Det har været sjovt og underholdende så længe det varede. Men lysten er væk og mine prioriteter er anderledes. Jeg har udviklet mig, eller bloggen har udviklet mig, men selve bloggen forblev i beta... Vi er vokset fra hinanden, og min voksen "jeg" forlader mediet...

Nu vil jeg læse lidt kommunikation på CBS og vender måske tilbage i en anden format.

Hav det godt allesammen. Jeg har lært meget af jer!

Jeg slukker for respiratoren...

Mon ikke de har fået skiltet til halv pris i disse udsalgsdagene?

Efter en hel dags desorientering i solen, længere cykeltur på flere timer og æltning af dejen kl 12 om natten, er ikke en god opskrift på nogle boller. Boller som skal imponere både min eksmand, hans kæreste, hans forældre, fælles venner, hans naboer, min kæreste og andet godt folk til min søns fødselsdag i dag. De er blevet til nogle varme kanonkugler og kan dræbe en mand eller to med et hurtigt slag.

Heldigvis lå der en udløbet tørgær i køleskabet, en ny dej blev haste-æltet og med spænding venter jeg på formodentlig endnu en portion af bolle-fiasko.

Det er godt at have i baghovedet at i værste tilfælde kan emmery's redde mig i sidste øjeblik.

Update: Billede 1 - første portion, billede 2 - anden portion. Tror jeg smutter forbi emmerys.

Da jeg flyttede i lejligheden sidste år fik jeg husets hemmelighed at vide. Tidligere havde TDC kabelstik i bygningen og da ejendommen fik ny udbyder, glemte TDC at lukke for den gamle. Der var to antennestik i lejligheden og man gjorde ligesom alle andre. Betalte minimumspakke til Telenet og brugte TDCs fuldpakke. God forretning for TV-glade beboer.  

Det var tider... Men så meget TV så jeg heller ikke. Det er kritisk nu da chancen for at der ikke er fodbold på de resterende kanaler er minimeret.

Godt der kan underholdes med andre midler i huset og vejret har været fantastisk.

Fysisk trænger jeg til en pause, men psykisk har jeg svært ved at give slip... Kl. 17 skiftes vi og efter den er søndagen stadig ung til alle de følelsesmæssige op og ned ture. Under sådan en proces dukker der også andre bekymringer og tanker på dagens agenda. I dag er ingen undtagelse...

Min eks har fået en kæreste og jeg er glad for hans vegne. Hun virker også sød og meget ned på jorden. Jeg tror også Benjamin er glad for hende, og selvom han ikke kender hende helt lige så godt, har jeg indtryk af at de hygger sig sammen.

Men det der har været i mine tanker er ikke min eks' relation til sin nuværende kæreste, det er jeg på en eller anden mærkelig måde helt ligeglad med. Jeg er ikke ked af at han er kommet videre, tværtimod. Den sorg har jeg bearbejdet og selv er jeg også kommet videre. Men hun er den første der er kommet hjem til hans forældre. Det er forståeligt nok, men mine argumenter har været, at forholdet har været relativ nyt. Det er også en dum undskyldning at retfærdiggøre for mine følelser, da jeg selv blev introduceret til mine eks svigerforældre efter tre uger.

Det der sårer mig lidt er min svigerforældres reaktion. Den måde jeg bilder mig selv de er blevet overfor mig gør lidt ondt.  Sidste jul fejrede vi sammen, da jeg har det fint med min eks. Men under hele perioden følte mig at der blev snakket lidt hen over hovedet på mig. Samtalerne om min svogers nye kæreste fyldte meget og jeg fik følelsen om at jeg slet ikke var en del af familien mere. Men jeg sagde til mig selv, at sådan er skilsmissens pakke, man får ikke rabat på særlige aftaler. Man betaler for hele pakken og skal acceptere vilkårene.

Her til påske, spurgte jeg min eks om de havde nævnt noget om mig, men han sagde at de ikke rigtig spørger til mig længere. Jeg er lige så skyldig, da jeg ikke har været så flittig til at sende kort og sådan, men det er også pokkers svært når de virker lidt lige glade. Hvis der var et skreven regel for at det er svigerdatteren der skal holde kontakt hvis hun ønsker dem i hendes liv efter skilsmissen, så ville det hele være ret nemt. Så enten vælger men til eller fra.

I tirsdags havde jeg også fødselsdag, og det plejer hun at huske, på nær i år. Jeg ved ikke om det er fordi hun føler at hendes loyalitet ligger hos sin nye svigerdatter (kan man sige det efter to måneders forhold?). Men altså, behøves man egentlig at vælge nogen fra for at vælge nogen til? Jeg har et fint forhold til min eks, mit barn føler ikke splittet mellem mig og sin far, og det giver ikke mening hvis min ekssvigermor er splittet og føler at hun skal vælge en side.

Hvordan jeg drejer det, så er det en anerkendelse hver gang af at man har taget nogle valg i sit liv og det har haft nogle konsekvenser. Nogle personer der har været en nær, er røget i svinget og det fortsætter nok sådan  til man når endensationen og der ikke er flere passagerer fra samme tur tilbage. Sådan er livet og til gengæld går det videre, med nye mennesker, nye relationer og nye oplevelser som erstatter de gamle, ikke helt smertefrit, men heller ikke værre, at det sætter en dyb ar i ens sjæl.

Fra nederst til venstre; undertegnede med flaget og næsten 5 år sammen med min kusine.
Fra øverst til venstre; min lille kusine og tante, min mor og min lille søster.

Den ene kørte sig i døden som 36-årig og den anden sov stille med overdosis i starten af 80'erne med et års mellemrum.

Den første var min onkel og den anden var min venindens far.

Trods de tragiske begivenheder fortsatte livet for deres overlevende.  Børnene blev sendt i samme skole og var lige begavede og smukke.  Min tante begravede sin ungdom af alder 25 sammen med min onkel den sørgelig dag. Hun ofrede sin egen kvindelige lykke for at give hendes piger på to og fem det bedste opvækst.  Efter 11 år måtte min mor minde min tante om at livet skulle gå videre for hende også og de sorte klæder hun dækkede sin stadig ung krop med skulle udskiftes med noget farverigt og ungdommeligt.

Men hun var stadig sørgende enke og sådan måtte hendes liv blive.  Med hendes stor dedikation, ære og cølibat ville hun bevise til det lille Georgiske samfund at hun stadig barer hendes mands minde og han var hendes eneste og sidste kærlighed. Hendes lykke lå i hendes børn og med hendes nærvær, beskyttelse og kærlighed fik pigerne de bedste vilkår for livet. Bege mine to kusiner, trods af økonomiske begrænsninger, fik universitetsuddannelser - som ikke er helt gratis i Georgien. Den ene var udvekslingsstuderende i USA. Hendes værtsfamilie forelskede sig i hende og efter hun blev færdig med universitet i Georgien, blev hun inviteret til at læse i Amerika. Hun arbejder hårdt og er målrettet. I løbet af fem år, gennemførte hun college for at blive optaget i Universitet i Virginia. Efterfølgende læste hun BA og senere MBA. Hun holdte ikke sommerferie i de fem år.

Hendes søster ligeså. Hun gennemførte Jura i Georgien og er nu også i USA. Hun arbejder hårdt og skal starte hendes MA i Jura i University of Virginia.

Det gik knap så godt for de to nabopiger. De var meget begavede i skolen, men fik desværre ikke udnyttet deres potentielle. Deres mor var langt fra at være så dedikeret og måske magtede hun heller ikke de konflikter pigerne havde som teenager. De faldt skævt fra den livets sti og befandt sig selv med problemerne. Nogle år senere fik jeg at vide at min veninde blev seksuelt mishandlet af en af familiens venner og det stød på ret længe. Hun var oprørsk og blev mere og mere indadvendt. Vores venskab blev svagere imens hun blev vildere.

Hendes søster havde også mange personlige problemer og tit overværede man slagsmål og konflikter mellem de tre kvinder mens man var på besøg hos dem.  Min veninde blev gift nogle år senere mens jeg var i Danmark og hun er langt fra lykkelig. Hendes mand slår hende og hun kan ikke stå imod ham.

Jeg ringede til min mor i weekenden. Det er langt fra de gode nyheder man får at vide hver gang man ringer hjem. Den her gang handlede det netop om de piger. Min venindes søster fik nok af livet og tog sit eget liv. Hun sprang fra 9. etage.

Hun blev gift ca. halvt år siden. Konflikterne mellem søstrene og moderen var langt fra at være løst. Livet har ikke været nemt for nogle af dem og deres neurotiske adfærd og Georgisk temperament var ikke til at styre.  Hun fik nok af det hele og med et afskedsbrev til hendes nye mand med undskyldninger om hendes handling og hendes svære personlighed, blev enden af deres ægteskab og dermed hendes unge liv. Hun blev kun 30 år.

Sidste år besøgte jeg min ene kusine i USA til hendes bryllup i deres nye hus. Til sommer besøger jeg min venindens søsters gravsted i Georgien. Det er meget underligt at tænke på det. De billeder fra barndommen er ikke så slørede endnu. Vi legede allesammen med dukker og var lige uskyldige.

Livet handler om chancer man får og om evnen til at bruge dem. Men er ens chancer skæbnens forudbestemte?

Påske forstås forskelligt og fejres forskelligt i diverse lande. Jeg sammenligner georgiske traditioner med de danske. Påsken er nok en af de vigtigste højtider i Georgien. Delvis fordi folk generelt dyrker mere religion i Georgien, og fordi de også er meget traditionstro. Selvom det er nu ni år siden jeg sidst har fejret påsken med min georgiske familie, er det noget som jeg hvert år savner.

Påske indeholder en masse i Georgien. Det er noget for alle; både for børn som ældre, døde som levende, fattige som rige, troende som traditionalister. Forberedelserne til denne højtid starter lang tid før selve påskesøndagen. De troende 40 dage op til påske faster for at blive tilgivet for deres synder. De spiser ingen kød og alt der stammer fra dyre i de dage.  Natten til påskesøndagen er de i kirken til gudstjenesten, påskemesse og får syndsforladelse af præsten. Man kan også ofre et levende dyr. Forstået på den måde at man takker gud og lader et får frit gå rundt om kirken. Fåret bliver fanget af kirkefolk og senere slagtet og delt ud til de fattige der får mad ved kirkens herberg.

Påske er også børnenes fest. Æggene bliver farvet røde og det gælder om at vælge den stærkeste af dem. Man får et æg eller to hjemmefra og drager af sted i nabolaget til andre børn. Man siger til hinanden - "Jesus er opstået" og bagefter slår de æggene sammen. Dens æg som går i stykker har tabt og skal aflevere den til vinderen. Den som samler flest æg har vundet. Det gælder også de voksne. Man tager altid en æg med og er parat til en religiøs æggekamp.

Der bliver bagt og stegt. Min mor laver en speciel kage. De ligner lidt muffins med rosiner og kaldes "Paska". Dejen skal hæve flere gange i en bestemt temperatur i flere timer. Bagefter bliver de formet og bagt i vaskede dåser fra flåede tomater, som man har samlet i løbet af hele året. Efter de er afkølet pensler man dem med pisket æggehvide og sukker og pynter med drys. De smager himmelsk.

Man laver også traditionelle retter og servere maden til gæsterne som kommer (uanmeldt) forbi i løbet af helligdage. Man skåler og fortæller om religion ved bordet, man skåler for medmennesker og siger "Jesus er opstået" til hinanden.

Mandagen efter påske er en særlig dag. Her mindes man om de døde. Man tager de farvede æg, "Paskas", lidt mad og lidt vin til kirkegården og besøger de afdøde familiemedlemmer. Man skåler for dem, ruller æg over deres grav tre gange og stiller mad og vin. Man snakker med andre pårørende og mindes deres kærer. I Georgien er der en del fattige som kommer og samler de madrester ved gravene. Det er pårørendes måde at vise godhed for at belyse deres kæres ånd i himlen. En smuk tanke!

Jeg mindes om de traditioner og bliver ked af det at jeg ikke længere er en del af det.

Og I år gik jeg også glip af de danske traditioner, da jeg ikke længere har en dansk familie pga. skilsmissen. Mit afsavn på de traditioner kom lidt bag på mig, men nok fordi jeg har taget det for givet gennem de år. Jeg tror ikke på gud så meget, men at være sammen i familiens selskab og gentage traditioner år efter år, skaber tryghed, hygge og nærvær.

Næste år starter jeg mine egne traditioner hvor jeg inviterer alle at være med!