Smartlog v. II » Ekaterina » 4 ting-meme
Opret egen blog | Næste blog »

Ekaterina


4 ting-meme

Jeg er blevet tagged af Anya og EatMyShorts, så her kommer min version af denne meme her i denne sene nattetime:

Fire jobs jeg har haft:
1. Jeg var en gang en privatunderviser i engelsk. Da jeg læste i Tbilisi, Georgien, havde jeg et fritidsjob for at supplere de penge mine forældre sendte til mig. Det var vildt sjovt, eleven var kvik og jeg tjente hele 16 kr. ca. to gange om ugen.
2. Jeg arbejdede som rengøringshjælp hos Codan, ved Sølvgade og kan godt huske de sene cykelture langs søen om natten, hvor jeg var meget træt kombineret med at jeg ikke var så god til at cykle og endte tit med blå mærker og sår når jeg faldt ned af den.
3. Jeg arbejdede en gang frivilligt på teater Styr & Kjær i indre København. Jeg var jobsøgende i ca. 1,5 måned og tilbød mit hjælp. Det var meget sjovt. Jeg så en del teaterstykker den gang og adskillige avantgarde arrangementer, hvor nogle gange gaffatape og telefons optaget ringetone var meget vigtig del af lydkompositionen. En enkel gang hilste jeg på dronningen som traditionstro (den gang ca 7 år siden) så studenterrevyen en gang om året.
4. Jeg er registreret tolk hos Rigspolitiet hvor jeg tolker Georgisk og Russisk primært pr. telefon pga. fuldtidsjob (indtil d. 31. marts). Det er nogle sjove forklaringer man hører ind i mellem under afhøringen.

Fire film jeg kan se igen og igen:
1. Betty Blue
2. The Hero
3. Burnt by the sun
4. Once upon a time in America

Fire steder jeg har boet:
1. Poti, Georgien. Der blev jeg født og boede til jeg var 16. Og igen i nogle måneder i 1997 indtil jeg kom til Denmark. Den sidste tid var ikke til at holde ud, da jeg ikke vidste om jeg vil blive der eller komme til Danmark for at læse. Heldigvis havde jeg nøgler til min moster lejlighed, hvor hun ikke boede og sammen med min trofaste veninde drak jeg massevis af tyrkisk/georgisk kaffe og filosoferede over verden, og blev enige om at vi begge var fejlplacerede.
2. Fort Worth, Texas. Jeg var 16 og var udvekslingsstudent. Boede hos Amerikaner og besøgte en del cowboy-barer. Købte nogle cowboystøvler og for at glæde de lokale legede jeg en red-neck tøs i et år. Fik overdrevet texas-accent og da jeg kom hjem til Georgien måtte jeg genlære Georgisk på ca. en uge.
3. Jeg boede på Frejasgade på Nørrebro sammen med mine to venner i en meget lille lejlighed på 58 kvm. Hver aften måtte jeg tage en drømmeseng frem, flytte lidt rundt på sofaen i stuen og finde mine dyner. Om morgen skulle jeg sætte al ting på plads igen. Det varede sammenlagt ca. 8 mdr. Vi havde det meget meget sjovt i den lejlighed.
4. Jeg boede ca. 2 år med samme mennesker på Vennemindevej på Østerbro. Idag symboliserer gaden mine minder om den tid og min venskab (lidt kliché agtigt). Jeg har ikke set de mennesker i 6 år. Gaden cykler jeg forbi en gang i mellem.

Fire tv-shows jeg elsker:
1. Sex and the City
2. Ali G
3. Futurama
4. Desperate Housewives.
Jeg ser ikke så meget TV for tiden, derfor ville jeg nok sige at jeg vil foretrække at se dem hvis jeg så TV.

Fire steder jeg har været på ferie:
1. Holland (vi havde det meget hyggeligt. Hvis de ikke snakkede skævt, ville jeg ikke lægge mærke til at jeg var i udlandet :-)
2. Tunesien (var sammen med Benjamin og opholdte os mest i vandet)
3. Et eller andet sted udenfor Slagelse. Da mine venner (dem jeg boede sammen med) rejste på bryllupsrejse, blev jeg "passet" af deres venner, fordi jeg var hel ny i DK. Jeg fik blandt andet prøvet at imponere værterne og deres forældre, samt deres mindreårige børn. Jeg blærede med at kunne en dansk "børnedigt" som jeg havde lært i København. Min version var "op af brøndens klare vand, trækker jeg min tissemand.. osv.". Det var først efterfølgende jeg fandt ud af hvilke version betød hvad. Det var meget sjovt, mest for andre...
4. Skagen (meget flot sted, vil meget gerne tilbage igen. Har dokumentation i form af et billed med mig selv sammen med de lokale celebs; Sussi og Leo)

Fire websites jeg besøger hver dag:
1. Blogbot.dk
2. google.com
3. DR.dk
4. wikipedia.org

Fire af mine favoritspiser:
1. Skaldyrsalat fra Carribian café
2. Sushi
3. Fisk generelt
4. Caeser salat med kylling

Fire steder jeg hellere ville være lige nu:
1. I nuet
2. Paris
3. Varmt sted med strand og sol
4. Hos min mor (men max en uge)

Fire bloggere jeg tagger:
1. kort-sagt.dk - fordi hun er ny i blogland og jeg vil vide mere om hende
2. singleton.dk - fordi hun skriver meget underholdende
3. oschlag.dk - fordi jeg ikke tror han vil meme-s men håber på at afbekræfte min fordom 
4. diablog.dk - fordi Kapster er tilbage
5. tante lilla - fordi jeg ikke kan tælle og ville meget gerne læse hendes version. Hun skriver altid med glimt i øjet

Mens jeg skriver disse sidste linje brænder nattensmørket udenfor og lyden fra lynhurtigt forbipasserende metro minder mig om verden udenfor, en fysisk af slagsen... Ca. om 4 timer bliver der råbt ud af sengen: "mor, jeg er sulten" og derfor logger jeg af fra dette virtuelle abstrakte univers. På gensyn!


Skriv en kommentar

(påkrævet)



Til tops

Links til dette indlæg

  1. http://www.google.ch/search?q=Ekaterina&hl=de&start=360&sa=N ( 3. maj 2007)