1. maj
Det var tider... Vi glædede os til det hele året. Det var vores jul om foråret. Der blev købt nyt tøj og nye sko. Huset fik hovedrengøring, der blev lavet lækker mad i seriøse mængder. Vejret var altid perfekt. Det var meget specielt at komme i skole. Vi havde øvet os i månedsvis. Der var en del kreative hjerne der havde travlt med at iscenesætte det hele.
Det var forberedelser til 1. maj. Der var parade, hvor alle børn, virksomheder og institutioner deltog. Og der var glæde alle vegne.Jeg kommer fra en by, Poti, som ligger i sydvest del af Georgien langs Sorte havet. Byen er på størrelse af Randers med deres ca. 56.000 indbygger. Byen har et centrum, som er en rundkørsel på ca. 1 km. i diameter. I midten af centrum er der et teater, som i gamle dage var en kirke. Fra centrum fører der 12 gader og det symboliserer solen og solstråler, eller "alle vejene fører til kirken".
En gang kan jeg huske blev der sået karse eller græs som var kommet op i dagens anledning, i midten var der placeret en meget flot rød valmueblomst, som var klippet og klistret af entusiastiske forældre. Den blev båret af hver eneste barn i vejrs fra vores klasse og marcherende skulle vi sammen med hele skolen gå forbi det teater. Der, på tribunen stod der byens repræsentative partimedlemmer og andet bureaukrati og vinkede til os. Skolens navn blev råbt op i megafonen og klædt ud i sorte el. brune uniformer, hvide forklæder og røde bandana med en lille stjerne, selvfølgelig med en ung Lenins hoved, marcherede vi og var paradeklare. Det kildede i maven og stemningen var fantastisk. Det var sovjettidens karneval eller pinsen, men med politiske budskaber.
Fotoapparat var langt fra alle husstands inventar, derfor blev der flittigt bestilt tid hos fotografen for at dokumentere de gode minder forevigt.
Der gik lang tid før jeg fandt ud af hvorfor vi havde parade og hvorfor 1. maj var så speciel, men det var stemningen der var magisk for de fleste, og ikke ideologien. Jeg er glad for vi oplevede 1. maj som børn. De minder, glæde og solskin vil jeg altid huske men en smule nostalgi.
Fra nederst til venstre; undertegnede med flaget og næsten 5 år sammen med min kusine.
Fra øverst til venstre; min lille kusine og tante, min mor og min lille søster.
Du kan høre georgisk nationalsang her som det blev spillet den gang. (Tak til Oschlag for link).
Det var tider...
Kommentarer
Skriv en kommentar
Links til dette indlæg
- http://search.jubii.dk/cgi-bin/pursuit?query=1.+maj&cat=l... ( 2. maj 2007)
- http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://ekaterina.dk... ( 2. maj 2007)
- http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://ekaterina.dk... ( 2. maj 2007)
- http://images.google.com/imgres?imgurl=http://ekaterina.d... ( 1. maj 2007)
Ekatarina, sikken en interessant indsigt i en nu bortgået tradition. Det må være svært at være opdraget i et og pludselig er fortiden bandlyst og uatråværdigt!
2. maj 2006 02:16Vi selvfede danskere burde læse flere af den slags beretninger og få forståelse for andre kulturbaggrunde!
Hilsen,
Irene - Eire
Hej Ekaterina,
5. maj 2006 11:37Tak for en virkelig smuk fortælling fra din barndom. Dejligt at høre om glæden ved at skabe en fest sammen - og I ser både fine og søde ud på det foto!
Jeg har selv fantastiske minder fra barndommens familie fester - men min familie var mere borgerlige, rent politisk. Mine forældre sendte os på socialistisk lilleskole, så der prøvede jeg alt det med protest og revolution og teater og symbolerne med flag. Der var desværre også meget kaos, det var for flippet, ingen faste tider osv. Så derfor er det spændende at høre om jeres fester, det lyder som om de både var solidt borgerlige, og så alligevel med revolutionært indhold, hvis du kan følge mig? Altså en kombination af det jeg oplevede i skolen og familien, som var ret forskelligt.
Nå, det blev langt, Tak for gode historier på din side, hej fra Marie
Til lykke med fødselsdagen!
23. maj 2006 08:08:-)