Slukker for respiratoren
Nu er tiden kommet... Min blog trækker vejret for sidste gang.
Det har været sjovt og underholdende så længe det varede. Men lysten er væk og mine prioriteter er anderledes. Jeg har udviklet mig, eller bloggen har udviklet mig, men selve bloggen forblev i beta... Vi er vokset fra hinanden, og min voksen "jeg" forlader mediet...
Nu vil jeg læse lidt kommunikation på CBS og vender måske tilbage i en anden format.
Hav det godt allesammen. Jeg har lært meget af jer!
Jeg slukker for respiratoren...
Øv altså :( Jeg håbede sådan, at du ville komme tilbage. Men forstår godt, hvordan tingene kan ændre sig. Hav det godt, og god fornøjelse med studiet. Det bliver da drønspændende! :)
3. okt 2006 12:31Tak for nogle gode og sjove indlæg Ekaterina.
3. okt 2006 19:44Æv... Jeg komemr sgu til at savne dig... Men hvad, så må jeg vel bare plage dig ngoet mere på MSN... :-)
4. okt 2006 02:01Tusind tak for jeres feedback. Jeg må også indrømme at jeg savner også at skrive i nu og næ :-)
6. okt 2006 14:06Du er altså et fantastisk menneske og jeg har virkelig været glad for at læse med her.
16. okt 2006 20:24Møder medfører en afsked, så har det altid været - men det behøver jo ikke være trist. Overhovedet ikke.
Jeg har tænkt dine tanker mange gange.
Jeg husker stadig den helt fantastiske og enestående e-mail du sendte til mig i forbindelse med Cirkelines død. jeg har gemt den. Den gjorde et stort indtryk på mig... fordi du gav dig tid.
Pas rigtig god på dig selv.
Mange kærlige tanker og hilsner fra
Frederikke
Kære Frederikke
17. okt 2006 22:08Tusind tak for dine dejlige ord. Jeg blev rørt og beæret.
Jeg kom til at tænke på Cirkeline forleden. Vi hørte "Åh abe" og da der blev spillet "Solen er så rød mor", kunne jeg mærke sorgen om Cirkeline i mit krop.
Jeg fortalte Benjamin, min 5-årig søn om Cirkeline, at hun var en sød lille pige og at hendes hjerte var syg. Så sagde Benjamin, at hendes hjerte ikke virkede og at det ikke kunne slå mere. Det var uskyldigt sagt og virkede meget stærkt.
Tusind tak igen!
Jeg forsvinder nok ikke helt fra blogverden. Jeg følger da med Gunnar-drengen, han er en rigtig kære lille bandit :)