom i opfyldelse var lidt for meget for min "syge" mig.. Eller var det måske lykkens tårer for deres vegne?.. Jeg var for syg til at vide det :-)

Shopping

Hvorfor shopper kvinder for at få det bedre, når pengemangel er grunden til at de er kede af det? :-)

Børnefødselsdage

Efter tre dags intensiv børnefødselsdag er jeg tilbage på arbejde igen. Puhaa, det var hårdt! Benjamin blev 3 år i lørdags og vi fik fejret det med bedsteforældrene. I søndags fik vi vennerne på besøg og selvom det var en børnefødselsdag, Benjamin var det eneste barn (og det var også fint, da han elsker at være i centrum). Men vores venner må tage sig sammen snart til at bedrage lidt til børneflokken. Vi er eneste der har børn i vores vennekreds. I går var det lidt nemere for os da han blev fejret i børnehave istedet for at få alle de 24 børn på besøg hjemme. Han er næsten lige startet der, men vi skal nok få fornøjelsen næste år.. I alt blev det til tre dags fødselsdagssange og lagkage. Det var rigtig dejligt og specielt i år, da han er stor nok til at kunne forstå det med gaver og gik meget op i det. Han fik masser af dejlige gaver og hel hans verælse er nu fyldt med adskellige slags drenge-legetøj (togbaner, racerbaner, biler mv). Og selvfølgelig er både faren og sønnen glade og moren kan få lidt fred :-)

Blog - template; Kommentar

Morten: Jeg vil gerne beholde samme struktur som her på smartblog. Jeg har prøvet det med "instillinger-opload instillinger". Hvad er URL til RPC og token? Kan man frit ændre design af bloggen men beholde det samme struktur/opbygning? Joachim: Ca. samme weblog-system som du har. eller evt. som snuf.dk eller Dalager hvor selve indlæge er til højre og "menuen-oversigter" til venstre.

Blog-template, please help :-)

Nu har jeg jo min egen domæne og har tænkt mig at flytte mine indlæg over til den, og selvfølgelig skrive i den fremover. Jeg har kigget i nogle blogs på blogbot og dem der har deres egen domæne, dvs. dem der ikke bruger smartlog, har meget fælles struktur (meget ens med smartlog, men med anden design).. Kan man downloade de templates gratis og opdatere ligesom man gør i smartlogs eller hvad gør folk, programmere hver gang de skal poste indlæg? Er der nogle steder på internettet hvor man får vejledning i det eller kan du måske hjælpe? (og de forkortelser: SQL, PTP, HPH eller PHP (?) ser mig ikke noget. Men jeg ved til gengæld at jeg har FTP commandor og den kan jeg godt bruge/betjene :-))

Nyt domænenavn

Jeg købte også domænet idag, ekaterina.dk, og webhotel. Kommer nok til at genopfriske min "programmerings" evner i html. Min mål for det næste år er at få flyttet min blog over og give den lidt mere personlig præg. Håber ikke at min ambitionsniveau er for stor.

Syn

Siden jeg hjælp min veninde med at finde nogle briller til hende godt 3 mdr. siden, har jeg tænkt på et par briller jeg også så i den butik.. Jeg forelskede mig i dem med det samme! Men mit problem har været at jeg har ikke brug for briller. Jeg fik mine øjne testet godt 2 år siden og fik konstanteret at mine øjne kan ikke blive bedre, jeg har 100% perfekt syn. Lige før jeg tog på ferie til Georgien i maj, kunne jeg mærke at mit ene øje er lidt sløret nogle gange og jeg kan ikke læse hvad der står på bussen på længere afstand (ca. 100 m ). Jeg besluttede at bestille tid hos optikeren og se om der var en chance for at blive en glad ejer af et par fede briller. Efter 5 min. målinger af mit syn, konstanterede hun at igen havde jeg syn på 100%. Jeg begyndte at sige, "jamen, det er jo sløret nogle gange og mine øjne bliver trætte ved skærm" osv., men hun beroligede mig og sagde at det er meget normalt og sådan har alle det. Æv for brillerne og godt for syn. Ved ikke hvad jeg skal håbe på: at mit syn bliver som det er eller om at jeg kommer til at eje de briller. (de er også lidt dyre, derfor skal jeg have en god grund til at købe dem, desværre!)

Tivoli om mandagen

I går var jeg meget glad for at vejret blev bedre da jeg cyklede fra arbejde. Jeg hentede Benjamin, som var så glad og dejlig. Jeg havde al den energi og overskud der skulle til at være kreativ i tænkning. Vi cyklede hjem og tog klapvognen til byen i bus. Der må siges at siden vi fik vores dejlige bil, er der ikke blevet ret mange ture med det offentlige transportmidler sammen med Benjamin. Så den bustur på ca. 15 min blev underholdning i sig selv. Da vi ankom ved Tivoli, blev hans glæde ubeskrivelig. Selvom vi har et årskort og er der ca. hver anden weekend, jubler han over det hver gang somom det er første gang han skal derind. Det var ren fornøjelse at være der. Det var dejlig mildt vejr, regnede ikke og selvom det er ferie højsæson, var der ikke særlige mange mennesker. Man kunne frit bevæge sig fra et sted til andet. Det blev en meget hyggelig tur, selvom jeg skulle se "mor har ikke penge til rutjebane( el. biler, flymaskiner, tog, karusel mv.) idag. Vi skal bare gå en tur idag". Det sætning sagde jeg ca. hver 2. minut. Vi fik dog candy-floss, popcorn og cola og kiggede på andre der skreg på rutjebane-jeg-ikke-tør-at-prøve. Vi var også på legepladsen hvor Jakob mødte os efter sin klaver-time og vi afsluttede dagen på McDonalds (ingen kommentar)

No show

Jeg plejer at være ret præcis til aftaler. Jeg kommer meget sjældent sent på det eller aflyser, men underligt nok, det sket to gange i weekenden! Først havde jeg aftalt med Eat my Shorts at hun skulle lave en ekstra portion koreansk barbecue til mig til Blog'n'Rundbold i lørdags. Jeg havde en anden arrangement om formiddag (troede jeg) og efter den var færdig havde jeg masser af tid til at nå at spille rundbold kl. 15:00. Til min overraskelse opdagede jeg samme dag at den fødselsdag jeg skulle til var kl. 13 og ikke kl. 11 som jeg troede. Det efterlod en stor suk og meget lille optimisme om jeg kunne nå rundbold alligevel. Jeg alligevel flittigt pakkede sportstøj, vin, øl, engangs bestik og et par ekstra ketjer og bolde. Da vi kom til festen, fik jeg endnu en overaskelse.. Det var en rund fødselsadg og ja, værterne havde gjort meget ud af festen og maden. Vi fik super lækker flere retters mad og vi kunne ikke tillade os til at gå allerede kl. 13:40.. (kun 40 min efter vi begyndte at spise). Det kan godt betale sig at læse invitationen mere nøje fremover :-) Da jeg ikke havde tlf. nr til Charlotte, var jeg bare no show. Dagen efter skulle jeg mødes med mine gamle kollegaer til brunch og jeg troede at jeg havde god tid, så vi kørte omvej for at jeg ikke kom alt for tidligt... Så ringede Charlotte. De var lidt bekymrede at jeg ikke dukkede op, især når jeg havde bekræftet dagen før at jeg hel sikkert kom. Min kalender var blevet georgisk i kort øjeblik, (i georgien bruger man ikke kalender og man dukker bare op når det passer en). Jeg måtte undskylde min 1½ times forsinkelse. Jeg blev tilgivet og det blev super hyggeligt efterfulgt med en tur i Ninas have og udsigt til hendes 2 swimming-pools. Solen skinnede også alle de 45 minutter vi var i haven og mine blege ben fik også meget lidt farve.

Forsinket - ikke min skyld

Når man er forsinket på arbejde, kan man altid give skylden til DSB, Metro eller HT eller traffiken, men efterhånden da forsinkelsen med det offentlige transport ikke er ekstraordinært, kan man ikke bruge dem som unskyldning, men må regne den tid i sin transport hjemmefra så man altid kommer til tide på arbejde. Men idag, kunne jeg godt have brugt "en bus A4" til undkyldning. Den kørte simpelthen en anden retning. Da vi kørte forbi Sjællør blvd. kunne jeg høre folk begynde småt at sige noget og deres forvirrering bredede sig. Jeg var begravet i min morgen-avis-læsning og opdagede lidt senere at jeg ikke kunne identificere vejen til arbejde. Busen havde kørt videre i stedet for at dreje ad Sjællør blvd. Buschafføren undskylde mange gang og sagde at det var hendes første tur. Hun kørte lige ud og vendte bussen tilbage kort tid efter. Heldigvis var jeg taget hjemmefra i god tid og derfor kom jeg kun 5 min forsinket på arbejde. Det går vist lige..

Sankt Hans

Hun stød og ventede. Langt om længe kom manden hjem. Babysitteren var arrangeret og en planlagt aften skulle starte. Hun troede hun skulle i biografen og se Harry Potter, men manden havde lige meddelt et nyt destination - Øksnehallen i selskab med Master Fatman og Swan Lee. Hun var meget overrasket og glad. Det rette tøj var fundet frem og de kørte af sted. Der var meget afslappet atmosphere i hallen. Mange var mødt op for at opleve det samme, men det virkede ikke så trængt i hallen. Der var meget plads. Efter maden, et par drinks og Master Fatmans opvarmningsmusik startede Master Fatman at lave et par yoga-øvelser sammen med publikum. Stemningen var kosmisk. Kl. 21 kom der et band, som alle havde ventet på i 3 timer - Swan Lee. Energiniveauet var meget høj og folk var meget begejstrede.. De har fantastisk evne til at kommunikere med publikum og skabe et intimt stemning. Hun var væk i musikken. Hun lukkede øjne og det eneste der omgav hende var musikken og atter musikken. Hun følte at hun stød alene, nøgen og musikken elskede med hende. Det var en fantastisk oplevelse som af og til blev afbrudt af få sekunders stilhed mellem numrene efterfulgt af "udråb" fra en fyr lige bag hende "we love you!". Hun havde hygget sig og glemte de få timer at hun ikke var mor, kæreste, kone, datter... Hun var et spejl af begivenheder... Hun var et ofre af en dejlig musik i et godt selskab.