Søndagstanker og lidt mere...
Søndage plejer at være mest deprimerende dag i hele ugen. Ikke alene er den dagen, hvor ens følelser kulminerer fra hele ugen, men også et tegn på at weekenden er over og forud venter der en måske ligeså hård uge. For mig er den således en hård dag, da jeg afleverer min søn til sin far, og trods af at jeg ser frem til at slappe af efter en hel uges hård arbejde med en dreng med krudt i numsen, så efterlader den en vis tomhed.
Fysisk trænger jeg til en pause, men psykisk har jeg svært ved at give slip... Kl. 17 skiftes vi og efter den er søndagen stadig ung til alle de følelsesmæssige op og ned ture. Under sådan en proces dukker der også andre bekymringer og tanker på dagens agenda. I dag er ingen undtagelse...
Min eks har fået en kæreste og jeg er glad for hans vegne. Hun virker også sød og meget ned på jorden. Jeg tror også Benjamin er glad for hende, og selvom han ikke kender hende helt lige så godt, har jeg indtryk af at de hygger sig sammen.
Men det der har været i mine tanker er ikke min eks' relation til sin nuværende kæreste, det er jeg på en eller anden mærkelig måde helt ligeglad med. Jeg er ikke ked af at han er kommet videre, tværtimod. Den sorg har jeg bearbejdet og selv er jeg også kommet videre. Men hun er den første der er kommet hjem til hans forældre. Det er forståeligt nok, men mine argumenter har været, at forholdet har været relativ nyt. Det er også en dum undskyldning at retfærdiggøre for mine følelser, da jeg selv blev introduceret til mine eks svigerforældre efter tre uger.
Det der sårer mig lidt er min svigerforældres reaktion. Den måde jeg bilder mig selv de er blevet overfor mig gør lidt ondt. Sidste jul fejrede vi sammen, da jeg har det fint med min eks. Men under hele perioden følte mig at der blev snakket lidt hen over hovedet på mig. Samtalerne om min svogers nye kæreste fyldte meget og jeg fik følelsen om at jeg slet ikke var en del af familien mere. Men jeg sagde til mig selv, at sådan er skilsmissens pakke, man får ikke rabat på særlige aftaler. Man betaler for hele pakken og skal acceptere vilkårene.
Her til påske, spurgte jeg min eks om de havde nævnt noget om mig, men han sagde at de ikke rigtig spørger til mig længere. Jeg er lige så skyldig, da jeg ikke har været så flittig til at sende kort og sådan, men det er også pokkers svært når de virker lidt lige glade. Hvis der var et skreven regel for at det er svigerdatteren der skal holde kontakt hvis hun ønsker dem i hendes liv efter skilsmissen, så ville det hele være ret nemt. Så enten vælger men til eller fra.
I tirsdags havde jeg også fødselsdag, og det plejer hun at huske, på nær i år. Jeg ved ikke om det er fordi hun føler at hendes loyalitet ligger hos sin nye svigerdatter (kan man sige det efter to måneders forhold?). Men altså, behøves man egentlig at vælge nogen fra for at vælge nogen til? Jeg har et fint forhold til min eks, mit barn føler ikke splittet mellem mig og sin far, og det giver ikke mening hvis min ekssvigermor er splittet og føler at hun skal vælge en side.
Hvordan jeg drejer det, så er det en anerkendelse hver gang af at man har taget nogle valg i sit liv og det har haft nogle konsekvenser. Nogle personer der har været en nær, er røget i svinget og det fortsætter nok sådan til man når endensationen og der ikke er flere passagerer fra samme tur tilbage. Sådan er livet og til gengæld går det videre, med nye mennesker, nye relationer og nye oplevelser som erstatter de gamle, ikke helt smertefrit, men heller ikke værre, at det sætter en dyb ar i ens sjæl.
Kære Eka
31. maj 2006 20:42Jeg tror desværre ikke at din ex-svigermor tænker så meget over sagen. Det er desværre en "tradition" at når en ny svigerdatter kommer ind i familien, så går den gamle svigerdatter i glemmebogen. Men man KAN jo godt fortsætter med at have meget med hinanden at gøre, og være een stor familie.. Men det er bare sjældent at det sker.
Måske følger det bare med? Det er da dejligt at du har det godt med din ex og hans nye kæreste :)
Det er en rigtig søndags-følelse du sidder med lige nu - den klinger sikkert af med tiden.
Kærlig hilsen Suzy
Kære Suzy
1. jun 2006 09:55Jeg tror også du har ret. Hun tænker ikke så meget på det. Måske er det bare en naturlig udvikling at give slip og accepterer at man har "mistet" hinanden.
Jeg skal bare vænne mig til det og anerkende det.
Tak for din kommenter.
Kærlig hilsen
Eka
Hej Eka.
6. jun 2006 14:12Skilsmisse er en underlig ting - fordi man netop skærer igennem med en sløv kniv. Alle andre føler, de skal vælge side - for ikke at træde nogen over fødderne. Jeg kan godt forstå du sørger over tabet - men ville du ikke også have det underligt, hvis du på den anden side holdte jul med din evt. NYE mand - og hans ekskone?
Det er en hårfin og svær balance - og det underlige er den fornemmelse af, at man det ene øjeblik "er" noget i familien. Har sin naturlige berettigelse.. ikke grundet sit giftemål, men grundet sin egen person - og det næste øjeblik er man ikke...
Mange hilsner
Pernille
Det er sagt af de andre; relationerne ændrer sig. Sådan må det nødvendigvis være. På den måde levner det plads til noget nyt, - også for dig!
11. jun 2006 08:34Havde selv en lignende følelse for snart mange år siden, da min første ægte kæreste (vi boede sammen i 2½ år) fik en ny kæreste. Eks-kæresten, den nye kæreste og jeg var fine venner alle tre.
2. aug 2006 12:15Så blev der en dag holdt fødselsdagsfest for den nye kæreste, og mine eks-svigerforældre dukkede også op. DET var hårdt! Jeg holdt enormt meget af dem, men lige pludselig var de HENDES svigerforældre og ikke mine..!
Det havde jeg det bare SÅ dårligt over. Jeg savnede ikke eks-kæresten, men jeg savnede DEM!..
Sådan havde jeg også lige præcis, men heldigvis fik vi snakket sammen og nu har jeg genomprettet kontakten. Det er selvfølgelig ikke det samme som før, men i det mindste er de ikke helt ude af mit liv. :-)
2. aug 2006 12:46